Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Apostlenes Gerninger 28
  • Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

Oversigt over Apostlenes Gerninger

    • O. Paulus’ rejse til Rom (27:1 – 28:16)

      • Paulus sejler fra Cæsarea mod Rom på et skib fra Adramyttion (27:1-12)

      • Skibet rammes af en storm (27:13-38)

      • Skibbrud (27:39-44)

      • I land på Malta; Paulus overlever et slangebid (28:1-6)

      • Paulus helbreder Publius’ far og andre (28:7-10)

      • Videre mod Rom via Syrakus, Regium og Puteoli (28:11-16)

    • P. Paulus i Rom (28:17-31)

      • Paulus taler med jødernes førende mænd i Rom (28:17-29)

      • Paulus forkynder frimodigt i to år (28:30, 31)

Apostlenes Gerninger 28:1

  • Malta: I den græske tekst forekommer ordet Melite, som i århundreder er blevet identificeret med den ø vi i dag kender som Malta. Det skib Paulus var ombord på, blev tvunget sydpå af kraftige vinde, fra Knidos på den sydvestlige spids af Lilleasien til et sted S for Kreta. (ApG 27:7, 12, 13, 21) I ApG 27:27 står der at skibet “blev kastet omkring på Adriaterhavet”, som på Paulus’ tid dækkede over et havområde der var større end det der i dag kaldes Adriaterhavet. Det indbefattede også Det Joniske Hav og vandene Ø for Sicilien og V for Kreta, altså havet i nærheden af vore dages Malta. (Se studienote til ApG 27:27). De stærke vinde fra stormen Eurakvilo (ApG 27:14) fik sikkert skibet til at drive mod V og gå på grund ved øen Malta, S for Sicilien. Gennem tiden har nogle bibelforskere forbundet den bibelske Melite med andre øer. Én teori pegede på en ø nær Korfu, der ligger ved Grækenlands vestlige kyst. En anden teori går ud på at der er tale om Melite Illyrica, der nu er kendt som Mljet, i Adriaterhavet ud for Kroatiens kyst på grund af det græske ord Melite. Men når man tager Bibelens beskrivelse af ruten i betragtning, virker det usandsynligt at skibet vendte om og sejlede så langt nordpå som til Korfu eller Mljet. – Se Tillæg B13.

Krydshenvisninger

  • +ApG 27:26

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 209-210

    Vagttårnet,

    15/8/2004, s. 30-31

  • Register

    bt 209; w04 15/8 30-31

Apostlenes Gerninger 28:2

  • øboerne, der talte et fremmed sprog: Eller “lokalbefolkningen”. Nogle ældre bibeloversættelser gengiver det græske ord barbaros, der anvendes her, med “barbarer”. Gentagelsen af “bar bar” i dette græske ord ledte tanken hen på stammen, plapren eller uforståelig tale, og det var oprindeligt grækernes betegnelse for udlændinge der talte et andet sprog. Dengang havde det ikke betydningen “uciviliseret, primitiv, grusom”, og det udtrykte ikke nogen følelse af foragt. Ordet barbaros betegnede blot ikkegrækere til forskel fra grækere. Nogle jødiske skribenter, deriblandt Josefus, anerkendte at de blev betegnet med dette udtryk. (Jewish Antiquities, XIV, 187 [x, 1]; Mod Apion, I, 58 [11]) Romerne kaldte endda sig selv barbarer indtil de overtog den græske kultur. Udtrykket anvendes altså her om indbyggerne på Malta, der åbenbart talte deres eget sprog, sandsynligvis punisk, der slet ikke mindede om græsk. – Se studienote til Ro 1:14.

    venlighed: Eller “menneskekærlighed”. Det græske ord filanthropia betyder bogstaveligt “kærlighed til mennesker”. En sådan venlighed kan indeholde tanken om oprigtig interesse for andre og det at vise gæstfrihed ved at sørge for at de har det de har behov for, og at de har det godt. Som man kan se her, kan mennesker vise denne egenskab endda før de lærer om Jehova, som er ophavet til venlighed. Vi finder et lignende eksempel i ApG 27:3, hvor det beslægtede ord filanthropos anvendes til at beskrive den måde officeren Julius behandlede Paulus på. I Tit 3:4 bliver det græske ord filanthropia brugt til at beskrive Jehovas følelser, og her er det gengivet med “kærlighed til menneskene”.

Krydshenvisninger

  • +2Kt 11:27

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 209-210

    Vagttårnet,

    15/5/2002, s. 19

    1/5/1999, s. 30

  • Register

    bt 209-210; w02 15/5 19; w99 1/5 30;

    w80 15/7 23; w78 1/6 6; w64 540; w61 61

Apostlenes Gerninger 28:3

  • en giftslange: I dag er der ikke længere giftslanger på øen Malta. Men som det fremgår af denne beretning, kendte indbyggerne i det første århundrede til sådanne slanger. Op gennem århundrederne kan forandringer i miljøet eller befolkningstilvæksten have udryddet denne art fra Malta.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 210

    Indsigt, bind 2, s. 225-226

    Vagttårnet,

    15/6/1990, s. 25

  • Register

    bt 210; it-2 225-226; w90 15/6 25;

    g74 8/1 5

Apostlenes Gerninger 28:4

  • Retfærdigheden: Det græske ord der her er oversat med “Retfærdigheden”, er dike. Det hentyder muligvis til den hævnende retfærdigheds gudinde eller til retfærdighed som begreb. I græsk mytologi var Dike navnet på retfærdighedens gudinde. Man mente at hun holdt øje med hvad menneskene foretog sig, og indberettede skjulte uretfærdigheder til Zeus så de skyldige kunne blive straffet. Maltas beboere har måske tænkt at selvom Paulus havde overlevet et skibbrud, blev han nu indhentet af gudernes retfærdighed og straffet ved hjælp af en slange.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 210

    Vagttårnet,

    1/10/2015, s. 9

    1/5/1999, s. 30-31

  • Register

    bt 210; w15 1/10 9; w99 1/5 30

Apostlenes Gerninger 28:5

Opslagsværker

  • Register

    g74 8/1 5; g63 8/2 17

Apostlenes Gerninger 28:6

Krydshenvisninger

  • +ApG 14:11

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 210

  • Register

    bt 210;

    g65 22/12 20

Apostlenes Gerninger 28:7

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 210

    Indsigt, bind 1, s. 150

    Indsigt, bind 2, s. 601

    “Hele Skriften”, s. 200

  • Register

    bt 210; it-1 150; it-2 601; si 200

Apostlenes Gerninger 28:8

Krydshenvisninger

  • +Lu 4:38, 39

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 210

    Indsigt, bind 1, s. 563-564

  • Register

    bt 210; it-1 563-564;

    g58 8/12 19; w51 232

Apostlenes Gerninger 28:9

Krydshenvisninger

  • +Mt 10:8

Apostlenes Gerninger 28:10

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet,

    1/2/1991, s. 23

  • Register

    w91 1/2 23

Apostlenes Gerninger 28:11

  • Zeus’ Sønner: Ifølge den græske og romerske mytologi var “Zeus’ Sønner” (græsk: Dioskouroi) Kastor og Polydeukes (Castor og Pollux), tvillingesønner af guden Zeus (Jupiter) og den spartanske dronning Leda. Man anså dem blandt andet for at være søfolkenes beskyttere og redningsmænd når der opstod farer på havet. Denne detalje angående skibets galionsfigur er endnu et vidnesbyrd om at beretningen er skrevet af et øjenvidne.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 211

    Indsigt, bind 1, s. 75-76

    Indsigt, bind 2, s. 1167-1168

    Vagttårnet,

    1/3/2009, s. 9

    15/6/1990, s. 25

    15/5/1990, s. 26

  • Register

    bt 211; w09 1/3 9; it-1 75-76; it-2 1167-1168; w90 15/5 26; w90 15/6 25

Apostlenes Gerninger 28:12

  • Syrakus: En by med en god havn på Siciliens sydøstkyst, i dag kaldet Siracusa. Ifølge den græske historiker Thukydid blev den grundlagt af korintherne i 734 f.v.t. Nogle af oldtidens berømte personer blev født i Syrakus, blandt andet matematikeren Archimedes. I 212 f.v.t. erobrede romerne Syrakus. – Se Tillæg B13.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 211

    Vagttårnet,

    15/10/2007, s. 30

  • Register

    bt 211; w07 15/10 30

Apostlenes Gerninger 28:13

  • Puteoli: En betydelig havneby SØ for Rom der lå ca. 10 km VSV for Napoli. I dag hedder den Pozzuoli. Her findes stadig omfattende ruiner af en gammel havnemole. Josefus omtaler stedet ved dets ældre navn, Dicæarchia, og siger at der fandtes en jødisk koloni her. (Jewish Antiquities, XVII, 328 xii, 1) Paulus kom til Puteoli omkring år 59 e.v.t. da han var på vej til Rom for at blive stillet for kejseren. Skibet ankom fra Regium (i dag kaldet Reggio di Calabria), en havneby der lå på Italiens sydspids ud for Sicilien ca. 320 km SSØ for Puteoli. De kristne brødre i Puteoli bad indtrængende Paulus og hans rejsefæller om at blive en uge hos dem. (ApG 28:14) Det indikerer at Paulus havde en vis frihed selvom han var fange. – Se Tillæg B13.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 211

    Indsigt, bind 1, s. 1037

    Indsigt, bind 2, s. 604, 935

  • Register

    bt 211; it-1 1037; it-2 604, 935;

    im 106

Apostlenes Gerninger 28:14

  • så fortsatte vi mod Rom: Det kan have taget op til en uge at rejse fra Puteoli til Rom, som lå 245 km væk. Fra Puteoli vandrede Paulus og hans ledsagere sandsynligvis til Capua og derfra rejste de 212 km ad vejen Via Appia, som førte til Rom. Via Appia er opkaldt efter Appius Claudius Caecus, den romerske statsmand der grundlagde den i 312 f.v.t. Med tiden forbandt den Rom med Brundisium (det nuværende Brindisi), indfaldsporten til Østen. Det meste af vejen var brolagt med store lavablokke. Vejens bredde varierede meget – nogle strækninger var mindre end 3 m brede, og andre strækninger var mere end 6 m brede. Det grundlæggende krav var at to modkørende vogne skulle kunne passere hinanden uden problemer. Nogle steder var der udsigt til Middelhavet. Vejen gik gennem De Pontinske Sumpe, et meget fugtigt område der fik en romersk digter til at beklage sig over myggene og den ækle lugt. Langs vejen byggede man en kanal så det blev muligt at rejse med kanalbåde gennem området når vejen var oversvømmet. Lige N for disse sumpe lå Appius’ Torv, omkring 65 km fra Rom, og rastepladsen De Tre Kroer, omkring 50 km fra byen.

Medier

  • Anlægning af en romersk vej

  • Rom

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 211-212

    Indsigt, bind 2, s. 604

  • Register

    bt 211-212; it-2 604;

    g81 8/12 12

Apostlenes Gerninger 28:15

  • Appius’ Torv: Eller “Forum Appii”. Et torv der lå omkring 65 km SØ for Rom. Det var en velkendt station på den berømte romerske landevej Via Appia, der gik fra Rom over Capua til Brundisium (det nuværende Brindisi). Både vejen og torvet er opkaldt efter vejens grundlægger, Appius Claudius Caecus, der levede i det 4. århundrede f.v.t. Eftersom de rejsende fra Rom som regel gjorde holdt på dette sted efter den første rejsedag, blev det snart et travlt handelscenter og en driftig handelsby. Desuden lå stedet ved en kanal der løb langs vejen og gennemskar De Pontinske Sumpe. Det fortælles at de rejsende om natten blev transporteret over denne kanal i kanalbåde der blev trukket af muldyr. Den romerske digter Horats beskriver rejsens besværligheder; han beklager sig over frøerne og myggene og siger at Appius’ Torv vrimlede med “Matroser og snedige Krofolk”. (Horats’ Satirer og Breve ved Axel Juel, 1945, s. 21) Men trods alle disse ubehagelige omstændigheder ventede delegationen fra Rom med glæde på Paulus og hans ledsagere så de kunne følge dem sikkert på vej den sidste del af rejsen. Der findes i dag et sted på Via Appia som kaldes Foro Appio, eller Forum Appii, og der ligger en lille landsby der hedder Borgo Faiti. – Se Tillæg B13.

    De Tre Kroer: Eller “Tres Tabernæ”. Dette sted, som også er omtalt i andre gamle skrifter, lå på Via Appia. Det lå omkring 50 km SØ for Rom, omkring 15 km fra Appius’ Torv. I dag er det eneste der er tilbage af stedet, nogle få romerske ruiner. – Se Tillæg B13.

Medier

  • Via Appia

Krydshenvisninger

  • +2Kt 1:3, 4

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 212-213

    Vagttårnet (studieudgave),

    11/2020, s. 16-17

    Indsigt, s. 122-123, 126

    Indsigt, bind 2, s. 1028

    Vagttårnet,

    1/1/2010, s. 11

    15/10/2006, s. 14, 16-17

    15/12/2004, s. 16-17

  • Register

    bt 212-213; w20.11 16-17; w10 1/1 11; w06 15/10 14, 16-17; w04 15/12 16-17; it-1 122-123; it-2 126, 1028;

    g81 8/12 14; w63 273, 474; w62 87

Apostlenes Gerninger 28:16

Medier

  • Paulus’ lænker mens han var i husarrest

  • Prætorianergarden

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 213

    Indsigt, s. 981, 1095

    Indsigt, bind 2, s. 601

    Vagttårnet,

    15/2/2013, s. 14

  • Register

    bt 213; w13 15/2 14; it-1 981; it-2 601, 1095;

    li 276; si69 292; im 107; w61 41

Apostlenes Gerninger 28:17

Krydshenvisninger

  • +ApG 24:11, 12; 25:8
  • +ApG 21:33

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 213-214

    Vagttårnet,

    15/12/2001, s. 24

  • Register

    bt 213; w01 15/12 24

Apostlenes Gerninger 28:18

Krydshenvisninger

  • +ApG 24:10
  • +ApG 23:26, 29; 25:24, 25; 26:31, 32

Apostlenes Gerninger 28:19

  • kejseren: Se studienote til ApG 26:32.

Medier

  • Kejser Nero

Krydshenvisninger

  • +ApG 25:11, 12

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 213-214

    Indsigt, bind 1, s. 106

  • Register

    bt 213; it-1 106

Apostlenes Gerninger 28:20

Krydshenvisninger

  • +ApG 23:6; 26:6; Ef 6:19, 20; 2Ti 1:16

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 214

  • Register

    bt 214

Apostlenes Gerninger 28:21

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 213-214

    Vagttårnet,

    15/12/2001, s. 24

  • Register

    bt 213-214; w01 15/12 24

Apostlenes Gerninger 28:22

  • denne sekt: Se studienote til ApG 24:5.

Krydshenvisninger

  • +ApG 24:14
  • +Lu 2:34; Joh 15:19

Opslagsværker

  • Researchguide

    Indsigt, bind 2, s. 731

    Vagttårnet,

    15/2/1994, s. 5

    1/7/1993, s. 5-6, 15

  • Register

    it-2 731; w94 15/2 5; w93 1/7 5-6, 15;

    w82 15/8 22; hs 98

Apostlenes Gerninger 28:23

  • aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige: Med undtagelse af Johannesevangeliet anvendes de græske ord for “vidne” (martys), “at vidne om” (martyreo), “at aflægge grundigt vidnesbyrd” (diamartyromai) og beslægtede ord flere gange i Apostlenes Gerninger end i nogen anden bog i Bibelen. (Se studienoter til Joh 1:7; ApG 1:8). Det at være et vidne og aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds hensigt – der indbefatter hans rige og Jesus’ vigtige rolle – er et gennemgående tema i Apostlenes Gerninger. – ApG 2:32, 40; 3:15; 4:33; 5:32; 8:25; 10:39; 13:31; 18:5; 20:21, 24; 22:20; 23:11; 26:16.

Krydshenvisninger

  • +Joh 5:46
  • +ApG 26:22, 23
  • +ApG 17:2, 3

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215

    Vagttårnet,

    15/1/2012, s. 12-13

  • Register

    bt 215; w12 15/1 13;

    si69 202; w66 227; w63 133; w62 353; w61 41

Apostlenes Gerninger 28:24

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet,

    1/2/2003, s. 22-23

  • Register

    w03 1/2 22-23

Apostlenes Gerninger 28:25

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215

    Esajas’ profeti I, s. 100

  • Register

    bt 215; ip-1 100

Apostlenes Gerninger 28:26

Krydshenvisninger

  • +Ro 11:8

Opslagsværker

  • Researchguide

    Indsigt, bind 2, s. 82

    Esajas’ profeti I, s. 100

  • Register

    ip-1 100; it-2 82;

    w47 298

Apostlenes Gerninger 28:27

Fodnoter

  • *

    Bogst.: “tykt (fedt)”.

Krydshenvisninger

  • +Esa 6:9, 10; Mt 13:14, 15

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215

    Esajas’ profeti I, s. 100

  • Register

    bt 215; ip-1 100;

    w47 298

Apostlenes Gerninger 28:28

  • denne frelse fra Gud: Eller “dette Guds frelsesmiddel”. Det græske ord soterion behøver ikke kun at referere til selve frelsen, men kan også anvendes om det middel der tilvejebringer frelsen eller udfrielsen. (Lu 2:30; 3:6; fdn.) I udvidet forstand kan det også indbefatte budskabet om hvordan Gud vil frelse mennesker.

Krydshenvisninger

  • +Lu 3:4, 6; ApG 13:45, 46; 22:21; Ro 11:11
  • +Sl 67:2; 98:3; Esa 11:10; ApG 13:48; 14:27

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215

  • Register

    bt 215

Apostlenes Gerninger 28:29

  • Nogle senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer: “Og da han havde sagt dette, gik jøderne bort mens de havde en stor indbyrdes diskussion.” Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er højst sandsynligt ikke en del af den oprindelige tekst i Apostlenes Gerninger. – Se Tillæg A3.

Apostlenes Gerninger 28:30

  • Han blev så i hele to år: I løbet af denne periode på to år skrev Paulus sit brev til efeserne (Ef 4:1; 6:20), til filipperne (Flp 1:7, 12-14), til kolossenserne (Kol 4:18), til Filemon (Flm 9) og åbenbart også brevet til hebræerne. Det ser ud til at hans husarrest endte omkring år 61 da han sandsynligvis fik sin sag behandlet – måske af kejser Nero eller en der repræsenterede ham – og blev erklæret uskyldig. Som det var kendetegnet for Paulus, forblev han aktiv efter sin løsladelse. Det kan have været på dette tidspunkt at han foretog sin planlagte rejse til Spanien. (Ro 15:28) Omkring år 95 skrev Clemens af Rom at Paulus “kom til Vestens grænse”, dvs. grænsen for det romerske imperium. Af de tre breve Paulus skrev i perioden efter sin løsladelse (1. og 2. Timotheus og Titus), kan vi udlede at han muligvis besøgte Kreta, Efesos, Makedonien, Milet, Nikopolis og Troas. (1Ti 1:3; 2Ti 4:13, 20; Tit 1:5; 3:12) Nogle mener at det var i Nikopolis i Grækenland at Paulus igen blev anholdt, og at han var tilbage i fængslet i Rom omkring år 65 e.v.t. Men denne gang så det ikke ud til at Nero viste nogen barmhjertighed. Rom var året forinden blevet hærget af en brand, og ifølge den romerske historiker Tacitus anklagede Nero falskeligt de kristne for at have påsat den. Nero iværksatte derefter en brutal forfølgelseskampagne mod de kristne. Da Paulus skrev sit andet og sidste brev til Timotheus, regnede han med at hans henrettelse var nært forestående, og derfor bad han Timotheus og Markus om at komme hurtigt. I den periode viste Lukas og Onesiforos stort mod og satte livet på spil for at besøge Paulus og opmuntre ham. (2Ti 1:16, 17; 4:6-9, 11) Det var sandsynligvis omkring år 65 e.v.t. at Paulus blev henrettet. Både mens han levede og da han døde, var Paulus et enestående vidne om “alt det Jesus fra begyndelsen gjorde og lærte andre”. – ApG 1:1.

Krydshenvisninger

  • +ApG 28:16

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215-217

    Vagttårnet,

    15/2/2013, s. 14-15

    15/1/2007, s. 32

    15/12/2001, s. 24

    15/6/1990, s. 25

    “Hele Skriften”, s. 234

  • Register

    bt 215-217; w13 15/2 14-15; w07 15/1 32; w01 15/12 24; w90 15/6 25; si 234;

    si69 292

Apostlenes Gerninger 28:31

  • med stor frimodighed: Det græske ord parresia er også blevet gengivet med “frimodighed”. (ApG 4:13) Dette navneord, og det beslægtede udsagnsord parresiazomai, der ofte oversættes med “tale frimodigt”, og som også kan gengives med “optræde sikkert”, forekommer flere gange i Apostlenes Gerninger. Fra start til slut af Lukas’ beretning er frimodighed det der kendetegnede de første kristnes forkyndelse. – ApG 4:29, 31; 9:27, 28; 13:46; 14:3; 18:26; 19:8; 26:26.

    forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds. Temaet i denne forkyndelse var Guds rige. I Apostlenes Gerninger forekommer udtrykket “Guds rige” seks gange. Den første forekomst er i ApG 1:3, hvor Jesus taler om dette rige i løbet af de 40 dage efter at han er blevet oprejst, og inden han stiger til himlen. Guds rige fortsatte med at være det gennemgående tema i apostlenes forkyndelse. – ApG 8:12; 14:22; 19:8; 28:23.

    uden at blive hindret: Apostlenes Gerninger slutter med disse positive ord. Selvom Paulus sad i husarrest, fortsatte han åbent med at forkynde og undervise. Der var ikke noget der kunne forhindre at budskabet om Riget blev udbredt i Rom. Dette er en passende afslutning på Apostlenes Gerninger. Den beskriver hvordan den hellige ånd satte de kristne i det første århundrede i stand til at påbegynde historiens største forkyndelseskampagne og udbrede den gode nyhed om Guds rige “til de fjerneste dele af jorden”. – ApG 1:8.

Krydshenvisninger

  • +ApG 1:3; 19:8
  • +Ef 6:19

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et grundigt vidnesbyrd, s. 215-217

    Vagttårnet,

    15/2/2013, s. 14-15

    15/1/2007, s. 32

    15/5/2006, s. 14

  • Register

    bt 215-217; w13 15/2 14-15; w07 15/1 32; w06 15/5 14

Forskellige oversættelser

Klik på et versnummer for at få vist bibelverset fra andre oversættelser.

Citat

Ap.G. 28:27Esa 6:9, 10

Generelle

Ap.G. 28:1ApG 27:26
Ap.G. 28:22Kt 11:27
Ap.G. 28:6ApG 14:11
Ap.G. 28:8Lu 4:38, 39
Ap.G. 28:9Mt 10:8
Ap.G. 28:152Kt 1:3, 4
Ap.G. 28:17ApG 24:11, 12; 25:8
Ap.G. 28:17ApG 21:33
Ap.G. 28:18ApG 24:10
Ap.G. 28:18ApG 23:26, 29; 25:24, 25; 26:31, 32
Ap.G. 28:19ApG 25:11, 12
Ap.G. 28:20ApG 23:6; 26:6; Ef 6:19, 20; 2Ti 1:16
Ap.G. 28:22ApG 24:14
Ap.G. 28:22Lu 2:34; Joh 15:19
Ap.G. 28:23Joh 5:46
Ap.G. 28:23ApG 26:22, 23
Ap.G. 28:23ApG 17:2, 3
Ap.G. 28:26Ro 11:8
Ap.G. 28:27Mt 13:14, 15
Ap.G. 28:28Lu 3:4, 6; ApG 13:45, 46; 22:21; Ro 11:11
Ap.G. 28:28Sl 67:2; 98:3; Esa 11:10; ApG 13:48; 14:27
Ap.G. 28:30ApG 28:16
Ap.G. 28:31ApG 1:3; 19:8
Ap.G. 28:31Ef 6:19
  • Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Læs i Ny Verden-Oversættelsen (nwt)
  • Læs i Studiebibelen (1993)
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
Apostlenes Gerninger 28:1-31

Apostlenes Gerninger

28 Efter at vi var nået i sikkerhed, fik vi at vide at øen hed Malta.+ 2 Og øboerne, der talte et fremmed sprog, viste os en usædvanlig venlighed. De tændte et bål og tog sig godt af os alle, for det regnede og var koldt.+ 3 Men da Paulus samlede en bunke kvas og lagde det på bålet, kom en giftslange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. 4 Da øboerne så det giftige dyr hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: “Den mand er nok en morder, og selvom han nåede i sikkerhed fra havet, har Retfærdigheden ikke givet ham lov til at blive i live.” 5 Men han rystede dyret af i ilden, og der skete ikke noget med ham. 6 Men de forventede at han ville svulme op eller pludselig falde død om. Efter at de havde ventet i lang tid og så at der ikke skete noget med ham, ændrede de mening og begyndte at sige at han var en gud.+

7 I nærheden af stedet havde øens førende mand, der hed Publius, flere jordbesiddelser, og han bød os velkommen og viste os gæstfrihed i tre dage. 8 Publius’ far var syg og lå i sengen med feber og dysenteri, så Paulus gik ind til ham og bad, lagde hænderne på ham og helbredte ham.+ 9 Efter det begyndte de andre syge på øen også at komme til ham, og de blev helbredt.+ 10 De forærede os også mange gaver, og da vi skulle sejle, forsynede de os med alt hvad vi havde brug for.

11 Efter tre måneder sejlede vi med et skib der havde galionsfiguren “Zeus’ Sønner”. Skibet var fra Alexandria og havde overvintret på øen. 12 Vi lagde til i Syrakus og blev der i tre dage. 13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium. Dagen efter blæste det op fra syd, og den følgende dag nåede vi til Puteoli. 14 Her fandt vi nogle brødre, og de bad os om at blive hos dem i syv dage, og så fortsatte vi mod Rom. 15 Brødrene i Rom havde hørt nyheden om os og kom helt ud til Appius’ Torv og De Tre Kroer for at møde os. Da Paulus fik øje på dem, takkede han Gud og fik nyt mod.+ 16 Endelig kom vi til Rom, og Paulus fik lov til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham.

17 Tre dage senere tilkaldte han jødernes førende mænd. Da de var samlet, sagde han til dem: “Brødre, selvom jeg ikke havde gjort folket noget eller overtrådt vores forfædres skikke,+ blev jeg fra Jerusalem overgivet til romerne som fange.+ 18 Efter at de havde forhørt mig,+ ville de løslade mig, for der var ikke noget grundlag for at henrette mig.+ 19 Men jøderne blev ved med at modsætte sig det, så jeg var tvunget til at appellere til kejseren,+ dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. 20 Det er derfor jeg har bedt om at se jer og tale med jer, for det er på grund af Israels håb jeg er i lænker.”+ 21 De sagde til ham: “Vi har ikke fået breve om dig fra Judæa, og heller ingen af brødrene som er kommet derfra, har meddelt eller sagt noget dårligt om dig. 22 Men vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for vi ved at denne sekt+ bliver modsagt overalt.”+

23 Så aftalte de en dag hvor de skulle mødes hos ham, og der kom endnu flere til ham hvor han boede. Og fra morgen til aften forklarede han sagen for dem og aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige, og ud fra både Moses’ Lov+ og Profeterne+ forsøgte han at overbevise dem om at de skulle tro på Jesus.+ 24 Nogle begyndte at tro på det han sagde, andre troede ikke. 25 På grund af deres indbyrdes uenighed begyndte de at gå, og Paulus kom med denne kommentar:

“Den hellige ånd sagde træffende gennem profeten Esajas til jeres forfædre: 26 ‘Gå til dette folk og sig: “I skal høre, men slet ikke forstå, og I skal se, men slet ikke indse.+ 27 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt,* og med ørerne har de hørt uden at reagere, og deres øjne har de lukket så de ikke kan se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.”’+ 28 I skal derfor vide at budskabet om denne frelse fra Gud er blevet sendt ud til folk fra nationerne.+ De vil lytte til det.”+ 29 ——

30 Han blev så i hele to år i sit eget lejede hus,+ og han tog venligt imod alle der kom til ham, 31 og med stor frimodighed forkyndte han Guds rige+ for dem og lærte dem om Herren Jesus Kristus+ uden at blive hindret.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del