Kommercialismens storhed og fald

3. del: Kommercialismen begynder at vise sit sande ansigt

I BEGYNDELSEN af det 16. århundrede var den europæiske handel i nord domineret af Hanseforbundet, et handelsforbund af nordtyske byer; i vest domineret af England og Nederlandene og i syd af Venedig.

I århundreder havde Venedig monopol på handelen med krydderier. Byens aftaler med araberne, og senere med de osmanniske tyrkere, gjorde at handelsruterne mod øst var lukkede for eventuelle rivaler. Hvis andre skulle bryde dette monopol måtte de finde nye veje til Det Fjerne Østen. Man begyndte derfor at søge. Et af resultaterne af denne søgen var at man opdagede og underlagde sig Amerika.

I 1490’erne gav paven Portugal og Spanien tilladelse til at tage ud og erobre den del af verden som endnu var ukendt. Men disse to katolske lande havde ikke udelukkende religiøse motiver. Professor Shepard Clough siger: „Umiddelbart efter at de pågældende lande havde fået rettighederne over de nyopdagede verdensdele, indledte de et vanvittigt ræs for at få så stort økonomisk udbytte af deres fund som muligt.“ Han tilføjer: „Det var med et næsten unaturligt begær at pionererne forventede at blive rige i en fart. Her har vi en interessant forklaring på hvad der var motivet bag opdagelsesrejserne og hvilke ideologier der var fremherskende i den vestlige verden.“ Begæret efter guld og konvertitter drev de spanske conquistadorer til at plyndre Den Nye Verden.

I mellemtiden voksede Nederlandene sig stærkere og blev den førende handelsmagt, en udvikling som ingen af de øvrige handelsgiganter kunne bremse. I løbet af det 17. århundrede blev det åbenbart at kun England var tilstrækkelig stærkt til at udfordre hollænderne. Den økonomiske konkurrence øgedes. Inden der var gået 30 år, omkring 1618, havde englænderne fordoblet deres flåde; omkring midten af det 17. århundrede var den hollandske handelsflåde omtrent fire gange så stor som Italiens, Portugals og Spaniens samlede flåder.

Tyngdepunktet i den europæiske handel blev således flyttet fra Middelhavet til Atlanterhavskysten. Shepard Clough kalder dette for „en handelsmæssig revolution“ og „en af historiens største rokeringer“. Han siger at det skabte „en økonomisk velfærd der muliggjorde Vesteuropas politiske og kulturelle førerskab i den vestlige kultur“.

Imperier bygget på andet end sukker og krydderier

I 1602 gik flere handelsselskaber, ledet af hollandske købmænd, sammen og dannede Det Hollandske Ostindiske Kompagni. I de følgende årtier fik kompagniet en vis succes i Japan og på Java, foruden at det fortrængte portugiserne fra det der i dag kaldes Vest-Malaysia, Sri Lanka og Molukkerne. „I lighed med portugiserne og spanierne ønskede [hollænderne] at have handelsfordelene i Østen for sig selv,“ siger Shepard Clough. Dette er ikke så mærkeligt, eftersom denne handel var så indbringende at Nederlandene i det 17. århundrede var det land i Vesteuropa der havde den højeste indkomst pr. indbygger. Amsterdam blev således den vestlige verdens handels- og finanscenter. — Se rammen side 23.

Danmark og Frankrig dannede tilsvarende handelskompagnier. Men det første, og det der til sidst fik størst indflydelse, blev grundlagt i 1600 — Det Engelske Ostindiske Kompagni. Det fortrængte det franske og det portugisiske kompagni i Indien og kom også senere til at dominere handelen med Kina.

På den vestlige halvkugle drev Det Hollandske Ostindiske Kompagni samtidig handel med sukker, tobak og pelsværk. Efter i 1670 at have grundlagt Hudson’s Bay Company, var englænderne travlt optagede af at finde en nordvestpassage til Stillehavet da de drev handel i territorierne omkring Hudson Bay i Canada.

Journalisten Peter Newman skriver at kampen mellem Hudson’s Bay Company og en af dets rivaler, North-West Company, „var en handelsstrid om markeder og pelse, som hurtigt udviklede sig til en kamp om magt og jord. . . . Begge parter afgjorde deres mellemværende ved blodsudgydelse.“ De virkelige ofre var indianerne, som begge kompagnier handlede med. „Pelshandelen blev afregnet i spiritus,“ siger han, og tilføjer at „spiritushandelen ødelagde familier og spolerede indianernes kultur“.a

På denne måde blev der bygget to mægtige og indflydelsesrige imperier — ikke kun ved hæderlige midler men også ved blodsudgydelser. Kommercialismen begyndte at vise sit sande ansigt. Som The Columbia History of the World siger: „Hollænderne og englænderne besejlede verdenshavene på grund af deres handelsinteresser. . . . For disse handelskompagnier var profitten hovedmotivet.“ — Kursiveret af os.

Profit på andres bekostning

Fra det 16. til det 18. århundrede var merkantilismen det fremherskende økonomiske system i Europa. The New Encyclopædia Britannica forklarer: „Ifølge [merkantilismen] havde rigdom, især i form af guld, den største betydning for nationalstaternes politik. . . . Den handelspolitik der blev dikteret af den merkantilistiske filosofi var tilsvarende enkel: styrk eksporten, svæk importen og få eksportoverskuddet udbetalt i guld.“

Denne politik førte ofte til store uretfærdigheder. Man udnyttede kolonier ved at konfiskere i tonsvis af guld for at styrke moderlandet. Kort sagt afspejlede merkantilismen den begærlige, selvcentrerede holdning som verdenshandelen har fostret lige fra begyndelsen, en holdning der stadig gør sig gældende.

Merkantilismen havde sine kritikere, heriblandt en skotte ved navn Adam Smith. Han var en anerkendt socialfilosof og nationaløkonom og udgav i 1776 en afhandling om økonomi med titlen „En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager“. Adam Smith var ganske vist modstander af merkantilismen, men han var ikke imod at man egennyttigt skaffede sig profit. Han argumenterede tværtimod for at mennesker bliver ledet af „en usynlig hånd“ som motiverer dem til at konkurrere økonomisk til egen fordel, og mente at denne egeninteresse kan være gavnlig for samfundet.

Adam Smith gjorde sig til talsmand for den såkaldte laissez-faire-politik. Laissez faire kan oversættes med „lad stå til“ eller „lad [kræfterne] få frit spil“, og i denne sammenhæng var det den tanke at myndighederne skulle blande sig så lidt som muligt i den enkeltes økonomiske forhold. Herved skabte Adam Smith det ideologiske grundlag for den klassiske kapitalisme.

Kapitalismen, vore dages mest fremherskende og efter nogles mening mest succesrige økonomiske system, karakteriseres af privat ejendomsret og frihandel mellem enkeltpersoner eller firmaer der konkurrerer indbyrdes om profit. Kapitalismens historie i nyere tid begyndte i det 16. århundrede i byerne i den nordlige og centrale del af Italien, men dens rødder går meget længere tilbage. Elias J. Bickerman, der er professor emeritus i historie, forklarer at „den økonomiske brug af ordet ’kapital’, afledt af det latinske caput som betyder ’hoved’, går tilbage til et babylonisk ord der også betød ’hoved’ og havde den samme økonomiske betydning“.

Kommercialismen viser sit sande ansigt ved at pleje nationale eller individuelle interesser. Den er for eksempel ikke veget tilbage for at undertrykke sandheden. The Collins Atlas of World History siger: „Kartograferne har også deltaget i, og til tider været gidsel i, handelsstrategier. Opdagelser fører til uanede rigdomme. Kan korttegneren tillade sig at afsløre sin viden for verden? Må han ikke snarere skjule den for eventuelle konkurrenter? . . . I det syttende århundrede offentliggjorde Det Hollandske Ostindiske Kompagni ikke dokumenter der kunne give dets konkurrenter oplysninger.“

Verdenshandelen har gjort sig skyldig i langt værre ting. Man skønner at der fra det 17. til det 19. århundrede blev solgt ti millioner afrikanere til slaveri, hvoraf tusinder døde under transporten til Amerika. Bogen Rødder af Alex Haley og tv-filmen af samme navn gav i 1977 en malende beskrivelse af denne afskyelige tragedie.

Hvordan ville byggestenene blive anvendt?

Lige fra historiens begyndelse har ufuldkomne mennesker måttet lære ved at forsøge sig frem. Det har ikke været ved en guddommelig åbenbaring, men ved en utrættelig forskning, eller måske ved et tilfælde, at de har fundet frem til grundlæggende videnskabelige sandheder, som er blevet brugt i nye opfindelser. I 1750, da Storbritannien bevægede sig fra en landbrugsøkonomi til en økonomi der blev domineret af industri og brugen af maskiner, kunne nogle af disse opfindelser anvendes som byggesten til en ny verden.

Vindmøllen, der allerede var kendt i Iran og Afghanistan i det sjette eller syvende århundrede, banede vejen for opdagelsen og udnyttelsen af andre energikilder. Men ville den begærlige handelsverden være villig til at give afkald på ublu fortjenester for at gøre disse energikilder sikre, forureningsfri og pålidelige? Eller ville den drage fordel af energikriserne og måske oven i købet skabe dem, for egen vindings skyld?

Krudtet, som blev opfundet i Kina i det tiende århundrede, var en velsignelse for minedriften og byggesektoren. Men ville den begærlige kommercialisme have moralsk mod til at afstå fra at udnytte det og fremstille våben der kunne berige våbenhandlere på bekostning af menneskeliv?

Støbejern, som muligvis allerede fandtes i Kina i det sjette århundrede, var en forløber for det stål som den moderne verden er bygget af. Men ville den begærlige handelsverden være villig til at skære ned på sin fortjeneste for at modvirke forurening, ulykker og den store befolkningstæthed som den industrielle tidsalder ville medføre?

Det kunne kun tiden vise. Disse og andre byggesten ville under alle omstændigheder være medvirkende til at der skete en verdensrevolution, noget verden aldrig før havde set. Læs artiklen i næste nummer: „Hvad den industrielle revolution førte med sig.“

[Fodnote]

[Ramme på side 23]

Bankvæsenets historie

Før vor tidsregning: I fortidens babyloniske og græske templer kunne man få opbevaret sine mønter. Da ikke alle krævede deres penge tilbage samtidig, kunne nogle af dem lånes ud til andre.

Middelalderen: Det moderne bankvæsen tager sin begyndelse. Det udvikles af italienske købmænd der via omrejsende gejstlige overførte kreditbreve fra det ene land til det andet; i England begyndte guldsmede at låne ud mod rente af de summer som de tog i forvaring.

1408: En institution som nogle kalder forløberen for det moderne bankvæsen bliver grundlagt i Genova i Italien, og lignende institutioner bliver oprettet i Venedig (1587) og Amsterdam (1609). Én historiker siger at „de effektive tjenester som Amsterdams Bank ydede, bidrog til at gøre Amsterdam til verdens finanscenter“.

1661: Stockholms Bank, en udløber af Amsterdams Bank, begynder at udstede banknoter (bankens løfte om at betale ihændehaveren et vist beløb), en praksis som englænderne senere videreudvikler.

1670: Det første clearingkontor, der bliver oprettet i London, er en bankvirksomhed hvor man kan få ordnet sine økonomiske mellemværender og udeståender; det er også i dette år at man begynder at bruge checks — hvilket gør det muligt for bankkunderne at overføre indeståender til andre banker eller overføre noget af en kreditsaldo til andre personer.

1694: Bank of England grundlægges og bliver førende i forbindelse med udstedelse af pengesedler.

1944: Den Internationale Bank for Genopretning og Udvikling, også kaldet Verdensbanken, oprettes. Dette er en særorganisation, med nær tilknytning til De Forenede Nationer, som har til formål at yde finansiel støtte til medlemslandenes udviklings- og genopretningsprojekter.

1946: Den Internationale Valutafond oprettes for „at fremme valutasamarbejde, valutastabilisering, handelsudvidelser og for at afhjælpe betalingsbalanceproblemer“.

1989: Delors-planen fremlægger forslag om at EF i løbet af 1990’erne går over til en fælles mønt og opretter en europæisk centralbank.

1991: Den Europæiske Bank for Genopretning og Udvikling oprettes efter i 1990 at være blevet dannet af over 40 lande. Den skal yde finansiel hjælp til de svækkede økonomier i Østeuropa.

[Illustration på side 21]

Indianerne, der ofte fik deres betaling i spiritus, blev ofre for handelen med den hvide mand

[Kildeangivelse]

Harper’s Encyclopædia of United States History