2 Hvorfor er nationerne i oprør,+
og [hvorfor] mumler folkestammerne om tomme planer?+
2 Jordens konger tager opstilling,+
og magthaverne har samlet sig som én+
imod Jehova+ og imod hans salvede:+
3 „Lad os sønderrive deres bånd+
og kaste deres reb af os!“+
4 Han som sidder i himmelen+ ler;
Jehova gør nar af dem.+
5 Da taler han til dem i sin vrede,+
og i sin harmglød forfærder han dem:+
6 „Jeg er den som har indsat min konge+
på Zion,+ mit hellige bjerg.“+
7 Lad mig forkynde Jehovas forordning;
han har sagt til mig: „Du er min søn;+
jeg er i dag blevet din fader.+
8 Bed mig,+ så vil jeg give dig nationer i arv+
og den vide jord i eje.+
9 Du skal sønderslå dem med et jernscepter;+
som en pottemagers kar skal du knuse dem.“+
10 Og nu, I konger, vis indsigt;
lad jer tugte, I jordens dommere.+
11 Tjen Jehova med frygt+
og jubl med skælven.+
12 Kys sønnen,+ at Han ikke vredes
og I går til grunde [på jeres] vej,+
for hans vrede kan let blusse op.+
Lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham.+