Vi betragter verden
Yderligere katastrofer i vente
„På grund af ødelæggelsen af miljøet vil antallet af naturkatastrofer stige betydeligt hen imod år 2000,“ skriver den tyske avis Schweinfurter Tagblatt. Ifølge WHO „bliver der flere og flere menneskeskabte økologiske katastrofer“. Som eksempler anføres kemikalieudslippet i Bhopal (Indien) og i Seveso (Italien), atomreaktorulykken i Tjernobyl (USSR), olieforureningen i Alaska og de brændende oliekilder i Kuwait. „Forureningen af luften, vandet og jorden samt drivhuseffekten og nedbrydningen af ozonlaget, vidner om hvilke skadelige følger den industrielle udvikling fører med sig,“ tilføjer artiklen. „Over 50 millioner mennesker har mistet deres hjem under naturkatastrofer siden begyndelsen af dette århundrede.“
Bekosteligt retsvæsen
Sidste år betalte canadierne „et rekordbeløb på 7,7 milliarder canadiske dollars (47 milliarder kroner) til politi, domstole, fængsler og retshjælp,“ oplyser The Toronto Star. Gennemsnitlig kostede retsvæsenet hver canadier over 1800 kroner. Trods de enorme summer „steg kriminaliteten 32 procent“ ifølge ovennævnte avis. Antallet af indsatte steg med 37 procent fra 1981 til 1987. Administrerende direktør for John Howard-selskabet i Toronto, Sherry Kulman, siger om de høje omkostninger ved retsvæsenet: „Syv milliarder dollars er mange penge, og det undrer mig at folk ikke siger: ’Hør, stop engang, kan det her være rigtigt?’“ Hun tilføjer: „Er det ikke på tide at folk indser at systemet ikke fungerer?“
Biljagt via satellit
Eftersom biltyverier har grebet voldsomt om sig i Sydafrika, er man som noget nyt begyndt at eftersøge stjålne biler via satellit. Johannesburg-avisen The Star forklarer at bilejere som får installeret satellitsystemet blot skal aktivere en transmitter hvis køretøjet bliver stjålet. Bilen spores derefter via satellit, og dens position aflæses på en dataskærm i et „kontrolcenter hvor den angives som en lysplet på et landkort“. Fra kontrolcentret alarmeres helikoptere eller patruljevogne på jorden, som sætter efter køretøjet. Avisen tilføjer: „Indledende forsøg har vist at stjålne køretøjer kan opspores . . . på 15 minutter og at 95 procent af dem vil blive fundet.“
Stofmisbrug i skolerne
Hvordan stifter unge bekendtskab med stoffer i skolen? „Det er ikke fremmede som indfører stofferne i skolen, men eleverne selv,“ siger Abílio Pereira, der er politichef i Rio Grande do Sul i Brasilien. „Ingen tager imod stoffer fra nogen de ikke kender.“ Han tilføjer: „Tidligere var jeg vant til at finde marihuana hos 17-årige drenge. Nu har vi problemer med drenge på 12, ja selv på 10 år.“ Først får man måske tilbudt stofferne gratis i en afslappet atmosfære, men når først man er afhængig, tager pusherne penge for dem. „Der findes ingen stoffri skoler,“ siger Alberto Corazza, der er distriktspolitimester i São Paulo. Tidsskriftet Veja oplyser: „Det har aldrig før været så let at købe stoffer i skolerne, aldrig før har pushernes netværk været så fintmasket blandt eleverne og aldrig før har det været så svært at kontrollere narkohandelen.“
Sammenligning mellem behandlingsformer
Patienter med kræft i terminalfasen som modtager en konventionel kræftbehandling klarer sig hverken værre eller bedre end folk der behandles efter uortodokse metoder, viser en rapport offentliggjort i The New England Journal of Medicine. Over 150 kræftpatienter med en forventet levetid på et år eller derunder har deltaget i en undersøgelse. Halvdelen af dem blev behandlet efter de traditionelle metoder, såsom kemoterapi og strålebehandling, mens den anden halvdel blandt andet fik vegetarkost og vacciner som skulle aktivere immunforsvaret. Patienterne havde fremskredet lungekræft, tyktarmskræft, bugspytkirtelkræft og melanose. Efter et år var lidt over halvdelen af patienterne i hver gruppe stadig i live, efter to år 15 procent. „Resultaterne viser tydeligt at vore behandlinger ikke forlænger livet for patienter med fremskredet kræft,“ siger artiklens skribent, dr. Barrie Cassileth. „Vi må finde ud af hvordan vi gør livet så behageligt som muligt for disse mennesker. I nogle tilfælde er det sikkert ved slet ikke at behandle.“
Skadelig forureningsbekæmpelse
Da tankskibet Exxon Valdez grundstødte ved Alaskas kyst, døde et stort antal dyr ved det efterfølgende olieudslip — mindst 580.000 fugle, 5500 havoddere og 22 hvaler. Ifølge Den Nationale Oceaniske og Atmosfæriske Administration er skaden imidlertid ikke uoprettelig, sådan som nogle har hævdet, for de fleste arter vil sikkert være tilbage i fuldt antal om fem år. „Dette kunne være gået endnu hurtigere hvis ikke nogle strande var blevet oversprøjtet med varmt vand for at berolige offentligheden,“ skriver bladet Fortune. „Undersøgelser viser at det varme vand slår flere mikroorganismer ihjel end olien.“ Ifølge en førende forsker Sylvia Earle „er det nogle gange bedst, men ironisk nok sværest, slet ikke at gøre noget ved en økologisk katastrofe“.
Flere kaserner end hospitaler
Verdens stater bruger 5,4 procent af deres bruttonationalprodukt på militær men kun 4,2 procent på sundhedspleje, rapporterer Demos, en bulletin som udgives af Det Internationale Nederlandske Universitets Institut for Demografiske Studier. Forholdet er især skævt i udviklingslande, hvor 5,6 procent går til forsvarsbudgettet og kun 1,4 procent til sundhedsplejen. Ifølge Demos står det værst til i Sydøstasien, hvor myndighederne bruger syv gange så mange penge på militæret som på sundheden.
Farlige befugtningsanlæg
„Akutte anfald af for eksempel pontiacfeber, en influenzalignende sygdom der kan ramme kontorpersonale, kan skyldes at vandet i store befugtningsanlæg står og tiltrækker mikroorganismer,“ skriver The Medical Post, der udkommer i Canada. Der er den samme risiko forbundet med befugtere i hjemmet hvis bakterier og svampe får lov at formere sig i stillestående vand som senere spredes i luften. Ifølge The Medical Post mener én ekspert at folk som har behov for høj luftfugtighed bør „hæve fugtigheden med damp, for eksempel ved ganske enkelt at lade en kedel stå og koge på en kogeplade“.
Elektroniske bibler i lommeformat
„Småt er smukt i elektronikkens verden,“ siger Newsweek. For nylig har et amerikansk firma blandt andet udgivet Revised Standard Version og King James-Bibelen i elektronisk udgave til en stykpris af 2800 kroner. Man kan finde frem til glemte skriftsteder ved at taste nøgleord ind man kan huske. Firmaet „vil måske få en købergruppe af distræte præster,“ siger artiklen. „Det har allerede solgt 50.000 elektroniske bibler på et halvt år.“ Sidste år udsendte Det Danske Bibelselskab prøveoversættelsen af Det Ny Testamente på diskette, hvilket ifølge Alt om Data er det første litterære værk herhjemme som er udkommet på diskette.
Pinlig dateringsfejl
For elleve år siden udførte en kunstnerisk begavet sydafrikansk bedstemoder ved navn Joan Ahrens nogle smukke malerier på klippesten idet hun efterlignede buskmændenes traditionelle kunstform. Senere blev et af hendes bemalede klippestykker samlet op fra en græsslette nær hendes tidligere hjem i byen Pietermaritzburg. Til sidst kom det i hænderne på direktøren for byens museum. Da museumsdirektøren ikke var klar over hvorfra maleriet stammede, fik han det dateret i England af Oxford-universitetets radiocarbon-acceleratorenhed. Eksperterne anslog maleriet til at være 1200 år gammelt! Hvordan kunne de tage så grueligt fejl? Den sydafrikanske avis Sunday Times svarer: „Det er siden blevet fastslået at den oliemaling fru Ahrens brugte, blandt andet består af naturlige olier indeholdende kulstof, hvilket var den eneste substans Oxford daterede.“
Udgifterne for svindel og brandstiftelse
Ifølge Londonavisen The Times taber engelske banker og pengeinstitutter 75 millioner pund om året på kontokortsvindel. Denne sum er dog minimal sammenlignet med de anslåede omkostninger for brandstiftelse: Hele 500 millioner pund alene i 1990. De samlede brandskader nåede op på 1 milliard pund, hvilket var rekord. Den almindeligste brandårsag er hærværk begået af drenge og unge mænd i 10- til 25-års alderen, men op til 20 procent af brandene skyldes assurancesvig, idet folk sætter ild til virksomhedsbygninger, biler og boliger for at indkassere forsikringssummen. Ifølge The Times viser tallene fra det britiske indenrigsministerium også at 1008 skoler udbrændte eller blev skadet af påsatte brande i 1988.