Hvordan skal man klare sig under den stigende fødevaremangel?

FORUDSIGELSERNE er alarmerende. I april 1974 stod denne rapport at læse i en avis: „Samtidig med at den nordlige halvkugle træder ind i vækstsæsonen 1974, befinder millioner af mennesker i verden sig på sultens rand. . . . Fødevaresituationen er nu genstand for international opmærksomhed. Nogle øjner katastrofale tider forude, ikke alene for de forarmede, men også for resten af verden.“ — Milwaukee-bladet Journal, 7. april 1974.

Virkningerne af mangelen på forskellige varer kan allerede mærkes, selv i de mere velhavende lande. Madpriserne er blevet skyhøje. Det betyder at millioner af familier ikke har råd til at blive ved med at spise som de har gjort.

Har De været nødt til at ændre Deres kostplan? Hvad vil De gøre når De ikke længere har råd til at købe de fødevarer De tillader Dem at spise nu, eller når disse varer simpelt hen ikke kan skaffes mere? Der findes nogle alternativer, nogle muligheder som måske endda er sundere end den føde mange af os får nu.

En velsignelse for mange

Der er ernæringseksperter som mener at en begrænsning af fødevareforsyningen måske i virkeligheden er en velsignelse, i hvert fald i visse rige lande hvor de fleste spiser for meget. For eksempel er op til 45 procent af befolkningen i De forenede Stater 20 procent overvægtige eller mere. På grund af fødevaremangelen bliver nogle af disse måske nødt til at skære ned på portionerne, foruden at de må spise mindre af de former for føde som er skadelige for helbredet.

Dr. Jean Mayer, der er professor i ernæringsvidenskab ved Harvard-universitetet, har givet følgende kommentar til dette: „Sandheden er at vi amerikanere — i temmelig lang tid — simpelt hen har spist for meget af de forkerte ting. Pristrykket kan måske netop tvinge folk til at gøre det som vi, med alle vore bestræbelser for at give ernæringsoplysning, ikke rigtig har formået at få dem til. Det betyder først og fremmest at vi skal spise mindre kød, og mindre fedt på det kød vi spiser.“

Den mængde kød amerikanerne spiser, anses af visse ernæringseksperter for at være katastrofal. I 1973 spiste hver amerikaner gennemsnitlig 54 kilo oksekød, for slet ikke at tale om andre former for kød! Imidlertid er alt for stor en del af denne næringsrige føde tilsyneladende farlig. „Den store oksebøf bør overlades til hårdtarbejdende folk som ikke risikerer at få hjertesygdomme — en fare som truer halvdelen af Amerikas befolkning,“ advarer dr. George Briggs, som er professor i ernæringsvidenskab ved University of California.

At vi spiste mindre kød ville ikke alene være en ernæringsmæssig fordel for os selv, men ville også gavne andre, idet store mængder korn ville blive frigjort på denne måde. Hvis amerikanernes og europæernes kostvaner blev lavet om, ville det komme millioner andre til gode. Det skyldes at der for hvert kilo kød man får, skal bruges mange kilo korn til foder. Det er grunden til at der for eksempel i Kina, hvor man spiser forholdsvis lidt kød, men hvor kornet indgår direkte i kosten, skal bruges mindre føde pr. indbygger.

En af måderne hvorpå fødevaresituationen kan lettes, er altså ved at der spises mindre kød. For at give indtryk af hvor meget bedre fødevareforsyningen ville slå til på denne måde, anslår dr. Mayer: „Den samme mængde føde som 210 millioner amerikanere indtager, ville være tilstrækkelig til at give 1,5 milliarder kinesere en kinesisk gennemsnitskost.“

I begrænset udstrækning begynder de stigende priser allerede nu at tvinge nogle til at skifte over til alternative fødevarer. Det siges for eksempel at englænderne spiser mindre kød nu end de gjorde for tyve år siden, hvor kød endda var rationeret. En sådan ændring i spisevanerne er tilsyneladende gavnlig for mange.

På den anden side skal der også tilstrækkeligt med næringsstoffer til for at helbredet kan bevares. Hvilke fødevarer kan man få som sikrer en at ens næringsbehov dækkes?

Billigt men næringsrigt

Mange af de billigere fødevarer er i virkeligheden mere nærende end de dyrere. Og det er sundere at spise mindre mængder af noget nærende end det er at spise større mængder af næringsfattige fødevarer, som for øvrigt ofte er dyrere.

Det er umagen værd at undersøge hvilken næringsværdi forskellige fødevarer har. I visse kogebøger er dette anført. Hvis De ikke selv har en kogebog, kan De sikkert låne en på biblioteket. Når De har et vist kendskab til forskellige fødevarers næringsværdi, bliver det ikke alene lettere at tilberede sunde og billige måltider, men madlavningen bliver også mere interessant.

Man lærer hurtigt at proteiner er uundværlige for helbredet. Kød og andre animalske produkter, såsom æg og mælk, er en vigtig proteinkilde. Men bælgfrugter som ærter og bønner er også en glimrende proteinkilde, og de er som regel billigere. „En voksen kan udmærket leve af disse proteiner alene,“ siger dr. Mayer. Hvad børn angår anbefaler han imidlertid at de skal have en vis mængde animalske proteiner. Visse ernæringseksperter siger at det samme gælder voksne.

Ved hjælp af en kogebog kan man finde mange opskrifter på lækre retter med bælgfrugter. De kan både bruges til brød, postej, suppe, stuvning og salater. For eksempel kan soyabønner bruges på mange forskellige måder — tørrede eller friske, som soyamel, soyaolie, soyamælk og så videre. Og der er utallige opskrifter som fortæller hvordan disse kan udnyttes på bedste måde. Upolerede ris har et rigt indhold af det vigtige B¹-vitamin, og de kan bruges som erstatning for makaroni og spaghetti.

Mange familier vil måske stadig foretrække at spise kød med mange proteiner. Undertiden er indmad som lever, nyre, hjerne, hjerte, tunge og så videre, billigere end det normale kød, men lige så nærende. Og disse former for kød kan tilberedes på mange appetitvækkende måder. Det kan for eksempel gælde kalvehjerter. Kødets fasthed og milde smag gør det ideelt til brug i gryderetter eller udskivet til smørrebrød. Fisk kan være billigere end andre former for kød, og det er en fortrinlig kilde til fuldstændige proteiner.

Den populære hovedsalat der er almindeligt anvendt i grønne salater, kan godt erstattes af ingredienser som er billigere og måske endda endnu mere nærende. Man kan for eksempel bruge hakket hvidkål eller rødkål. Med den rigtige dressing kan denne salat blive lige så velsmagende.

Smør er ofte forholdsvis dyrt. Men der findes andre ting der kan smøres på brødet; hvorfor ikke gå over til margarine eller plantemargarine? Eller prøve noget utraditionelt som jordnøddesmør, kokossmør, soyasmør, hvis det viser sig at være økonomisk? Og måske kan kogebøgerne give flere anvisninger.

Et andet hovednæringsmiddel er brød. Her er specielt det mørke fuldkornsbrød nærende. Mange familier køber deres brød i forretninger der sælger store partier ad gangen, og på den måde sparer de 25 til 50 procent. Brødet kan opbevares i en dybfryser indtil det skal bruges.

Få større gavn af maden

Ved tilberedningen af maden er det klogt at prøve at bevare den størst mulige mængde næring i fødemidlerne. Frugt og grøntsager bør ikke ligge i blød i vand ret meget længere end et minut. Ellers taber det sine vitaminer og mineraler.

Det er klogt at skylle frugter og grøntsager i meget koldt vand hurtigst muligt efter at man har fået dem. Det der skal bruges til det næste måltid kan opbevares tildækket i en skål eller i en gryde, og det der ikke skal bruges lige med det samme kan hurtigt aftørres og opbevares i lufttætte plasticposer. Salater bør først tilberedes lige før de skal serveres og bør være tildækkede indtil de skal spises. Lav kun salat til et enkelt måltid ad gangen.

Når man skræller frugter og grøntsager berøver man dem en stor del af deres næringsindhold. Men uheldigvis anvendes insektmidler og andre gifte nu i så stor udstrækning at man for sundhedens skyld er nødt til at skrælle nogle af de frugter og grøntsager der er dyrket på kommerciel basis, selv om man derved smider en god del næring i affaldsspanden. Der er dog også nogle der fjerner snavs og giftstoffer ved at skrubbe frugterne med en stiv børste.

Det er klogt at bruge så lidt vand som muligt ved kogning og ved tilberedning i øvrigt, og det er også godt at gemme hver eneste dråbe væde i tæt tillukkede glasflasker, til brug i supper og sovse. Dr. Endel Karmas, der er professor i ernæringsvidenskab ved Rutgers University, fortæller hvordan det ofte går:

„Familierne spiser sædvanligvis deres ærter eller deres dybfrosne grøntsager uden den væde som grøntsagerne er tilberedt i. De kasserer alle mineralerne og nogle af vitaminerne i maden. Mineralerne og de vandopløselige vitaminer i den tilberedte mad løber ud i vandet — de lader med andre ord næringsstofferne trække ud i væden.“

En god kok passer også på ikke at koge grøntsagerne for længe, hvilket ville ødelægge næringsværdien. Nogle vælger at servere resterne kolde i stedet for at opvarme dem igen, så næringen derved bevares. Dette kan gøres på mange appetitvækkende måder. Kød bør ikke brankes, da dette ødelægger værdifulde vitaminer og mineraler.

Pluk selv mad til middagsbordet

Somme tider kan man selv plukke en mængde planter og lignende som kan tjene til føde. Der findes bøger om emnet der kan hjælpe en til at identificere de forskellige spiselige planter. En af disse former for „spiseligt ukrudt“ er mælkebøtten. Når dens blade er unge kan de bruges som salat. Mælkebøtteblade overgår alle almindelige grønne salater i A-vitaminindhold, og de er også rige på kalk, fosfor, jern, natrium og kalium. Blomsterne anvendes undertiden til fremstilling af vin. Roden kan skæres i skiver og bruges i salat, eller den kan tørres, ristes og males, og bruges som kaffeerstatning.

Nælden er også en meget nærende ukrudtsplante. Dens friske skud indeholder store mængder A-vitamin og C-vitamin, og en del B-vitamin. De indeholder også en hel del kalium, kalk, fosfor og jern, foruden protein og glykose. De unge skud, der kommer frem om foråret, kan bruges ligesom spinat, blandes med grøn salat eller koges til suppe. De kan også dybfryses i rå tilstand til senere brug, eller tørres og males til mel.

Hvidmelet gåsefod kan efter sigende anvendes som en glimrende erstatning for spinat. Når bladene er unge kan de tilberedes på samme måde som spinat, eller anvendes i salat. Foruden de mange spiselige arter af grønne, vilde planter er der forskellige spiselige svampe, nødder og bær som man ofte selv kan plukke.

Nødsituationer

Hvis der, som nogle forudsiger, skulle komme direkte hungersnød, kan det være betydningsfuldt at vide hvilke ting man uden risiko kan spise og leve af.

Der findes tilfælde hvor folk der var strandet i ødemarken døde af sult, selv om de var omgivet af et helt „spisekammer“ fuldt af føde de kunne have levet af. Det store spørgsmål er imidlertid: Hvad kan man spise?

Det kan være en hjælp at iagttage hvad fugle og andre dyr spiser. Hvad de spiser kan mennesker sædvanligvis også spise. Dog ikke i alle tilfælde. Hvis man er i tvivl om hvorvidt noget er spiseligt eller ej, kan man tage lidt af det i munden og tygge det uden at synke det. Hvis det brænder, smager bittert eller virker kvalmende, så spyt det ud. En giftig plante vil sandsynligvis ikke virke dødelig hvis man smager den på denne måde.

Eskimoer har undertiden plyndret musereder for deres vinterforråd af rødder, nødder og grønne planter for at føje lidt grøntsager til deres kost. De ved at man kan stole på at musene samler spiselig føde. Eskimoerne har omhyggeligt lagt nogle fisk i stedet for det de har taget, sådan at musene kunne overleve og samle planter til den følgende vinter.

Næsten alle arter af græs og kløver kan spises, selv om maven gradvis skal vænnes til dem. Fra træer og buske kan man også hente god føde. Friske skud og knopper kan være spiselige. På mange træer kan det lyse, bløde ved lige under barken være værdifuld føde. Nogle har praktiseret at tørre det, skære det i stykker, male det og bruge det til grød eller brød. Lav og mos kan også spises. Det siges at opdagelsesrejsende fra vesten som har besøgt arktiske egne, har overlevet ved at spise lav og mos. Selv den almindelige dunhammer kan tjene som føde på forskellige måder.

Næsten alle dyr er, hvis de er sunde, egnede som menneskeføde. Mange vil måske vige tilbage for at spise dyr som bjørne, jærve, hunde, ræve, katte, slanger og egern, markmus, murmeldyr og andre gnavere. Dog regnes disse dyr nogle steder for at være særlige delikatesser.

Så godt som alle fugle kan spises, også krager, skader, måger og svaner. Deres æg kan ligeledes spises i en nødsituation. Og så er der insekterne. Græshopper, myrer og termitter har længe tjent som føde for visse folkeslag.

Mange fugle og andre dyr lever af larver og orme, og om nødvendigt kan mennesker gøre det samme. I virkeligheden er der blandt dette mangfoldige småkravl et rigt udvalg af føde hvorved vi kan opretholde livet. Tanken om at spise den slags virker måske afskyelig på os, men disse dyr er ikke alene nærende men undertiden endog velsmagende. For eksempel regnes snegle jo for at være en virkelig delikatesse på gourmetens tallerken.

Ja, der er meget vi kan gøre for at klare os under den tiltagende fødevaremangel. Vi kan nedskære vort kødforbrug, hvis dette udgør en stor del af vores kost. Vi kan indhente viden om forskellige fødemidlers næringsværdi og vælge dem der er sundest. Vi kan også lære hvordan man bevarer næringen i føden under tilberedningen. Og vi kan skaffe os oplysninger om planter og dyr som vi kan spise hvis den nuværende fødevaremangel bliver til en direkte hungersnød.

[Illustration på side 4]

I gennemsnit spiser hver amerikaner mere end syv kinesere spiser

[Illustration på side 5]

Når man tilbereder grøntsager er det klogt at gemme væden til brug i supper og sovse

[Illustration på side 6]

Af mælkebøtten kan der laves salat, vin og kaffeerstatning

[Illustration på side 7]

Dunhammeren er blevet kaldt „supermarkedet i moser og sumpe“. Plantens blomsterkølle kan koges som en grøntsag, af dens blomsterstøv kan der laves pandekagemel, dens stivelsesholdige rodstok kan bruges som erstatning for kartofler, og dens skrællede stængel kan anvendes nogenlunde ligesom agurker