1. Johannes
2 Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd.*+ Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper*+ hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.+ 2 Og han er sonoffer*+ for vore synder,+ og ikke blot for vore+ men også for hele verdens.+ 3 Og på dette kender vi at vi har lært ham at kende, om vi fortsat holder hans bud.+ 4 Den der siger: „Jeg har lært ham at kende,“+ og dog ikke holder hans bud,+ er en løgner, og sandheden er ikke i denne.+ 5 Men den der overholder hans ord,+ i denne er kærligheden til Gud virkelig gjort fuldkommen.+ På dette kender vi at vi er i samhørighed med ham.+ 6 Den der siger at han forbliver i samhørighed+ med ham, er skyldig også selv fortsat at vandre sådan som Han vandrede.+
7 I elskede, jeg skriver ikke et nyt bud til jer, men et gammelt bud+ som I har haft fra begyndelsen.+ Dette gamle bud er det ord som I har hørt. 8 På den anden side er det et nyt bud jeg skriver til jer, hvilket er sandt i hans og i jeres tilfælde, for mørket+ er ved at forsvinde og det sande lys+ skinner allerede.
9 Den der siger at han er i lyset og dog hader+ sin broder, er stadig i mørket.+ 10 Den der elsker sin broder forbliver i lyset,+ og der er ingen årsag til snublen og fald hos ham.+ 11 Men den der hader sin broder er i mørket og vandrer i mørket,+ og han ved ikke hvor han går hen,+ for mørket har forblindet hans øjne.
12 Jeg skriver til jer, børnlille, fordi jeres synder er blevet tilgivet jer for hans navns skyld.+ 13 Jeg skriver til jer, fædre, fordi I har lært ham at kende, ham som er fra begyndelsen.+ Jeg skriver til jer, unge mænd,+ fordi I har sejret over den onde.+ Jeg har skrevet til jer, børn,+ fordi I har lært Faderen at kende.+ 14 Jeg har skrevet til jer, fædre,+ fordi I har lært ham at kende, ham som er fra begyndelsen.+ Jeg har skrevet til jer, unge mænd, fordi I er stærke+ og Guds ord* forbliver i jer+ og I har sejret over den onde.+
15 Elsk ikke verden eller det der er i verden.+ Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;+ 16 for alt det der er i verden+ — kødets begær+ og øjnenes begær+ og praleriet med* de midler man har at leve af+ — er ikke af Faderen, men er af verden.+ 17 Og verden forsvinder, og det gør dens begær også,+ men den der gør Guds vilje+ forbliver for evigt.+
18 Børn, det er den sidste time,+ og som I har hørt at antikrist* kommer,+ således er der allerede nu kommet mange antikrister;+ deraf erkender vi at det er den sidste time. 19 De udgik fra os, men de var ikke af vor slags;+ for hvis de havde været af vor slags, ville de være forblevet hos os.+ Men [de forlod os] for at det kunne blive gjort kendt at ikke alle er af vor slags.+ 20 Og I har en salvelse* fra den hellige;+ alle har I kundskab.+ 21 Jeg har ikke skrevet til jer fordi I ikke kender sandheden,+ men fordi I kender den,+ og fordi ingen løgn er af sandheden.+
22 Hvem er løgneren om det ikke er den der fornægter og siger at Jesus ikke er Messias?+ Denne er antikrist,+ den der fornægter Faderen og Sønnen.+ 23 Enhver der fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen.+ Den der bekender+ Sønnen, har også Faderen.+ 24 Men hvad jer angår, så lad det som I har hørt fra begyndelsen forblive i jer.+ Hvis det I har hørt fra begyndelsen forbliver i jer, vil I også forblive i samhørighed+ med Sønnen og i samhørighed med Faderen.+ 25 Og dette er hvad der er lovet os, det han selv lovede os, det evige liv.+
26 Dette har jeg skrevet til jer om dem som prøver at vildlede jer.+ 27 Men hvad jer angår, så forbliver den salvelse+ I modtog fra ham, i jer, og I trænger ikke til at nogen skal undervise jer;+ men ligesom salvelsen fra ham underviser jer i alt+ og er sand+ og ikke er løgn, ja, således som den har undervist jer, skal I forblive i samhørighed+ med ham. 28 Og nu, børnlille,+ forbliv i samhørighed+ med ham, så at vi, når han bliver gjort kendt,+ må have frimodighed+ og ikke blive gjort til skamme [og fjernet] fra ham ved hans nærværelse.*+ 29 Når I ved at han er retfærdig,+ så erkender I at enhver som øver retfærdighed er blevet født som følge af ham.+