Vi betragter verden
Hadets år
„Efter et år som 1992 er nogle gamle spørgsmål om menneskets natur atter blevet aktuelle,“ bemærker tidsskriftet Newsweek. „Vi har altid være tilbøjelige til denne splid — det være sig mellem naboer, racer eller nationaliteter — og dette års begivenheder rejser tvivl om hvorvidt vi i det hele taget er blevet bedre til at bygge bro over disse kløfter.“ Bladet fortsætter: „’Had din næste!’ synes at være årets motto.“ Men hvorfor trådte „denne menneskelige ondskabsfuldhed“ så tydeligt frem i 1992? „Rendyrket anarki er skyld i en stor del af den vold der har præget det forgangne år,“ oplyser Newsweek. Det samme kan siges om „den pludseligt opståede økonomiske usikkerhed“ som fulgte i kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen. Dertil kommer at regeringsmyndigheder har ophidset hele befolkningsgrupper til at lægge en hadefuld indstilling for dagen. Er fredsbevarende styrker da løsningen? „FN-tropper har snart været udstationeret på Cypern i 20 år for at danne en skillemur mellem det græske og det tyrkiske samfund. I sikkerhed bag denne FN-beskyttelsesmur har ingen af parterne haft den fjerneste lyst til at indgå kompromiser med hinanden,“ siges der i Newsweek.
Alkoholmisbrug i Australien
Den gode nyhed i Australien er at alkoholforbruget på landsplan er faldende. Den dårlige nyhed er at alkoholmisbruget stadig koster samfundet „6 milliarder [australske] dollars og 6000 liv om året,“ oplyser The Sydney Morning Herald. En nylig undersøgelsesrapport under navnet Dimensions and Effects of Alcohol Abuse afslørede at 88 procent af den mandlige befolkning og 75 procent af den kvindelige nyder alkohol. Det der vækker størst bekymring er det stigende forbrug blandt kvinder og „drukture“ blandt teenagere.
FN’s fredsbestræbelser i pengenød
Udgifterne til FN’s fredsbestræbelser ventes at nå op på 3,7 milliarder dollars i år. Men ifølge The New York Times „undlader medlemslande at betale deres andel, hvilket rejser tvivl om organisationens evne til på betryggende vis at finansiere igangværende eller fremtidige fredsbestræbelser“. Det forventes at FN betaler de lande der udstationerer tropper til de fredsbevarende styrker, 1000 dollars om måneden for hver soldat. Men måneder er gået uden at de nationer som har sendt tropper til det tidligere Jugoslavien og Cambodja har fået godtgørelse. Ved udgangen af april var gælden i forbindelse med fredsbestræbelserne nået op på 1,5 milliarder dollars, foruden 970 millioner til det faste budget som endnu ikke var blevet betalt. Som følge af den manglende godtgørelse har nogle udviklingslandes regeringer allerede trukket deres tropper tilbage eller har nægtet at deltage i fremtidige operationer.
Europa advares mod etniske stridigheder
„Uden de store sværdslag kan man forvandle folk til hade- og dræbemaskiner,“ advarer José-María Mendiluce, der er FN’s Flygtningehøjkommissariats særlige udsending. Hr. Mendiluce, der i 19 måneder har overvåget FN’s flygtningeprogram i det tidligere Jugoslavien, siger at man „tager grueligt fejl“ hvis man mener at folk fra Balkan er „fundamentalt forskellige fra andre europæere“. Endvidere bemærker han at lignende etniske konflikter meget nemt kunne opstå i andre europæiske lande. „Der skal blot en økonomisk krise til, samt nogle få kyniske politikere der placerer skylden hos indvandrerne, de fattige, eller hos folk der er anderledes,“ siger han. Ifølge en artikel i The New York Times kommer hr. Mendiluce ind på hvor nemt ledere kan vække had i befolkningen „ved at sprede løgne i medierne og give næring til provokationer“, og han hævder også at de der underskriver fredsaftaler ikke har ændret adfærd men fortsætter med at „hade og dræbe“.
Kvinder savnes
I industrilande som England, Frankrig, Schweiz og De Forenede Stater er der 105 kvinder for hver 100 mænd. Men FN-statistikker viser at kvinder i Asien er i undertal med mange millioner i forhold til mænd. I Afghanistan og Bangladesh er der for eksempel kun 94 kvinder for hver 100 mænd. I Indien og Pakistan er der henholdsvis 93 og 92. Officielle tal for Kina viser at der er 114 drenge mellem et og to år for hver 100 piger. Hvorfor denne forskel? „Sagkyndige peger på den livstruende diskrimination som kvinder må leve med, og som gør at deres overlevelseschancer er ringere end mænds: kønsbestemte aborter og barnemord, mangelfuld ernæring og sundhedspleje, mange graviditeter og opslidende fysisk arbejde,“ oplyser The Washington Post. I nogle kulturer er det desuden ikke ualmindeligt at mandlige statistikere enten ignorerer kvinder eller ikke må tale med dem. Og nogle fædre lyver om deres børns køn fordi de er flove over at have flere døtre end sønner.
Kinas faldende fødselstal
Statistikker for 1992 viser at Kina har det laveste registrerede fødselstal nogen sinde. Ifølge The New York Times er tallet faldet fra 23,33 fødsler pr. 1000 indbyggere i 1987 til 18,2. Man havde egentlig først regnet med at nå dette tal i år 2010. Grunden til at det allerede er lykkedes „er at partifolk og embedsmænd på alle niveauer har været mere opmærksomme på familieplanlægning og har taget flere effektive forholdsregler i brug,“ siger Peng Peiyun, der er minister for familieplanlægning. Under dette program stod lokale embedsmænd personligt til regnskab for at fødselstallet faldt i deres område, og de kunne blive straffet hvis ikke de levede op til deres ansvar. I mange tilfælde betød dette at kvinder der allerede havde fået ét barn blev tvangssteriliseret, og kvinder som fødte uden om systemet, fik kæmpebøder. Når landsbyboere ikke kan betale deres bøder, bliver deres ejendele enten konfiskeret eller ødelagt, og deres huse bliver ofte revet ned. Kinas 1,17 milliarder indbyggere udgør allerede omkring 22 procent af verdens befolkning.
’Et alvorligt sundhedsproblem i år 2000’
Franske embedslæger forudsiger at „kronisk hepatitis-C vil udgøre et alvorligt sundhedsproblem i Frankrig i år 2000“. I en lægevidenskabelig artikel i Pariseravisen Le Monde hedder det i uddrag at der er to væsentlige kendetegn ved problemet: „Den betydelige rolle som blodtransfusioner spiller i forbindelse med spredningen af viruset“ og „den meget voldsomme udvikling [viruset] har i sin kroniske form“. Det skønnes at der nu er mellem 500.000 og 2.000.000 franskmænd der er smittet med viruset og at 62 procent af disse sandsynligvis vil udvikle kronisk hepatitis og dermed risikere skrumpelever eller kræft inden for 10 til 30 år. Læger siger at de fleste hepatitis-C-smittede ikke har nogen symptomer, men at deres fremtidsudsigter ikke ser lysere ud af den grund.
Affald i rummet udgør en fare
„Affald i rummet udgør et større og større problem for rumflyvninger,“ skriver Süddeutsche Zeitung. I april holdt man i den tyske by Darmstadt den første europæiske konference om affald i rummet. Spørgsmålet var „hvad man skulle stille op med det stadig voksende skrammelbælte bestående af inaktive satellitter, udbrændte rakettrin eller tabt udstyr fra tidligere rummissioner“. Det skønnes at over 7000 genstande hvoraf den mindste er på størrelse med en tennisbold, suser rundt om Jorden, foruden 100.000 mindre affaldsstykker. Hele 95 procent af affaldet i rummet stammer fra russiske og amerikanske flyvninger. „De senere år har der været adskillige tilfælde med overhængende fare for kollision mellem rumudstyr i drift og vildfarent affald,“ tilføjer avisen. „Konsekvent affaldsforebyggelse og internationale aftaler ved fremtidige rumprojekter er ifølge mange eksperter den eneste løsning hvis man vil undgå at indstille rumflyvninger det næste årtusind.“
Strid i Japan om flaget og nationalsangen
Ifølge Mainichi Daily News viser nyligt frigivne referater af lærermøder i Yamato i Japan at skoleinspektører har „gennemtvunget et direktiv fra undervisningsministeriet om at nationalflaget skal hejses og nationalsangen synges . . ., til trods for stærk modstand fra folkeskolelærere“. Avisen tilføjer: „Spørgsmålet om at lade Hinomaru [nationalflaget] og Kimigayo [nationalsangen] indgå i skoleceremonier har givet anledning til strid i hele landet, eftersom de har relationer til krigstidens ultranationalisme og imperialisme.“ Ifølge Asahi Evening News sætter modstandere flaget og nationalsangen i forbindelse med kejserdyrkelsen og siger at man „påtvinger [børn] en særlig religiøs tro“ ved at tvinge dem til at synge nationalsangen. Modstanderne mener at der er tale om en krænkelse af den grundlovssikrede religionsfrihed.
Ulykker på kernekraftværker bringes for dagens lys
I Pariseravisen International Herald Tribune kunne man for nylig læse at der nu er dukket nye oplysninger frem om stedet for en af verdens største katastrofer med kernekraft, oplysninger som har været hemmeligholdt i årevis. I kapløbet om at udvikle kernevåben lod det forhenværende sovjetstyre et plutoniumanlæg opføre i Uralbjergene. Lige fra byggeriets start i 1948 og til 1951 blev anlæggets radioaktive affald ganske enkelt dumpet i stedlige floder — floder som man også benyttede til drikkevand og inden for landbruget. I 1957 eksploderede så noget af kernekraftaffaldet, hvilket sendte enorme mængder radioaktivt stof ud i Jordens atmosfære. En anden ulykke fandt sted i 1967, da en nærliggende sø tørrede ud. Denne sø havde man benyttet som dumpningsplads for kernekraftaffald. Vinde spredte det radioaktive stof over et meget stort område. Videnskabsfolk mener at omkring 450.000 mennesker er blevet berørt af den radioaktive forurening fra disse tre tilfælde.