1. Korinther
10 Jeg ønsker nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om at vore forfædre alle var under skyen+ og alle gik gennem havet+ 2 og alle blev døbt til Moses+ ved hjælp af skyen og havet; 3 og alle spiste den samme* åndelige mad+ 4 og alle drak den samme åndelige drik;+ for de drak af den åndelige klippe+ som fulgte med, og den klippe*+ var* Messias.+ 5 Dog, de fleste af dem godkendte Gud ikke;+ de blev jo fældet i ørkenen.+
6 Men disse ting er blevet eksempler* for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt,+ sådan som de begærede det. 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det;+ som der står skrevet: „Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.“+ 8 Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt,+ og på én dag faldt treogtyve tusind.+ 9 Lad os heller ikke sætte Jehova*+ på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve,+ og de blev dræbt af slangerne.+ 10 I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede,+ og de blev dræbt af ødelæggeren.+ 11 Men disse ting skete fortsat med dem, som eksempler,* og de blev skrevet til advarsel+ for os til hvem enden* på tingenes ordninger*+ er kommet.
12 Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.+ 13 Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker.+ Men Gud er trofast,+ og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle,+ men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej,+ så I kan modstå den.
14 Derfor, mine elskede, flygt+ fra afgudsdyrkelsen.+ 15 Jeg taler som til mennesker med dømmekraft;+ døm selv om hvad jeg siger. 16 Velsignelsens bæger+ som vi velsigner, er det ikke fællesskab om Messias’ blod? Brødet som vi brækker i stykker,+ er det ikke fællesskab om Messias’ legeme?+ 17 Fordi der er ét brød, er vi, skønt mange,+ ét legeme,*+ for vi har alle andel i det ene brød.+
18 Se på det som er Israel efter kødet:+ Har de som spiser slagtofrene ikke fællesskab med* alteret?+ 19 Hvad skal jeg da sige? At det der ofres til en afgud er noget, eller at en afgud er noget?+ 20 Nej; men jeg siger at det som folk fra nationerne* ofrer, ofrer de til dæmoner+ og ikke til Gud; og jeg ønsker ikke at I skal have fællesskab med dæmonerne.+ 21 I kan ikke drikke Jehovas* bæger+ og dæmoners bæger; I kan ikke have andel i „Jehovas* bord“+ og i dæmoners bord. 22 Eller „ægger vi Jehova* til skinsyge“?+ Vi er ikke stærkere+ end han, vel?
23 Alt er tilladt; men ikke alt er gavnligt.+ Alt er tilladt;+ men ikke alt opbygger.+ 24 Lad ingen søge sit eget,+ men medmenneskets [bedste].+
25 Alt det der bliver solgt på kødtorvet kan I spise+ uden at stille spørgsmål af hensyn til jeres samvittighed;+ 26 for „Jehovas*+ er jorden og det som fylder den“.+ 27 Hvis nogen af de ikketroende indbyder jer og I gerne vil gå derhen, så spis alt hvad der bliver sat frem for jer,+ uden at stille spørgsmål af hensyn til jeres samvittighed.+ 28 Men hvis nogen skulle sige til jer: „Dette er noget der har været bragt som offer,“ så spis ikke, af hensyn til den der oplyste det og af hensyn til samvittigheden.*+ 29 „Samvittigheden,“ siger jeg, ikke din egen, men den andens. For hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed?+ 30 Hvis jeg har andel [i måltidet] med tak, hvorfor skal jeg så spottes på grund af det jeg siger tak for?+
31 Derfor, hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.+ 32 Undgå at blive årsag til snublen og fald+ både for jøder og for grækere og for Guds menighed, 33 ligesom også jeg søger at være alle mennesker til behag i alle ting,+ idet jeg ikke søger mit eget bedste,+ men de manges, for at de kan blive frelst.+