Ifølge Matthæus
8 Jesus gik så ned fra bjerget, og store folkemængder fulgte efter ham. 2 En mand der var spedalsk, kom hen og bøjede sig for ham* og sagde: “Herre, hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+ 3 Så rakte Jesus hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”*+ Straks blev manden helbredt for sin spedalskhed.+ 4 Så sagde Jesus til ham: “Fortæl det ikke til nogen,+ men gå hen og lad præsten undersøge dig,+ og bring den offergave Moses har fastsat,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.”
5 Da han gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bønfaldt ham:+ 6 “Herre, min tjener er lammet og ligger i mit hus, og han lider forfærdeligt.” 7 Han sagde til ham: “Når jeg kommer derhen, vil jeg helbrede ham.” 8 Officeren svarede: “Herre, jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag, men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. 9 For jeg er selv under kommando og har soldater under mig, og hvis jeg siger ‘Gå!’ til en af dem, så går han, og ‘Kom!’ til en anden, så kommer han, og ‘Gør det og det!’ til min tjener, så gør han det.” 10 Da Jesus hørte ham sige det, blev han forbavset og sagde til dem der fulgte ham: “Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel!+ 11 Men jeg siger jer at mange fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige,+ 12 hvorimod Rigets sønner vil blive kastet ud i mørket udenfor. Der vil de græde og skære tænder.”+ 13 Så sagde Jesus til officeren: “Tag hjem. Du har vist tro, og det skal gå præcis som du har sagt.”+ Og i samme øjeblik blev tjeneren helbredt.+
14 Jesus kom nu ind i Peters hus og så hans svigermor+ ligge syg med feber.+ 15 Han rørte så ved hendes hånd,+ og feberen forsvandt, og hun stod op og begyndte at sørge for ham. 16 Om aftenen kom folk til ham med mange dæmonbesatte, og han uddrev ånderne med en kort befaling, og han helbredte alle som var syge, 17 for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: “Han tog vores sygdomme på sig og bar vores lidelser.”+
18 Da Jesus så at der havde samlet sig mange mennesker omkring ham, sagde han til disciplene at de sammen skulle tage over til den anden side af søen.+ 19 Så kom en skriftlærd hen til ham og sagde: “Lærer, jeg vil følge dig uanset hvor du går hen.”+ 20 Men Jesus sagde til ham: “Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.”+ 21 Så sagde en af disciplene til ham: “Herre, giv mig lov til først at tage hen og begrave min far.”+ 22 Men Jesus sagde til ham: “Bliv ved med at følge mig, og lad de døde begrave deres døde.”+
23 Og da han gik ombord i en båd, fulgte disciplene med ham.+ 24 Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov.+ 25 De kom hen og vækkede ham og sagde: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” 26 Men han sagde til dem: “Hvorfor er I så bange?* I har for lidt tro.”+ Så rejste han sig og råbte ad vindene og søen, og der blev helt stille.+ 27 Mændene blev forbavsede og sagde: “Hvad er han for et menneske? Selv vindene og søen adlyder ham.”
28 Da han kom over på den anden side, til gadarenernes område, mødte han to dæmonbesatte mænd der kom ud fra gravene.*+ De var usædvanligt vilde, så ingen turde gå den vej forbi. 29 De skreg og sagde: “Hvad har vi med dig at gøre, Guds Søn?+ Er du kommet her for at pine os+ før den fastsatte tid?”+ 30 Et godt stykke fra dem gik en stor flok svin og rodede efter føde.+ 31 Dæmonerne begyndte at bønfalde ham: “Hvis du uddriver os, så send os over i svineflokken.”+ 32 Han sagde til dem: “Ud med jer!” Så kom de ud og gik i svinene, og hele flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 33 Men svinehyrderne flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de det hele, også det om de dæmonbesatte mænd. 34 Hele byen gik nu ud for at møde Jesus, og da de så ham, bad de ham om at forlade deres egn.+