Elefanten — ven eller fjende?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SYDAFRIKA

ELEFANTEN er både elsket og hadet. For nogle mennesker er den en værdifuld arbejdskraft, ekspert i at slæbe kæmpemæssige træstammer og anbringe dem i fineste orden. Andre er interesserede i elefantens stødtænder, hud og kød. Andre ser den kun som en trussel mod deres jord og afgrøder.

Mange forskere værdsætter imidlertid elefanterne for deres underholdende adfærd. Cynthia Moss har brugt 13 år på at studere elefanter i Kenyas Amboseli Nationalpark. I sin bog Elephant Memories skriver hun: „Jeg har set de store gamle matriarker lede og forsvare deres familie, og jeg har også set dem give slip på deres værdighed og løbe rundt og lege med deres hale lagt op over ryggen samtidig med at de havde et overgivent glimt i øjet.“

Daphne Sheldrick fra Kenya har opfostret mange forældreløse elefanter, for derefter at sætte dem ud i naturen igen. I et interview i tidsskriftet Getaway forklarer hun: „Alle elefantunger som vi får ind har forskelligt temperament, ligesom børn. . . . De bliver let konkurrenceprægede og jaloux, og når man skælder dem ud surmuler de. . . . Nogle af dem er bevidst drillesyge og ulydige. Vi må derfor opdrage dem, ligesom man opdrager børn.“

Ud over at være underholdende spiller elefanten en praktisk rolle i naturen. Et moderat antal elefanter på et begrænset område giver et rigere planteliv. Bogen Elephants, Economics and Ivory opfører andre værdifulde funktioner, såsom at skabe nye græsbunde, sprede frøkorn og begrænse „udbredelsen af tsetsefluen“. „Elefanten,“ konkluderer forfatterne, „er en vigtig økologisk faktor på de afrikanske savanner og i skovene.“

Men hvis der er for mange elefanter ødelægger de plantevæksten. Det er i sådanne tilfælde at den blive betragtet som fjende. I nogle begrænsede områder tynder naturfredningsfolk derfor ud i elefantbestanden. I andre dele af Afrika hvor elefanten stadig har rigeligt med plads, er man ikke begyndt at begrænse deres antal. Det har sine fordele. „I Amboseli Nationalpark i Kenya,“ forklarer bladet New Scientist, „hvor man ikke har frasorteret svage elefanter, går de frit omkring og viser ingen tegn på menneskefrygt.“

Forskere arbejder på at finde alternative metoder til at begrænse elefanternes fødselsrate. I mellemtiden kan vi mennesker lære mere om elefanten — og finde flere grunde til at betragte den som en ven.

[Kildeangivelse på side 18]

Animals/​Jim Harter/​Dover Publications, Inc.