Det første brev til korintherne
10 Brødre, jeg vil gerne minde jer om at alle vores forfædre var under skyen+ og alle gik gennem havet,+ 2 og de blev alle døbt til Moses da de var under skyen og gik gennem havet. 3 De fik alle den samme åndelige mad at spise,+ 4 og de drak alle den samme åndelige drik,+ for de drak af den åndelige klippe der fulgte dem, og den klippe var et billede på Kristus.+ 5 Alligevel blev de fleste af dem ikke godkendt af Gud, og de blev dræbt i ørkenen.+
6 Men alt dette er noget vi skal tage ved lære af så vi ikke bliver grebet af længsel efter noget der er skadeligt, sådan som de blev.+ 7 Begynd heller ikke at dyrke afguder, som nogle af dem gjorde. Der står skrevet: “Folket satte sig til at spise og drikke, og derefter begyndte de at feste og more sig.”+ 8 Lad os heller ikke begå seksuelt umoralske handlinger, som nogle af dem gjorde – på én dag blev 23.000 af dem dræbt på grund af seksuel umoral.+ 9 Lad os heller ikke udfordre Jehova,+ sådan som nogle af dem udfordrede ham og blev dræbt af slangerne.+ 10 Lad os heller ikke være nogle der altid beklager sig,+ sådan som nogle af dem beklagede sig+ og blev dræbt af ødelæggeren.+ 11 Alt det der skete med dem, er noget vi kan lære af, og det blev nedskrevet som en advarsel for os+ der lever ved afslutningen på denne verdensordning.+
12 Derfor må den der tror at han står, passe på at han ikke falder.+ 13 I har ikke været udsat for andre fristelser end dem der er almindelige for mennesker.+ Og Gud er trofast – han vil ikke tillade at I bliver fristet mere end I kan klare,+ men når I bliver fristet, vil han skabe en udvej så I kan holde ud.+
14 I skal altså flygte fra afgudsdyrkelse,+ mine elskede. 15 Her taler jeg til jer som til mennesker der selv kan bedømme tingene. Afgør selv om jeg har ret i det jeg siger. 16 Når vi drikker af velsignelsens bæger, som vi beder over,* har vi så ikke andel i Kristus’ blod?+ Og når vi spiser af det brød vi brækker i stykker, har vi så ikke andel i Kristus’ krop?+ 17 Fordi der kun er ét brød, udgør vi én krop+ selvom vi er mange, for vi spiser alle af dette ene brød.
18 Se på dem som rent bogstaveligt er israelitter: Er det ikke sådan at de der spiser af ofrene, er med i et fællesskab omkring altret?+ 19 Hvad er det jeg vil sige? Mener jeg at det der bliver ofret til en afgud, er noget, eller at selve afguden er noget?+ 20 Nej, jeg siger at det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner, ikke til Gud+ – og jeg ønsker jo ikke at I skal have noget fællesskab med dæmonerne.+ 21 I kan ikke drikke både af Jehovas bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke spise både ved “Jehovas bord”+ og ved dæmonernes bord. 22 Eller vil vi ‘udfordre Jehova så han bliver vred’?+ Vi tror vel ikke at vi er stærkere end ham?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt.+ Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.+ 24 Den enkelte skal ikke være optaget af hvad der er godt for ham selv, men af hvad der er godt for andre.+
25 I kan spise alt kød der bliver solgt på et marked, uden at I behøver at spørge om noget på grund af jeres samvittighed, 26 for “jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova”.+ 27 Hvis en ikketroende inviterer jer på besøg, så spis alt hvad der bliver serveret, uden at spørge om noget på grund af jeres samvittighed. 28 Men hvis en siger til jer: “Dette kød har været bragt som offer til afguder”, så skal I ikke spise det, af hensyn til den der gjorde opmærksom på det, og af hensyn til samvittigheden.+ 29 Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den andens, for hvorfor skulle jeg udnytte min frihed på en måde der får en andens samvittighed til at dømme mig?+ 30 Hvis jeg tager del i måltidet og takker Gud for det, hvorfor skal jeg så kritiseres for noget som jeg siger tak for?+
31 Altså: Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud.+ 32 I skal undgå at blive årsag til at andre snubler, uanset om det gælder jøder eller grækere eller nogen i Guds menighed,+ 33 ligesom jeg også selv i alle ting prøver at gøre hvad andre vil godkende. Jeg er ikke optaget af det der er godt for mig selv,+ men af det der er godt for mange, så de kan blive frelst.+