Apostlenes Gerninger

4 Mens de to talte til folket, kom præsterne, tempelkommandanten+ og saddukæerne+ hen til dem. 2 De var irriterede fordi apostlene underviste folket og forkyndte at Jesus var opstået fra de døde.*+ 3 Så de arresterede dem og tilbageholdt dem+ indtil næste dag, for det var allerede aften. 4 Men mange af dem der havde hørt talen, fik tro, og tallet på mændene nåede op på omkring 5.000.+

5 Næste dag mødtes lederne, de ældste og de skriftlærde i Jerusalem 6 med Annas,+ der var en af de øverste præster, og med Kajfas,+ Johannes, Alexander og alle der var i slægt med Annas.* 7 De hentede Peter og Johannes og begyndte at udspørge dem: “Ved hvilken kraft eller i hvis navn har I gjort dette?”+ 8 Fyldt med hellig ånd+ sagde Peter så til dem:

“Folkets ledere og ældste! 9 I dag bliver vi forhørt om en god gerning mod en syg mand,+ og hvis I vil vide hvem der har gjort denne mand rask,* 10 så skal I og hele Israels folk vide at det er i nazaræeren+ Jesus Kristus’ navn, ham som I pælfæstede,+ men som Gud oprejste fra de døde,+ ja, det er ved ham* at denne mand står her rask foran jer. 11 Denne Jesus er ‘den sten som I bygmestre ikke regnede for noget, men som er blevet hovedhjørnestenen’.+ 12 Og der er ikke frelse ved nogen anden, for der er ikke under himlen givet mennesker noget andet navn+ som vi kan blive frelst ved.”+

13 Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over at de var almindelige mennesker uden uddannelse,+ blev de forbløffede. Og det gik op for dem at de to havde været sammen med Jesus.+ 14 Da de så manden der var blevet helbredt, stå sammen med dem,+ vidste de ikke hvad de skulle sige.+ 15 De befalede dem derfor at forlade sanhedrinsalen, og de begyndte at diskutere sagen med hinanden 16 og sige: “Hvad skal vi gøre med de mænd?+ Det er jo en kendsgerning at de har udført et bemærkelsesværdigt mirakel,* og at alle Jerusalems indbyggere+ kender til det, og vi kan ikke benægte det. 17 Lad os true dem og sige at de ikke mere må tale til nogen i det navn, så det ikke spreder sig endnu mere blandt folket.”+

18 Så kaldte de dem ind og gav dem ordre til ikke at tale eller undervise i Jesus’ navn. 19 Peter og Johannes svarede: “Hvad mener I selv? Er det rigtigt i Guds øjne at høre mere efter jer end efter Gud?+ 20 Men vi kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.” 21 Efter at have truet dem igen løslod de dem, for de kunne ikke finde noget at straffe dem for, og de var bange for folket,+ der alle lovpriste Gud for det der var sket. 22 Manden der var blevet helbredt ved dette mirakel, var nemlig over 40 år gammel.

23 Efter at de var blevet løsladt, gik de til deres trosfæller og fortalte hvad de øverste præster og de ældste havde sagt til dem. 24 Da de hørte det, bad de sammen højt til Gud:

“Suveræne Herre, du er den der har skabt himlen og jorden og havet og alt hvad der er i dem,+ 25 og som ved hellig ånd har sagt gennem din tjener, vores forfar David:+ ‘Hvorfor blev nationerne ophidsede, og hvorfor udtænkte folkene planer der ikke kunne lykkes? 26 Jordens konger stillede sig op, og herskerne samlede sig som én imod Jehova og imod hans salvede.’+ 27 Ja, både Herodes og Pontius Pilatus+ sammen med folk fra nationerne og Israels folk samlede sig i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du salvede,+ 28 for at gøre det som din hånd og din vilje i forvejen havde bestemt skulle ske.+ 29 Og nu, Jehova, hør deres trusler, og hjælp dine trælle til at blive ved med at tale dit ord med stor frimodighed 30 mens du rækker din hånd ud for at helbrede, og mens tegn og undere sker+ i din hellige tjener Jesus’ navn.”+

31 Da de havde bedt denne inderlige bøn, rystede stedet hvor de var samlet, og de blev alle som én fyldt med den hellige ånd+ og talte Guds ord med frimodighed.+

32 Og alle de der troede, var forenede i hjerte og sind, og ikke én af dem sagde at noget af det han ejede, var hans eget, men de delte alt.+ 33 Og med stor kraft fortsatte apostlene med at vidne om Herren Jesus’ opstandelse,+ og de mærkede alle ufortjent godhed i stort omfang. 34 Ja, ikke én af dem led nød,+ for alle der ejede marker eller huse, solgte dem og kom med pengene for det de havde solgt, 35 og lagde dem for apostlenes fødder.+ Der blev så delt ud til hver enkelt efter hans behov.+ 36 Josef, som apostlene også kaldte Barnabas+ (der betyder “trøstens søn”), en levit der stammede fra Cypern, 37 ejede et stykke jord, og han solgte det og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.+