Hebræerne

5 For enhver ypperstepræst som er udtaget blandt mennesker, indsættes til gavn for mennesker over det der hører Gud til,+ for at han skal frembære offergaver og slagtofre for synder.+ 2 Han er i stand til at være mild over for de uvidende og vildfarende, da han også selv er behæftet med svaghed,+ 3 og af den grund er han skyldig at frembære ofre for synder, lige så meget for sig selv som for folket.+

4 Og et menneske tiltager sig ikke selv denne ære,+ men kaldes af Gud,+ ligesom Aron.+ 5 Således herliggjorde Messias heller ikke sig selv+ ved at blive ypperstepræst,+ men [blev herliggjort+ af den] som med henblik på ham sagde: „Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader.“+ 6 Ligesom han også et andet sted siger: „Du er præst for evigt på Melkizeʹdeks måde.“*+

7 I sit køds dage frembar [Kristus], med stærke+ råb og tårer, bønner og også anmodninger+ til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.+ 8 Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led;+ 9 og efter at han var blevet gjort fuldkommen,*+ blev han ansvarlig for evig frelse+ for alle dem som adlyder ham,+ 10 da han af Gud er blevet kaldt ypperstepræst på Melkizeʹdeks måde.+

11 Om ham har vi meget at sige, og det er svært at forklare* da I er blevet sløve til at høre.+ 12 For skønt I burde være lærere+ i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting+ i Guds hellige udsagn;+ og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde.*+ 13 For enhver som får mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd.+ 14 Men den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne*+ opøvet* til at skelne mellem ret og uret.+