Kan for meget arbejde være farligt for helbredet?

DEN midaldrende assurandør faldt ind over sin bil, kastede op og kollapsede. Han krammede stadig sin dokumentmappe ind til sig, symbolet på hans arbejde. Han fulgte firmaets motto: „Vi står på det kritiske punkt. Giv dig selv 150 procent.“ Den måned han kollapsede havde han kørt 3000 kilometer. Fire dage efter kollapsen var han død og borte.

Dette er ikke noget isoleret tilfælde. „Firmasoldaterne“, som de kaldes i Japan, trues af karoshi, død på grund af overarbejde. En advokat der har specialiseret sig i at behandle sådanne sager, anslår at der „årligt er mindst 30.000 ofre for karoshi i Japan“. Det er derfor ikke overraskende at et rundspørge har vist at 40 procent af de adspurgte japanske kontorfolk frygtede for at dø af overarbejde.

Det er svært at bevise en sammenhæng mellem overarbejde og helbredsproblemer, men ofrenes familier er ikke i tvivl. Faktisk blev udtrykket „død af overarbejde“ opfundet af efterladte familier som krævede skadeserstatning. „I lægelig sammenhæng refererer udtrykket til dødsfald eller invalidering som følge af slagtilfælde, hjertemuskelinfarkt eller akut hjertelammelse forårsaget af forhøjet blodtryk eller arteriosklerose som følge af arbejdspres,“ siger Tetsunojo Uehata fra Instituttet for Offentlig Sundhed i Japan. For nylig har det japanske social- og sundhedsministerium advaret om at konstant overarbejde medfører søvnbesvær, og med tiden dårligt helbred og sygdomme.

Men ligesom rygere nødig vil erkende farerne ved at ryge, og alkoholikere lukker øjnene for farerne ved alkoholmisbrug, har arbejdsnarkomaner svært ved at indse det farlige i at have en urimelig lang arbejdsdag. At man presser sig selv arbejdsmæssigt kan imidlertid føre til andet end dødsfald.

Udbrændthed og depression

Nogle arbejdsnarkomaner falder om og dør eller bliver invaliderede, mens andre bliver ramt af udbrændthed. „Udbrændthed er ingen eksakt medicinsk diagnose,“ forklarer tidsskriftet Fortune, „men blandt de almindeligt kendte symptomer er træthed, manglende kampånd, arbejdsforsømmelse, forværrede helbredsproblemer, samt stof- eller alkoholmisbrug.“ Nogle ofre bliver aggressive, mens andre bliver skødesløse og kludrer i det. Hvem bliver ramt af udbrændthed?

Almindeligvis er det ikke folk med samarbejdsvanskeligheder, ej heller nogle der er følelsesmæssigt uligevægtige. Nej, ofte er det folk som går op i deres arbejde med liv og sjæl. De kæmper måske for at klare sig i den benhårde konkurrence eller for at komme til tops i firmaet. De arbejder længe og hårdt, for om muligt at overtage hele ledelsen af deres arbejde. Men hvis deres flid og arbejdsomhed ikke giver det forventede resultat og den forventede tilfredshed, bliver de desillusionerede og føler sig udbrændte.

Med hvilke konsekvenser til følge? I Tokyo har man oprettet en særlig telefontjeneste kaldet Livlinjen, for potentielle selvmordskandidater, og man får flere og flere henvendelser fra desperate midaldrende og ældre kontorarbejdere. Af de mere end 25.000 der begik selvmord i Japan i 1986, var hele 40 procent i fyrrerne og halvtredserne, og 70 procent af disse var mænd. „Det er fordi der forekommer flere og flere tilfælde af depression blandt midaldrende lønmodtagere,“ forklarer Hiroshi Inamura, der er professor i psykiatri.

En anden sygelig tilstand er den såkaldte ferieneurose. Hvordan udarter den sig? Ved irritation på fridage på grund af inaktivitet. Arbejdsnarkomanen plages af sin samvittighed på sine fridage fordi han ikke har noget at tage sig til. Han kan ikke finde rist eller ro men vandrer rundt i stuen som et indespærret vilddyr. Når det bliver mandag styrter han befriet af sted til kontoret.

En særlig type depression som nu får midaldrende ansatte til at søge læge er det såkaldte hjemme-fobi-syndrom. Udbrændte arbejdere tager rundt på caféer og barer efter arbejde. Til sidst holder de helt op med at tage hjem. Hvorfor er de bange for at komme hjem? Det kan ikke alene skyldes at deres ægtefæller ikke forstår dem, men også at „mange har arbejdet så hårdt at de har mistet evnen til at tilpasse sig verden uden for deres arbejde og i mange tilfælde selv familien,“ siger dr. Toru Sekiya, som driver et hospital hvor sådanne patienter kan tilbringe natten mens de arbejder om dagen.

Familielivet belastes

Arbejdsnarkomanen er ikke altid den der har det værst. Arbejdsnarkomani „er ofte et større problem for de mennesker der lever sammen med arbejdsnarkomanen,“ bemærker tidsskriftet Entrepreneur. Ægtefællernes liv ender med at blive et mareridt. Arbejdsnarkomanen „har allerede fundet sit livs kærlighed, og det er ikke altid nemt at tage til takke med andenpladsen,“ skriver tidsskriftet The Bulletin, der udkommer i Sydney i Australien. Hvordan går det i et sådant ægteskab?

Hør engang hvordan det gik Larry, en amerikaner som arbejdede for et japansk firma i USA. Han arbejdede mange timer over uden betaling og var med til at øge fabrikkens produktivitet med 234 procent. Førte det til glæde og succes? Nej, hans hustru lod sig skille fra ham. I retten udtalte hun at han var ’godt tosset’.

Endnu værre gik det en japansk forretningsmand som tog på arbejde klokken fem hver morgen og først kom hjem klokken ni om aftenen. Hans hustru begyndte at drikke. En dag hvor de var oppe at toppes på grund af hendes drikkeri, kvalte manden hende. Dommeren kendte ham skyldig i drab og sagde: „De har gået så meget op i Deres arbejde at De ikke har erkendt Deres hustrus ensomhed; De gjorde ikke nok for at give hende noget at leve for.“

En så yderliggående handling som at kvæle ægtefællen er sjælden, men overarbejde kan også belaste familielivet på anden vis. Sker det at ægtemanden er hjemme en søndag, sidder han måske blot plantet foran fjernsynet og ser sport eller sidder og døser hele eftermiddagen. Sådanne ægtemænd er ikke klar over hvor meget de er kommet ud af trit med livets realiteter. Under det voldsomme arbejdspres forsømmer de noget af det vigtigste i livet — familien. De ignorerer behovet for en god kommunikation i familien og baner derved vejen for en ensom tilværelse når de går på pension.

Gammel og gnaven

Bogen At Work indleder med en advarsel: „I vort samfund . . . er sammenhængen mellem arbejde, selvrespekt og social position så snæver, at nogle der når pensionsalderen har ekstremt svært ved at vænne sig til et liv uden deres tidligere arbejdsroller.“ De som fylder hele deres tilværelse med arbejde, må spørge sig selv: ’Hvad vil jeg have tilbage hvis jeg mister mit arbejde?’ Husk at når man går på pension vil familien og nærmiljøet komme til at indtage den vigtigste plads.

De som har forsømt at kommunikere med deres familie og deres naboer ved ikke hvad de skal tale med dem om når de er blevet pensioneret. „De betaler prisen for kun at have gået op i deres arbejde,“ siger en erfaren rådgiver for midaldrende japanske ægtepar. „De har manglet det menneskelige aspekt i deres tilværelse, og de har taget alt for givet blot fordi det var dem der tjente pengene. Når de går på pension, bliver rollerne tilsyneladende byttet om.“

At arbejde hårdt for familien i 30 eller 40 år kan koste dyrt. Hvor er det sørgeligt at tidligere ’arbejdsbier’ efter års slid bliver kasseret som „industriaffald“ og nureochiba (vådt nedfaldent løv) af deres egne familier. Det sidste udtryk bruges i Japan om pensionerede mænd som ikke har andet at tage sig til end at gå rundt i hælene på deres hustruer dagen lang. De minder derfor om vådt løv som klistrer sig til kosten og som ikke er til at ryste af, men kun er til gene.

Når man tænker på omkostningerne er det naturligt at spørge om det virkelig er en dyd at slide sig selv op på den måde. Findes der en måde at arbejde på som bringer sand tilfredshed? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Ramme på side 6]

Faresignaler!

„Hvis din mand mister sin appetit, lider af søvnløshed og er tilknappet, udsender han faresignaler. Fortæl ham at han skal prøve at finde glæde ved andet end sit arbejde og forsøge at komme sammen med andre end sine kolleger.“ — Dr. Toru Sekiya, Sekiya Neurologiske Klinik, Tokyo, Japan.

„Jeg kan godt lide at have en lang arbejdsdag, men hvis man mister mand og familie undervejs er det hele omsonst. Hvad er det hele værd hvis man ikke har nogen at dele goderne med?“ — Mary Kay Ash, formand for Mary Kay Cosmetics.

[Illustration på side 5]

Udbrændthed skaber undertiden store problemer

[Illustrationer på side 7]

Hvis familieoverhovedet er arbejdsnarkoman ødelægger det ofte tilværelsen for hans nærmeste