Fra vore læsere

Fattigdom i Vesten I jeres nummer for 22. december 1992 stod der under en overskrift i „Vi betragter verden“ („Fattige børn i Amerika“): „De Forenede Stater, som er et af verdens rigeste lande, er hjemland for nogle af verdens fattigste børn.“ Det er misvisende. Der er fattige børn i mange lande som ville betragte de fleste af Amerikas fattige børn som rige. Det er bestemt en tragedie at mange børn i Amerika lider. Men med alle de tilgængelige ressourcer skyldes det skammelig misrøgt fra forældrenes side.

W. H., De Forenede Stater

Selv om mange i De Forenede Stater lever i dybeste fattigdom, skulle det ikke forstås sådan at levestandarden blandt dem der betragtes som fattige i dette land, generelt er den samme som hos forarmede i andre lande. Men det er alarmerende at fattigdom i nogen som helst afskygning eksisterer i så velstående et land. Det er rigtigt at nogle børn lider under misrøgt fra forældrenes side. Men mange forældre har hverken de færdigheder der skal til for at forbedre deres situation eller adgang til de midler som andre har. — RED.

Vold i familien I skal have mange tak for artikelserien „Bliver vi nogen sinde fri for vold i hjemmet?“ (8. februar 1993) I de sidste 10 år af mit 22 år lange ægteskab var jeg udsat for vold i hjemmet. Det værste er at blive terroriseret psykisk. Snigende, men alligevel systematisk, bliver ens personlighed ødelagt i en sådan grad at man ikke kan bede om hjælp. Jeg nåede det punkt hvor jeg endda overvejede selvmord. Til sidst forlod jeg min mand, og nu lever jeg alene. Men jeg er blevet styrket og trøstet af artiklerne i jeres blade.

B. S., Tyskland

Min moder er offer for hustruvold, og det bekymrer os tre børn meget. Hver gang min fader slår min moder, er det som om han slår os. Det er få der virkelig forstår hvad det vil sige at leve i en familie hvor had og vold florerer, hvor der ikke længere er forståelse og kærlighed. Det opmuntrer os at nogle forstår os.

T. G. D. A., Italien

Det er meget befordrende at se en åben behandling af dette emne. Jeg udholdt 14 år med en voldelig ægtefælle der hævdede at være kristen. Jeg fik ofte at vide at jeg skulle undgå at gøre ham vred. Det var at bede om det umulige! Til sidst måtte jeg forlade ham. Tak for artiklerne; de var opmuntrende og kan hjælpe andre der aldrig er blevet slået, sparket eller spyttet på, til at forstå de følelsesmæssige ar vi bærer rundt på.

L. T., De Forenede Stater

Artiklerne går lige til hjertet på mange kvinder der har følt sig ensomme og isolerede; følelsen af frygt og skam fik os til at tie stille. I har hjulpet os til at forstå at i modsætning til hvad vi er blevet hjernevasket til at tro, ligger fejlen ikke hos os.

B. A., De Forenede Stater

Det er flere uger siden at mit eksemplar af Vågn op! kom med posten. Jeg måtte bede mange bønner inden jeg bare kunne få bladet ud af dets indpakning, og der gik dage inden jeg endelig tvang mig selv til at læse det. Tak fordi I behandler dette emne! Jeg har selv været offer for hustruvold. Engang slog min mand mig brutalt mens jeg sov; jeg måtte igennem en plastikkirurgisk operation for at få ordnet mine kindben. Med hjælp fra politiet og en venlig kristen familie der boede i nærheden slap jeg væk fra ham. Han blev idømt adskillige måneders fængsel. Jeg har nu giftet mig med en god kristen mand.

P. H., De Forenede Stater