Voksende kriminalitet og vold

EN MAND i Italien er på vej hjem fra arbejde. Skødesløst lader han sine nøgler sidde i vognen mens han smutter ind for at hente nogle varer i en forretning. Han er kun væk et par minutter, men da han vender tilbage — ja, De gætter rigtigt, vognen er væk!

Efter en søvnløs nat bliver manden glædeligt overrasket da han om morgenen finder sin vogn parkeret på sin sædvanlige plads foran den ejendom hvor han har sin lejlighed. Under vinduesviskeren sidder der en seddel hvorpå der står: „Jeg beklager at jeg har voldt Dem besvær. Det var en nødsituation. Jeg beder Dem modtage min tak og ønsker Dem en fornøjelig aften på min regning.“ To teaterbilletter til aftenens forestilling — de bedste pladser man kunne få — var hæftet ved. Manden havde genvundet troen på sine medmennesker.

Da han og hans kone kom hjem efter en dejlig aften i teateret, stod han lidt og rodede efter sin nøgle, fik så døren åbnet og trådte ind — i en tom lejlighed! Hans hjem var ribbet for alt! Mandens genvakte tro på mennesker varede kun kort.

Denne sandfærdige beretning er måske enestående i sin art, men der kunne gives mange andre eksempler på den skamløshed hvormed forbrydelser ofte begås. Denne forbrydelse var naturligvis forholdsvis lille i sammenligning med mange andre, der markerer sig ved en sådan råhed og sadisme at man ryster på hovedet og vægrer sig ved at tro det. Det kan ikke undre at mange har mistet troen på menneskene og nu lever i frygt.

Alle er blevet ofre for forbrydelser. Organiseret kriminalitet stjæler fra enhver lomme. Myndighederne i Chicago anslår at direkte pengeafpresning fra mafiaens side, eller tillægstyveriforsikringer og ekstra sikkerhedsforanstaltninger som er nødvendige hvis man vil gardere sig mod dens virksomhed, koster den amerikanske gennemsnitsborger to cents ekstra for hver dollar han bruger. Mafiaen alene fordyrer altså alt med to procent.

Butikstyveri og uærlighed hos de ansatte tvinger forretningerne til at sætte priserne op for at udligne tabet. Den ærlige kunde betaler altså for andres uærlighed. Ansattes uærlighed koster for eksempel skatteborgerne i Vesttyskland en milliard mark (2,920,000,000 kroner) årlig. Kriminalitet er dyr, om ikke for forbryderen, så i hvert fald for offeret, for det er altid offeret der kommer til at betale.

Foruroligende nye tendenser

Kriminalitet har man altid haft. Men i de senere år har den antaget nye dimensioner. En stadig voksende kriminalitet og vold, der ikke begrænser sig til noget land eller område, har fået lovens håndhævere og folk i almindelighed til at anlægge et mere alvorligt syn på kriminalitet og på hvad man kan gøre for at bekæmpe den.

Der begås flere og flere „meningsløse forbrydelser“, altså forbrydelser hvor noget egentligt motiv mangler. Undertiden består de blot i at offentlige bygninger grises til med tegninger, eller at bladene rives ud af telefonbøgerne i offentlige telefonbokse.

Alt for ofte antager de imidlertid en mere alvorlig form, der kendetegnes ved en fuldstændig meningsløs brutalitet. I Næstved blev en togfører for eksempel mishandlet til ukendelighed og var i overhængende livsfare, da han havde bedt nogle højrøstede unge mennesker om at dæmpe sig lidt ned. I Århus blev en ung mand stukket ihjel da han kom kørende på sin cykel. Han var et tilfældigt offer. Drabsmanden kendte ham ikke og kunne ikke forklare hvorfor han slog ham ihjel. I udkanten af en tysk by blev en 33-årig mand angrebet af to 17-årige drenge, som skiftedes til at jage en dolk i ham. Politiet konstaterede bagefter at manden havde over 80 sår efter dolkestik! Da man spurgte de to unge mennesker hvorfor de havde gjort det, svarede de: „Vi følte bare trang til at gøre det af med en eller anden.“ I Cherbourg i Frankrig gik en gruppe unge til angreb på en tjenestemand, og de slog ham så skånselsløst at han mistede bevidstheden og døde tre dage senere. Deres motiv? „Bare for sjov.“

Noget andet foruroligende er at flere og flere kvinder bliver forbrydere. Betragter man for eksempel de tyske terroristgrupper, ser man det usædvanlige at en stor del af de kendte medlemmer er kvinder. Af de 16 personer som i februar 1979 stod opført på politiets liste over særlig farlige efterlyste formodede terrorister, var de 12 kvinder.

Men det der bekymrer doms- og lovgivningsmyndighederne allermest, er nok den enorme stigning i forbrydelser begået af børn og unge. Tidsskriftet Time har om forholdene i De forenede Stater skrevet: „Folk har altid sagt at børn kunne begå mord uden at blive straffet for det. Nu er det faktisk uhyggelig sandt. Fra den ene ende af Staterne til den anden dukker der et kriminalitetsmønster op som er både forvirrende og forfærdende. Det viser sig at mange børn gør sig skyldige i røveri og plyndring, lemlæstelse og mord lige så uberørte som hvis de gik i biografen eller var med i en baseballkamp.“

Denne tilbøjelighed hos børn og unge varsler ikke godt for fremtiden. Hamburger Abendblatt har om forholdene i Tyskland skrevet: „Ifølge de seneste kriminalitetsstatistikker er antallet af 14-18-årige som mistænkes og arresteres, steget med 25,1% siden 1975. I kategorien børn under 14 år har stigningen været 30,8% . . . og der er ikke udsigt til at tendensen standser. Vi må regne med en yderligere forøgelse i antallet af ungdoms- og børnekriminelle.“

Kriminalitet er afgjort et problem — et problem vi gør klogt i at tage alvorligt. Den franske regering har taget det så alvorligt at man har haft et 11-mands udvalg til at undersøge spørgsmålet. Disse mænd rådslog i 16 måneder før de fremlagde en 700-siders betænkning med 103 forslag til en bedring af problemet.

I De forenede Nationer anser man problemet for så alvorligt at man har nedsat et kriminalpræventivt råd der holder en verdenskongres hvert femte år. Her drøfter man hvilke metoder man kan tage i brug for at klare kriminaliteten over hele verden. Det gennemgående tema for kongressen i 1975 var: „Forebyggelse og beherskelse af kriminalitet — udfordringen i det næste kvarte århundrede.“ Næste kongres, den sjette i rækken, skal ifølge planerne holdes i Sydney, Australien, 1980.

Hvad ligger der bag vor tids stadig voksende kriminalitet og vold? Vil den blive ved med at vokse til der ikke mere er håb om en ændring? Eller overdriver man problemet? Er det virkelig så slemt? Hvad mener De?

[Tekstcitat på side 4]

„Folk har altid sagt at børn kunne begå mord uden at blive straffet for det. Nu er det faktisk uhyggelig sandt.“