Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/80 s. 1-3
  • Har du engang været pioner?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har du engang været pioner?
  • Rigets Tjeneste – 1980
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Behov for flere pionerer
  • Kan du begynde igen?
  • Tillæg — Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1978
  • Tillæg — Pionerernes andel i indsamlingen af ’den store skare’
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Tillæg — Lykkelige heltidstjenere
    Rigets Tjeneste – 1980
  • Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1998
Se mere
Rigets Tjeneste – 1980
km 7/80 s. 1-3

Har du engang været pioner?

1 Omkring 1800 forkyndere her i landet har tjent som almindelige pionerer, men gør det ikke i øjeblikket. Hører du til dem? Da vil vi vove at påstå at du ser tilbage på din pionertid som en af de lykkeligste perioder i dit liv. Mindes du den glæde det var at tale med folk om Jehova og hans rige næsten hver eneste dag i den direkte tjeneste? Mindes du hvor dejligt det var ofte at se interesserede mennesker lyse op når du forklarede Rigets velsignelser for dem? Mindes du også hvor god du var til at bruge Bibelen dengang?

2 Det er sandt at du stadig har disse glæder som menighedsforkynder, men sikkert ikke i samme grad som dengang du var pioner. Jesus sagde: „Min Fader er herliggjort ved dette at I fortsat bærer megen frugt.“ Heltidstjenesten giver os i sandhed rig lejlighed til at ’bære megen frugt’. — Joh. 15:8.

Behov for flere pionerer

3 Er behovet for pionerer blevet mindre siden du måtte holde op? Nej, snarere tværtimod! Efterhånden som afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig og begivenhederne begynder at tage fart, bliver der også behov for flere arbejdere. Det leder tanken hen på det der sker når høstarbejderne på en kornmark ser et uvejr trække op i horisonten. Mens lynglimtene tager til og tordenbragene nærmer sig, arbejder de hektisk for at få afgrøden i hus før det hele bryder løs og regnen skyller ned. Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Matt. 9:37) Nu mens den store trængsels uvejr nærmer sig, var der sidste år mere end 113.000 der reagerede positivt på høstarbejdernes indsats og lod sig døbe! Det er i sandhed med til at give Jesu ord vægt.

4 Hvor mange flere oprigtige mennesker vil reagere positivt på budskabet og lære de retfærdige krav Gud stiller for at de kan overleve? Vi ved det ikke. Men Jehova drager stadig oprigtige mennesker til sig, og så længe han gør det, har vi det storslåede privilegium at blive brugt af ham til at finde de oprigtige og give dem næring. (Jævnfør Johannes 12:32.) Ved at være pioner lader man sig bruge af Jehova i udvidet omfang. Ja, vi tilskyndes til at finde fårene og hele tiden „være på færde“. — 2 Tim. 4:2.

5 Var det økonomiske forhold der fik dig til at holde op i heltidstjenesten? Det er forståeligt at det kunne være tilfældet, så hårdt som presset er i den nuværende ordning. Det kan også have været familieforpligtelser der bevirkede at du måtte afbryde din pionertjeneste. Sådanne forpligtelser kommer afgjort i første række i forhold til heltidstjenesten, hvis man ikke er i stand til at klare begge dele. Mange har også forladt pionerernes rækker som følge af problemer med helbredet, og der er naturligvis andre vigtige grunde til at nogle har måttet opgive denne glædelige tjenesteforret. Men forholdene ændrer sig. Har dine forhold også ændret sig?

Kan du begynde igen?

6 Det er sjældent at nogle holder op i pionertjenesten fordi de har lyst til det. Det er som regel de ændrede forhold der bevirker at man må afbryde denne glædelige tjeneste. Sådan var det sikkert også i dit tilfælde. Men er de forhold der fik dig til at holde op, stadig en hindring for dig? Hvis de er, ved vi at du dog fortsat vil yde den tjeneste du kan.

7 Men lad os overveje forholdene. Hvis du i sin tid måtte holde op som pioner af økonomiske grunde, har du da overvejet din situation for nylig og tænkt på om det skulle være muligt for dig at tage heltidstjenesten op igen? Du husker uden tvivl at du måtte mobilisere en hel del beslutsomhed og selvopofrelse for at blive pioner første gang. Kunne du gøre det samme igen?

8 Var det familieforpligtelser der tvang dig til at holde op? Måtte du holde op på grund af problemer med helbredet? Eller var der andre grunde af personlig art? Hvis du tænker tilbage på dit liv som pioner og mindes de glæder du havde, vil du uden tvivl have øje for enhver ændring i dine forhold som vil gøre det muligt for dig at blive pioner igen. Hvis du har holdt pionerånden ved lige, er du uden tvivl hele tiden opmærksom på at gøre hvad du kan for at ændre dine personlige forhold, så det igen bliver muligt for dig at tjene som pioner.

9 Som allerede nævnt kan der opstå forskellige problemer som bevirker at man må holde op som pioner for en tid, men det behøver ikke at betyde at man samtidig mister pionerånden. En søster som har måttet holde op som almindelig pioner to gange, er nu på listen for tredje gang. Første gang holdt hun op på grund af sygdom og anden gang på grund af sit barns sygdom. Efter at disse problemer var blevet løst og barnet var begyndt i skolen, skrev søsteren: „Jeg tænker alvorligt på at begynde som pioner igen.“

10 Endelig er der hjælpepionertjenesten, som du kan deltage i, alt efter som dine forhold tillader det. En søster skriver: „Jeg vil gerne sige jer tak for hjælpepionerordningen. Jeg føler at det virkelig er en foranstaltning fra Jehova for mange i min situation. Jeg var almindelig pioner i 40rne og 50erne. Så kom børnene til, og jeg måtte holde op. Men siden hjælpepionerordningen er blevet indført, har jeg været i stand til at være med regelmæssigt.“

11 Længes du somme tider efter at vende tilbage til den glædelige gerning der gav dig så megen tilfredsstillelse før i tiden? Hvorfor ikke tænke det igennem? Læg det frem for Jehova i bøn. Overvej alvorligt hvordan dine forhold er nu. Hvis du har mulighed for at begynde i heltidstjenesten igen, modtager vi med glæde en ansøgning fra dig.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del