Hold ud i pionertjenesten
PÅ VERDENSPLAN er der omkring 4.500.000 Jehovas vidner som forkynder den gode nyhed. Blandt dem er der over 600.000 pionerer, eller heltidsforkyndere. Denne store hær af pionerer spænder i alder fra før teenageårene til pensionister i 90’erne. De kommer fra alle livsvilkår og samfundslag.
Alle disse heltidsforkyndere ønsker uden tvivl at komme ind i en god rytme med deres pionertjeneste. Mange ønsker at gøre det til deres livsopgave. Af forskellige grunde er nogle ikke i stand til det. Men andre har kunnet fortsætte i pionertjenesten trods økonomiske vanskeligheder, dårligt helbred, modløshed og andre problemer. Hvordan kan heltidsforkyndere klare sådanne problemer og stadig holde ud i pionertjenesten?
Økonomiske behov
Pionerer har som regel, ligesom apostelen Paulus, et verdsligt arbejde for at kunne dække deres udgifter. (1 Thessaloniker 2:9) I de fleste dele af verden oplever de at priserne på fødevarer, tøj, bolig og transport stiger og stiger. De har tit svært ved at få det nødvendige deltidsarbejde. Og hvis de får det, tilbydes der ofte en lav løn uden nogen form for sygedagpenge.
Vi kan have tillid til at Jehova vil dække vore materielle behov hvis vi ’bliver ved med først at søge Guds rige og hans retfærdighed’. Der er derfor ingen grund til at pionerer er „bekymrede for dagen i morgen“ når de er økonomisk pressede. (Mattæus 6:25-34) Hvis de gør en ihærdig indsats for at løse sådanne problemer, vil en stærk tro på Jehova spare dem for unødig bekymring.
Når man står over for økonomiske problemer kan der muligvis skæres ned på udgifterne. Med nogle ændringer i budgettet kan det måske alligevel lade sig gøre at dække ens materielle behov — om end man ikke får råd til luksus. For at begrænse udgifterne deler nogle pionerer lejlighed med andre kristne. Forældre lader nogle gange deres børn bo gratis hjemme eller for en lille husleje, som en hjælp til at de kan være pionerer. Andre hjælper pionererne med mad og transportudgifter. Dog ønsker pionererne ikke at ligge andre til byrde eftersom de har en bibelsk forpligtelse til selv at tjene til livets ophold. — 2 Thessaloniker 3:10-12.
Transportudgifterne kan blive reduceret ved at man deler omkostningerne med andre pionerer. Hvis to pionerer begge har bil kan de måske tage del i forkyndelsesarbejdet i det samme område og nøjes med at bruge én bil, så de sparer udgiften ved ellers at køre i to. Pionerer der ikke har bil kan arbejde sammen med dem der har, og så deles om udgifterne til kørselen. Man kan reducere transportudgifterne yderligere ved at man går rundt når man arbejder i nærliggende distrikt. I mange lande benytter pionerer billige offentlige transportmidler.
Blandt dem der overvandt økonomiske problemer og fortsatte i heltidstjenesten var Newton Cantwell og hans hustru. De solgte deres farm og begyndte som pionerer sammen med seks af deres syv børn i 1932, under den store depression. „Der gik ikke lang tid før vi havde brugt pengene fra salget af vores farm — hovedsagelig på lægeregninger,“ skrev broder Cantwell. „Da vi flyttede til vort andet tildelte distrikt erindrer vi at vi kun lige havde penge til forud at betale to ugers husleje, med fem dollars tilovers. Vi vidste imidlertid at Jehova ville sørge for os så længe vi omhyggeligt udførte vores tjeneste. . . . Vi lærte at være sparsommelige på forskellige måder. Når vi flyttede til et nyt distrikt opsøgte jeg for eksempel nogle af benzinstationsejerne og forklarede at vi hver dag kørte i tre biler i forbindelse med vores kristne arbejde. Det resulterede som regel i at vi fik benzinen lidt billigere. Vores sønner lærte hurtigt at reparere bilerne, og det sparede os for mange værkstedsregninger.“ På den måde overvandt familien Cantwell de økonomiske udfordringer og fortsatte i heltidstjenesten. Broder Cantwell var pioner indtil han døde i en alder af 103 år!
Hvordan man får deltidsarbejde
Mange pionerer ernærer sig ved et deltidsarbejde. Paulus arbejdede som teltmager sammen med sine medtroende Akvila og Priskilla for at tjene til livets ophold under sin tjeneste i Korinth. (Apostelgerninger 18:1-11) I dag er åndelige brødre ofte glade for at kunne tilbyde pionerer deltidsarbejde. Andre pionerer søger sådanne job gennem arbejdsformidlingskontorer der tilbyder vikariater. Det er vigtigt at have tro på Jehova og at bede oprigtige bønner om hans ledelse til at træffe den rette beslutning angående arbejde. — Ordsprogene 15:29.
En pioner siger: „Jeg hentede styrke ved at overveje sagen under bøn, og meddelte så min overordnede at jeg betragtede min forkyndergerning som en alvorlig personlig pligt, og at jeg ikke kunne tage imod heltidsansættelse. Den følgende onsdag blev jeg spurgt om jeg ville overveje sagen på ny, for så kunne jeg få deltidsansættelse. Jeg sagde gladeligt ja.“ Undervurder ikke bønnens betydning, og lad bønnerne ledsages af handlinger.
Pionerer kan finde det formålstjenligt at fortælle fremtidige arbejdsgivere at deres hensigt med at søge deltidsarbejde er at kunne fortsætte i pionertjenesten. De kan eventuelt nævne de dage og antal timer de har til rådighed til et arbejde. To kødelige søstre delte en fuldtidsstilling mellem sig på et advokatkontor, og det betød at de hver arbejdede to og en halv dag om ugen. Det levede de af som pionerer indtil de kom på Vagttårnets Bibelskole Gilead og blev sendt ud i et missionærdistrikt.
Ved at læse stillingsannoncerne i avisen eller tale med medtroende og andre, kan man finde forskellige typer arbejde der kan forenes med de bibelske principper. Det er gavnligt at være ydmyg, for det kan afholde pionerer fra at være for kritiske i deres valg af arbejde. (Jævnfør Jakob 4:10.) For at kunne fortsætte med at være pionerer må de måske tage et verdsligt arbejde som andre betragter som simpelt eller under deres værdighed. Hvis man tager imod sådan et arbejde, men ønsker sig noget andet, bliver der måske senere mulighed for at skifte.
Dårligt helbred og modløshed
Nogle må holde op i pionertjenesten på grund af alvorlige problemer med helbredet. Hvis pionerer ikke er forhastede med at tage beslutningen om at holde op i pionertjenesten, finder de måske ud af at sygdommen kan kureres eller helbredet kan blive så meget bedre at de kan fortsætte som pionerer. Mange kan fortsætte i pionertjenesten trods problemer med helbredet fordi de får medicinsk behandling, følger en foreskreven diæt og får tilstrækkeligt med hvile og motion. En rejsende tilsynsmand lagde mærke til at en pionersøster var så plaget af ledbetændelse at hun behøvede hjælp til at gå fra hus til hus i tjenesten. (Apostelgerninger 20:20) Alligevel ledede hun sammen med sin mand 33 hjemmebibelstudier og havde hjulpet 83 mennesker til at tage imod sandheden fra Gud. Med tiden blev hendes helbred bedre, og 11 år senere overværede hun pionerskolen.
Også modløshed kan få nogle til at forlade pionertjenesten. (Ordsprogene 24:10) En pioner sagde til en rejsende tilsynsmand: „Jeg stopper som pioner. . . . Jeg har regninger jeg skal betale.“ Han skulle have briller der [dengang] kostede cirka 120 kroner. „Har du tænkt dig at holde op i pionertjenesten på grund af 120 kroner?“ spurgte tilsynsmanden. Det blev foreslået at pioneren arbejdede én dag i den lokale kaffeplantage, tjente de 120 kroner, købte brillerne og fortsatte som pioner. Yderligere samtaler afslørede at det egentlige problem var modløshed over dyre bilreparationer. Det blev anbefalet at pioneren begrænsede sine daglige udgifter ved at nøjes med at køre inden for en radius af nogle få kilometer i stedet for over et stort område. Han blev også rådet til at styrke sin åndelige sundhed. Pioneren fulgte rådene, og et halvt år senere blev hans anmodning om at komme på Gileadskolen imødekommet. Efter skolen fik han tildelt distrikt i et fremmed land og tjente trofast i mange år indtil sin død. Ja, det resulterer ofte i store velsignelser hvis vi ikke bukker under for modløshed men husker at Jehova er med os.
Værdsæt dit tjenesteprivilegium
Trods prøvelser, såsom tilfælde af nød og perioder uden mad, betragtede Paulus sin tjeneste som en kostbarhed. (2 Korinther 4:7; 6:3-6) I dag har mange af Jehovas tjenere i Afrika, Asien, Østeuropa og andre steder gjort alt for at bevare deres privilegium som pioner, selv om de har stået over for prøvelser og forfølgelse. Når du støder på vanskeligheder, gør da derfor alt hvad der står i din magt for at fortsætte i denne privilegerede tjeneste, til Jehovas pris.
De fleste pionerer var kun i stand til at begynde som heltidsforkyndere fordi de forenklede deres liv. Ligesom Paulus måtte de modstå materielle fristelser og lære at være tilfredse med „føde og klæder“. For at kunne fortsætte i pionertjenesten må de blive ved med at være tilfredse med de nødvendige fornødenheder. (1 Timoteus 6:8) At værdsætte sine gudgivne privilegier og at sætte dem over materielle besiddelser er en kilde til stor glæde.
Anton Koerber er et eksempel på dette. Han fik den forret at varetage Rigets interesser over for regeringens embedsmænd i Washington, D.C. Han var pioner i et stykke tid, og fra 1952 til 1959 var han kredstilsynsmand. Nogle af hans tidligere forretningsforbindelser kontaktede ham engang med et tilbud hvor han kunne tjene en million dollars. Det ville imidlertid kræve at han i et år helligede al sin tid til forretningsanliggender. Efter at have bedt til Gud om vejledning og et sundt sinds ånd, sagde han: „Jeg kan ikke opgive den store forret det er at tjene Jehova her, ikke engang for et år, nej, ikke engang hvis jeg blev tilbudt alverdens rigdomme. At tjene mine brødre her i Washington sætter jeg højere, og her ved jeg at jeg har Jehovas velsignelse. Jeg ville uden tvivl kunne tjene en million dollars, men hvordan ville jeg være stillet åndeligt eller fysisk når der var gået et år?“ Han afslog derfor tilbudet. En lignende værdsættelse hjælper mange andre til at fortsætte i pionertjenesten.
Hvor får pionererne del i mange velsignelser! Det er i sig selv en velsignelse at kunne anvende mange timer til at tale om Jehovas herlige kongedømme. (Salme 145:11-13) Pionererne oplever glæden ved at bringe åndelig trøst til de fattige og undertrykte, syge og sørgende og andre der er udsat for svære prøvelser og har behov for et sikkert håb. Hvis vores forhold derfor tillader os at begynde i heltidstjenesten, vil vi bestemt erfare mange velsignelser hvis vi gør det. Det er ’Jehovas velsignelse der gør rig’. (Ordsprogene 10:22) Og det er med hans hjælp og velsignelse at mange der tager del i forkyndelsen af Riget glade holder ud i pionertjenesten.