Ifølge Johannes
5 Derefter fulgte en af jødernes højtider,+ og Jesus tog op til Jerusalem. 2 Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten+ en dam der på hebraisk hedder Betzáta. Den har fem søjlegange. 3 I dem lå der mange der var syge, blinde, halte eller delvist lammede.* 4 *—— 5 Der var også en mand der havde været syg i 38 år. 6 Jesus så ham ligge der og var klar over at han havde været syg i lang tid, så han spurgte ham: “Vil du gerne være rask?”+ 7 Den syge svarede: “Herre, jeg har ikke nogen der kan hjælpe mig ned i dammen når vandet bliver oprørt, og mens jeg er på vej, er der en anden der går ned foran mig.” 8 Jesus sagde til ham: “Stå op! Tag din måtte* og gå.”+ 9 Manden blev straks rask, og han tog sin måtte* og begyndte at gå.
Den dag var det sabbat, 10 så jøderne begyndte at sige til manden der var blevet helbredt: “Det er sabbat, og du har ikke lov til at bære din måtte.”*+ 11 Men han svarede dem: “Den mand der gjorde mig rask, sagde til mig: ‘Tag din måtte* og gå.’” 12 De spurgte ham: “Hvem er den mand der sagde til dig: ‘Tag den og gå’?” 13 Men manden der var blevet helbredt, vidste ikke hvem det var, for Jesus var forsvundet i folkemængden.
14 Senere fandt Jesus ham i templet og sagde til ham: “Se, du er blevet rask. Synd ikke mere så der ikke sker noget værre med dig.” 15 Manden gik hen og fortalte jøderne at det var Jesus der havde gjort ham rask. 16 Af den grund forfulgte jøderne Jesus fordi han gjorde disse ting på sabbatten. 17 Men han svarede dem: “Min Far er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.”+ 18 Derfor var jøderne endnu mere opsat på at dræbe ham, for ikke alene overtrådte han sabbatten, men han kaldte også Gud sin Far+ og sidestillede sig selv med Gud.+
19 Jesus sagde derfor til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Sønnen kan ingenting gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faren gøre.+ For uanset hvad Han gør, så gør Sønnen det på samme måde. 20 Faren holder nemlig af Sønnen+ og viser ham alt det han selv gør, og han vil vise ham gerninger der er større end disse, så I vil komme til at undre jer.+ 21 For ligesom Faren oprejser de døde og gør dem levende,+ sådan gør også Sønnen dem levende som han vil.+ 22 Faren dømmer nemlig slet ingen, men har overgivet al dom til Sønnen+ 23 så alle kan ære Sønnen ligesom de ærer Faren. Den der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faren som har sendt ham.+ 24 Jeg siger jer som sandt er: Den der hører mit ord og tror på Ham som har sendt mig, har evigt liv,+ og han vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.+
25 Jeg siger jer som sandt er: Den tid kommer, og den er her nu, hvor de døde skal høre Guds Søns stemme, og de der har hørt efter, skal leve. 26 For ligesom Faren har liv i sig selv,*+ har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.+ 27 Og han har givet ham myndighed til at dømme+ fordi han er Menneskesønnen.+ 28 Det skal I ikke undre jer over, for den tid kommer hvor alle der er i mindegravene, skal høre hans stemme+ 29 og komme ud – de der har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, og de der har gjort* det der er ondt, til en dommens opstandelse.+ 30 Jeg kan ingenting gøre af mig selv. Sådan som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig,+ for jeg ønsker ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.+
31 Hvis det kun er mig selv der vidner om mig, er mit vidneudsagn ugyldigt.+ 32 Men der er også en anden som vidner om mig, og jeg ved at hans vidneudsagn om mig er sandt.+ 33 I har sendt nogle til Johannes, og han har vidnet om sandheden.+ 34 Jeg er dog ikke afhængig af menneskers vidneudsagn, men jeg siger disse ting for at I kan blive frelst. 35 Den mand var en brændende og lysende lampe, og en kort tid ville I gerne juble og glæde jer i hans lys.+ 36 Men jeg har et større bevis end Johannes’ vidneudsagn, for de gerninger min Far har givet mig at fuldføre, de gerninger som jeg gør, vidner om at Faren har sendt mig.+ 37 Og Faren som har sendt mig, har selv vidnet om mig.+ I har aldrig hørt hans stemme eller set hans skikkelse,+ 38 og I har ikke hans ord i jer, for I tror ikke på den han har sendt.
39 I undersøger Skrifterne+ fordi I mener at I vil få evigt liv ved hjælp af dem, og det er netop dem der vidner om mig.+ 40 Alligevel ønsker I ikke at komme til mig+ for at få liv. 41 Jeg tager ikke imod ære fra mennesker, 42 men jeg ved udmærket at I ikke har Guds kærlighed i jer. 43 Jeg er kommet i min Fars navn, men I tager ikke imod mig. Hvis en anden kom i sit eget navn, ville I tage imod ham. 44 Hvordan skulle I kunne tro på mig når I tager imod ære fra hinanden og ikke søger den ære som kommer fra den eneste Gud?+ 45 I må ikke tro at jeg vil anklage jer over for Faren. Der er én som anklager jer, Moses,+ som I har sat jeres håb til. 46 Ja, hvis I havde troet på Moses, ville I tro på mig, for han har skrevet om mig.+ 47 Men hvis I ikke tror på det han har skrevet, hvordan vil I så tro på det jeg siger?”