Åbenbaringen
7 Efter dette så jeg fire engle+ stå på jordens fire hjørner* og holde jordens fire vinde+ fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.+ 2 Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang,+ og han havde et seglstempel fra den levende Gud;+ og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, 3 og han sagde: „Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade* førend vi har beseglet+ vor Guds trælle på deres pander.“+
4 Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind,+ beseglede af hver stamme+ af Israels sønner:+
5 Af Judas+ stamme tolv tusind beseglede;
af Rubens+ stamme tolv tusind;
6 af Aʹsers+ stamme tolv tusind;
af Nafʹtalis+ stamme tolv tusind;
af Manasʹses+ stamme tolv tusind;
7 af Siʹmeons*+ stamme tolv tusind;
af Leʹvis+ stamme tolv tusind;
af Isʹsakars+ stamme tolv tusind;
8 af Zeʹbulons+ stamme tolv tusind;
af Josefs+ stamme tolv tusind;
9 Efter dette så jeg, og se! en stor skare,+ som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer*+ og stammer og folk+ og tungemål+ stod foran tronen+ og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder;+ og der var palmegrene+ i deres hænder. 10 Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: „Frelsen* [skylder vi] vor Gud,+ som sidder på tronen,+ og Lammet.“+
11 Og alle englene+ stod rundt om tronen og de ældste*+ og de fire levende skabninger,+ og de faldt på deres ansigter foran tronen og tilbad Gud+ 12 idet de sagde: „Amen! Velsignelsen og herligheden og visdommen og taksigelsen og æren og magten+ og styrken tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder. Amen.“*+
13 Og det fik en af de ældste+ til at sige til mig: „Disse som er klædt i de lange, hvide klæder,+ hvem er de og hvor er de kommet fra?“ 14 Og straks sagde jeg til ham: „Min herre, du ved det.“ Og han sagde til mig: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel,+ og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide+ i Lammets blod.+ 15 Derfor er de foran+ Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste*+ dag og nat i hans tempel;* og han som sidder på tronen+ vil slå sit telt+ op over dem. 16 De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede plage dem,+ 17 for Lammet,+ som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde+ for dem og lede dem til kilder med livets vand.+ Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“+