Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/83 s. 3
  • Hvem kan være pioner?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvem kan være pioner?
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Lignende materiale
  • Pionerer giver og får velsignelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Tillæg — Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1978
  • Tillæg — Du indbydes til at blive pioner — tager du imod indbydelsen?
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Tillæg — Pionerernes andel i indsamlingen af ’den store skare’
    Rigets Tjeneste – 1976
Se mere
Rigets Tjeneste – 1983
km 7/83 s. 3

Hvem kan være pioner?

1 Hvem kan være pioner? Svarene på dette spørgsmål varierer. Nogle siger at pionererne er en særlig type der synes at have mere tid at bruge i tjenesten end andre. Eller de peger måske på at de har visse fordele hvad alder, helbred eller økonomi angår, som sætter dem i stand til at være pionerer. Alt dette kan naturligvis spille ind, men det er ikke den eneste forklaring på at nogle kan gå ud i pionertjenesten og forblive i denne tjeneste.

2 Der er mange som har et rimeligt godt helbred og tilstrækkelige økonomiske midler, men som ikke er pionerer. Og andre som har et ret dårligt helbred og begrænsede midler, udfører alligevel en trofast tjeneste som pionerer. Kunne flere som har et godt helbred, eventuelt pensionister som er økonomisk uafhængige, eller nogle der ikke i øjeblikket har verdsligt arbejde, overveje at tjene som almindelige pionerer eller hjælpepionerer? Sagen er at de der bliver pionerer, bliver det fordi de ønsker det. Dette ønske er resultatet af mange faktorer, deriblandt kærlighed, værdsættelse, nidkærhed og loyalitet. Når ønsket er stærkt nok, kan selv bjerglignende forhindringer overvindes. — Matt. 17:20.

3 Når Man gør fremskridt i sandheden, fyldes med nøjagtig kundskab og er flittig i tjenesten på arbejdsmarken, vil man opleve den glæde det er at hjælpe andre til at lære sandheden at kende. Ens tjeneste får mening, og man føler at man udretter noget. Man oplever glæden ved slidsomt arbejde. (Præd. 2:24) En sådan indsats er resultatet af at man opdyrker og praktiserer de egenskaber der er forbundet med gudsfrygt. (2 Pet. 1:5-8) Det er sådanne ting der fører til ønsket om at blive pioner. — 1 Pet. 4:2.

4 De der når dette mål og forbliver i heltidstjenesten, opnår mange velsignelser fra Jehova. (Ordsp. 10:22) Forældre spørger måske: Hvordan kan vi hjælpe vore børn til at opdyrke ønsket om at blive pionerer? Hvis I selv kan gå foran ved at være pionerer, vil jeres børn føle sig tilskyndet til at følge jeres eksempel. Lær dem fra barndommen at studere Guds ord flittigt. (2 Tim. 3:15) Husk at Guds ord har kraft. (Hebr. 4:12) Det kan lære de unge rette principper og tilskynde dem til at følge dem. (Hebr. 5:14) En sådan oplæring, forbundet med et godt eksempel fra forældrenes side, giver et solidt grundlag at bygge på. — 1 Kor. 3:10-13.

5 Oplæringen bør understrege betydningen af at hjælpe folk. (Matt. 9:36) Tilskynd de unge og dem der er nye i sandheden til at følge Jesu eksempel i denne henseende. Det vil hjælpe dem til at betragte mennesker som Jehova betragter dem. (2 Pet. 3:9) Vis dem hvorfor dét at hjælpe andre er en vigtig del af den kristne tilbedelse. — Matt. 22:39; Joh. 21:15-17.

6 Unge som inden længe går ud af skolen eller afslutter deres uddannelse, bør overveje deres mål i livet. Hvordan vil de bruge deres evner og kræfter? Hvorfor ikke stile mod pionertjenesten? Også ældre som nærmer sig pensionsalderen eller er blevet pensionister, kan overveje pionertjenesten. Den måde vi udnytter vore muligheder på, har meget at sige for de velsignelser vi opnår. — Luk. 8:18.

7 Stræber du virkelig efter at give pionertjenesten en plads i det liv? Er du tilfreds med de mål du har i øjeblikket? Hvis ikke, så tag dem op til fornyet overvejelse. Spørg dig selv: ’Hvad hindrer mig i at være pioner?’ Ønsker du at være pioner? (Kol. 3:23, 24) I så fald er der gode muligheder for at du også har det der kræves for at blive det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del