Apostlenes Gerninger
14 I Ikonion gik de sammen ind i jødernes synagoge og talte på en sådan måde at mange jøder og grækere fik tro.+ 2 Men de jøder der ikke troede, ophidsede folk fra nationerne og vendte dem imod brødrene.+ 3 Så de tilbragte lang tid der, og Jehova gav dem kraft til at tale frimodigt. Han bekræftede budskabet om sin ufortjente godhed ved at tillade dem at udføre mirakler* og undere.+ 4 Men byen var splittet – nogle holdt med jøderne, og andre med apostlene. 5 Både folk fra nationerne og jøderne sammen med deres ledere var besluttet på at behandle dem uforskammet og hårdhændet og at stene dem.+ 6 Så snart de hørte om det, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og omegn.+ 7 Der fortsatte de med at forkynde den gode nyhed.
8 I Lystra sad der en mand som var lam i fødderne. Han havde været krøbling siden han blev født, og havde aldrig kunnet gå. 9 Manden lyttede mens Paulus talte. Paulus betragtede ham og blev klar over at han havde tro så han kunne blive gjort rask,*+ 10 så han sagde med kraftig stemme: “Rejs dig op på dine fødder.” Og manden sprang op og begyndte at gå.+ 11 Da folkeskarerne så hvad Paulus havde gjort, råbte de på lykaonisk: “Guderne er blevet som mennesker og er kommet ned til os!”+ 12 Og de begyndte at kalde Barnabas for Zeus og Paulus for Hermes, for det var ham der førte ordet. 13 Og præsten ved Zeustemplet, der lå ved indgangen til byen,* kom hen til portene med tyre og kranse og ville bringe ofre sammen med folkeskarerne.
14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres tøj og løb ind midt i folkemængden og råbte: 15 “Mænd, hvad er det I gør? Vi er også mennesker med de samme svagheder som jer.+ Og vi forkynder den gode nyhed for jer så I kan vende jer fra disse tomme ting og tilbede den levende Gud,+ som har skabt himlen og jorden og havet og alt hvad der er i dem.+ 16 I tidligere tider har han tilladt alle nationerne at gøre hvad de ville,+ 17 og alligevel har han vist hvem han er,+ ved at gøre godt, ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider,+ ved at give jer rigeligt med mad og fylde jeres hjerter med glæde.”+ 18 Til trods for det de havde sagt, kunne de næsten ikke forhindre de mange mennesker i at bringe ofre til dem.
19 Men der kom nogle jøder fra Antiokia og Ikonion og overtalte folkeskarerne,+ og de stenede Paulus og slæbte ham uden for byen, for de troede at han var død.+ 20 Men da disciplene stillede sig i en kreds om ham, rejste han sig og gik ind i byen. Næste dag tog han sammen med Barnabas afsted til Derbe.+ 21 Efter at have forkyndt den gode nyhed i den by og gjort adskillige til disciple vendte de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. 22 Der styrkede de disciplene+ og opmuntrede dem til at holde fast ved troen og sagde: “Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.”+ 23 Desuden udnævnte de ældste for dem i hver menighed+ efter at have bedt og fastet,+ og de overgav dem til Jehova, som de havde fået tro på.
24 Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien,+ 25 og efter at de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. 26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvor man havde bedt Gud om at vise dem ufortjent godhed så de kunne klare det arbejde de nu havde fuldført.+
27 Da de var ankommet og havde samlet menigheden, fortalte de om de mange ting Gud havde udrettet gennem dem, og at han havde gjort det muligt for nationerne at tage imod troen.+ 28 De var så sammen med disciplene i længere tid.