Apostlenes Gerninger

2 På pinsedagen+ var de alle samlet på det samme sted. 2 Pludselig lød der en støj fra himlen, ligesom når en voldsom vind kommer farende, og den fyldte hele huset hvor de sad.+ 3 De så noget der lignede ildtunger. Tungerne fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, 4 og de blev alle fyldt med hellig ånd+ og begyndte at tale på andre sprog, sådan som ånden gjorde det muligt for dem at tale.+

5 På det tidspunkt opholdt gudfrygtige jøder fra alverdens lande* sig i Jerusalem.+ 6 Da folk hørte denne lyd, stimlede de sammen, og de blev forvirrede fordi de hver især hørte deres eget sprog blive talt. 7 Ja, de var helt forbløffede og sagde: “Hør, er alle de der taler, ikke galilæere?+ 8 Hvordan kan det så være at vi hver især hører vores modersmål? 9 Vi parthere, medere+ og elamitter,+ vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien,+ 10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Libyens områder i nærheden af Kyrene, vi besøgende fra Rom, både jøder og proselytter,+ 11 og vi kretere og arabere – vi hører dem tale på vores sprog om Guds storslåede gerninger.” 12 Ja, de var alle forbavsede og forvirrede og sagde til hinanden: “Hvad skal alt det her betyde?” 13 Andre gjorde nar af dem og sagde: “De har drukket sig fulde i sød vin.”*

14 Men Peter trådte frem sammen med de elleve+ og sagde højt og tydeligt: “Judæiske mænd og alle I Jerusalems indbyggere, der er noget I skal vide, så lyt opmærksomt til hvad jeg siger. 15 Disse mennesker er ikke fulde, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen.* 16 Tværtimod sker der det som er forudsagt gennem profeten Joel: 17 ‘“Og i de sidste dage,” siger Gud, “vil jeg udgyde noget af min ånd over alle slags mennesker, og jeres sønner og døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd skal drømme drømme,+ 18 og selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.+ 19 Og jeg vil gøre undere* på himlen og tegn på jorden – blod og ild og røgskyer. 20 Solen vil blive forvandlet til mørke, og månen til blod før Jehovas* store og strålende dag kommer. 21 Og enhver som påkalder Jehovas* navn, vil blive frelst.”’+

22 Israelitiske mænd, hør disse ord: Som I ved, var Jesus fra Nazaret en mand som Gud offentligt udpegede for jer ved mirakler,* undere* og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer.+ 23 Denne mand, der efter Guds bestemte vilje* og forudviden blev udleveret,+ ryddede I af vejen ved at lade lovløse mænd nagle ham til en pæl.+ 24 Men Gud oprejste ham+ ved at befri ham fra dødens greb,* for det var ikke muligt at døden kunne holde ham fast.+ 25 David siger nemlig om ham: ‘Jeg har altid Jehova* foran mig,* for han er ved min højre hånd så jeg aldrig kommer til at vakle. 26 Derfor blev mit hjerte glad, og min tunge jublede. Og jeg vil leve* i håb, 27 for du vil ikke efterlade mig* i Graven,* og du vil heller ikke tillade at din loyale ser* forrådnelse.+ 28 Du har gjort livets veje kendt for mig, og du vil fylde mig med glæde når jeg er nær hos dig.’*+

29 Brødre, lad mig tale rent ud til jer om vores forfar David, at han døde+ og blev begravet, og at hans grav stadig er her i dag. 30 Han var profet og vidste at Gud med en ed havde sværget over for ham at han ville sætte en af hans efterkommere* på hans trone,+ 31 og derfor forudså og talte han om Kristus’ opstandelse fra de døde, at han ikke ville blive efterladt i Graven,* og at hans krop ikke ville se forrådnelse.+ 32 Gud har oprejst denne Jesus, og det kan vi alle bevidne.+ 33 Han er blevet ophøjet til Guds højre hånd+ og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faren,+ og derfor har han udgydt den, som I ser og hører. 34 For David steg ikke op til himlene, men han siger selv: ‘Jehova* sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd 35 indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.”’+ 36 Derfor skal hele Israels hus vide med sikkerhed at denne Jesus som I pælfæstede,+ har Gud gjort til både Herre+ og Kristus.”

37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre apostle: “Brødre, hvad skal vi gøre?” 38 Peter sagde til dem: “I skal angre+ og hver især lade jer døbe+ i Jesus Kristus’ navn for at I kan få tilgivelse for jeres synder,+ og så vil I modtage den hellige ånds frie gave. 39 For løftet+ gælder jer og jeres børn og alle dem som er langt borte, alle dem Jehova* vores Gud måtte kalde på.”+ 40 Og han fortsatte med at tale og aflagde et grundigt vidnesbyrd og blev ved med at tilskynde dem: “Lad jer frelse fra denne forvildede generation.”+ 41 Så blev de der med glæde tog imod hans ord, døbt,+ og den dag blev omkring 3.000* føjet til.+ 42 Og de var fortsat optaget af apostlenes lære og af at komme sammen,* spise sammen+ og bede sammen.+

43 Ja, alle blev grebet af frygt, og apostlene begyndte at gøre mange undere* og tegn.+ 44 Alle der fik tro, holdt sammen og delte alt med hinanden, 45 og de solgte deres ejendomme og ejendele+ og delte pengene ud til alle, efter hvad den enkelte havde behov for.+ 46 Og dag efter dag kom de alle som én i templet, og de spiste sammen i forskellige hjem og delte deres mad med stor glæde og af et oprigtigt hjerte. 47 De priste Gud, og hele folket syntes godt om dem. Samtidig fortsatte Jehova* med hver dag at føje nogle til som blev frelst.+