Filipperne
4 Derfor, mine elskede og savnede brødre, min glæde og krone,+ stå således fast+ i forbindelse med Herren,* I elskede.
2 Evoʹdia tilskynder jeg og Syntyʹke tilskynder jeg til at være enige+ i Herren. 3 Ja, jeg anmoder også dig, ægte medhjælper,*+ bliv ved med at hjælpe disse [kvinder] som har kæmpet skulder ved skulder med mig+ i forbindelse med den gode nyhed sammen med Klemens såvel som de andre af mine medarbejdere,+ hvis navne+ er i livets bog.+
4 Glæd jer altid i Herren.*+ Igen vil jeg sige: Glæd jer!+ 5 Lad jeres rimelighed+ blive kendt for alle mennesker. Herren* er nær.+ 6 Vær ikke bekymrede for noget,+ men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud+ ved bøn og anråbelse+ sammen med taksigelse; 7 og Guds fred,+ som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter+ og jeres sind.
8 Endelig, brødre, alt hvad der* er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent,+ alt hvad der er værd at holde af,* alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.+ 9 Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere;+ og fredens Gud+ vil være med jer.
10 Stor er min glæde i Herren* over at I nu omsider har genoplivet det at tænke på mit bedste,+ hvilket I også før har tænkt på, men da manglede I lejlighed. 11 Ikke at jeg taler om at mangle, for jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har.*+ 12 Jeg kender jo til at være langt nede [med fornødenheder],+ og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.+ 13 Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.+
14 Dog har I handlet smukt ved at dele min trængsel+ med mig.+ 15 Ja, filippere, I ved også at da den gode nyhed blev forkyndt i begyndelsen, da jeg rejste fra Makedoʹnien, var der ikke én menighed som tog del med mig i dette at give og modtage, undtagen jer alene;+ 16 for endog [mens jeg var] i Thessaloʹnika sendte I mig både én og to gange hvad jeg trængte til. 17 Ikke at jeg ivrigt søger gaven,+ men jeg søger ivrigt den frugt+ som tæller på jeres regnskab. 18 Imidlertid har jeg fuldt op af alt, og jeg har rigeligt. Jeg er mæt, nu da jeg fra Epafroʹditus+ har modtaget de ting fra jer, en vellugtende duft,+ et velkomment slagtoffer,+ velbehageligt for Gud.* 19 Til gengæld vil min Gud+ fuldt ud give jer alt hvad I trænger til,+ svarende til hans rigdom+ på herlighed ved Kristus Jesus. 20 Og vor Gud og Fader tilkommer herligheden i evighedernes evigheder.+ Amen.
21 Bring mine hilsener+ til enhver af de hellige i samhørighed+ med Kristus Jesus. Brødrene som er sammen med mig sender jer deres hilsener. 22 Alle de hellige, men især de fra kejserens husstand, sender jer deres hilsener.+
23 Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.*+