Nyheder på nært hold
Genoplivede patienters oplevelser
Psykologen Ronald Siegel ved Californiens universitet i Los Angeles har foretaget en grundig analyse af genoplivede patienters beretninger om „livet efter døden“. Bladet Psychology Today siger om dette: „Som ekspert i hallucinationer viser Siegel at de beskrivelser døende mennesker kommer med, praktisk talt er identiske med de oplevelser der beskrives af sådanne som har oplevet hallucinationer, enten under påvirkning af narkotika eller på anden måde. . . . Der findes ikke noget afgørende bevis for [den hypotese] at døende patienter oplever glimt af et liv efter døden.“ I slutningen af den lange artikel om emnet siger Siegel: „På grundlag af den her beskrevne forskning er vi begyndt at forstå at disse oplevelser fra et liv efter døden er hallucinationer som bygger på billeder der er oplagret i hjernen.“ — Januar 1981, side 65-75.
Disse konklusioner stemmer med Bibelens beskrivelse af døden. Bibelen siger klart at der ikke er nogen bevidst tilværelse efter døden, og at sjælen dør. (Salme 146:4, NW; Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4, 20) De allerfleste oplevelser af den slags der nævnes her, skyldes uden tvivl hallucinationer. Det er dog muligt at nogle af dem forårsages af overnaturlige kræfter som forsøger at få folk til at holde fast ved den løgn at menneskene egentlig ikke dør. Disse overnaturlige kræfter, dæmoner, kan overbringe mennesker oplysninger som de ikke kan få på almindelig vis. — Apostelgerninger 16:16; 2 Korinter 4:4; 11:14.
Menneskerettighederne og paven
Da pave Johannes Paul II for nogen tid siden besøgte en række lande i Asien, talte han i første række om menneskerettighederne. „Man kan aldrig retfærdiggøre nogen krænkelse af menneskets værdighed eller af de grundlæggende rettigheder som beskytter denne værdighed,“ erklærede han i Manila på Filippinerne. Ud fra dette kunne man måske drage den slutning at kirken altid har stået som en forsvarer af menneskerettighederne. Journalisten Gordon Brook-Shepherd skrev imidlertid i London-avisen Sunday Telegraph:
„Verdens store religioner, den katolske kirke indbefattet, har selv i århundredernes løb gang på gang vist en umenneskelig optræden. Det var en af Johannes Pauls fjerne forgængere, pave Innocens IV, der i 1252 godkendte brugen af tortur både for at fremtvinge bekendelser fra dem der blev anklaget for at være kættere, og for at få dem til at opgive navnet på andre kættere . . . Den spanske inkvisition (godkendt af en anden pave, Sixtus IV, i 1478) kom som et højdepunkt på en langvarig og frygtelig ’krænkelse af den menneskelige værdighed’ fra den katolske kirkes side.“
Den romersk-katolske kirke forsikrer naturligvis at dens egne krænkelser af menneskerettighederne er noget der hører fortiden til. Men kan den katolske kirke i al oprigtighed hævde at dens politiske indflydelse i nogle af de lande hvor katolicismen er den fremherskende tro, ikke i den senere tid er blevet brugt til at krænke religiøse mindretals frihed?