Et forhåndsindtryk af bogen om Paradisets genoprettelse ved Teokratiet

VED det internationale stævne „Guds sejr“ var vi meget glade for at få den nye bog Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet! Og før stævnet sluttede fik vi svar på vort brændende spørgsmål: ’Hvornår skal vi begynde at studere den nye bog?’ I december!

Hvem af os vil ikke gerne have lidt forhåndsviden om hvad bogen indeholder og forståelse af hvordan budskabet i Haggajs og Zakarias’ bøger berører os? Vi vil snart kunne få en sådan forhåndsviden og forståelse, for der er planlagt en særlig serie på syv offentlige foredrag over den nye bog om Paradisets genoprettelse. Foredragene vil gennemgå hele bogen og give os en kort oversigt over indholdet. Det vil gavne både os og de nyinteresserede som overværer vore møder.

Hvad du kan gøre

Disse foredrag vil blive holdt i rigssalen, om muligt af menighedens ældste. Hvis det kan lade sig gøre kan man også invitere ældste fra nærliggende menigheder til at holde nogle af dem. Men selv om du ikke er ældste kan du alligevel medvirke til at dette særlige program bliver vellykket. Hvordan?

Først og fremmest kan du begynde at invitere dem som du studerer med og andre interesserede så snart seriens nøjagtige datoer bliver bekendtgjort i din menighed. Du kan opmuntre dem til ikke at gå glip af noget af det værdifulde stof. Det er én af de ting du kan gøre.

En anden ting er at du kan forberede dig. Hvert foredrag vil dække nogle få kapitler i Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet! samt de tilsvarende kapitler i Haggajs eller Zakarias’ bog. Hvis du har mulighed for det bør du i ugen forud for mødet læse de kapitler i Bibelen som foredraget omhandler. Og hvis tiden tillader det kan du også læse de tilsvarende kapitler i den nye bog (som du bør have med ved foredragene). Det vil betyde at du får endnu større gavn af foredragene.

Når ordstyreren hver uge meddeler titlen på næste uges foredrag, vil det være gavnligt at han oplyser hvilke kapitler i Bibelen det behandler og hvilke kapitler i den nye bog det omfatter. Det vil minde os alle om at vi skal huske at forberede os.

Hvornår foredragene holdes

Vi er alle meget interesserede i det nye materiale. Og vi vil begynde at bruge den nye bog ved menighedens bogstudier i begyndelsen af december. Derfor er det bedst at foredragene holdes så snart som muligt.

Nogle menigheder vil kunne arrangere disse syv foredrag i oktober og november. Det er godt, og vi opmuntrer jer til at gøre det. Men hvis I allerede har planlagt jeres foredrag i oktober og de ældste synes det er bedst at holde fast ved denne plan, så foreslår vi at disse særlige foredrag holdes i november og december. Hvis menigheden har besøg af kredstilsynsmanden eller har kredsstævne i den periode, kan de resterende foredrag fra serien rykkes en uge frem. På den måde kan menigheden høste fuldt udbytte af alle disse foranstaltninger. Når man på lokalt plan har udarbejdet enkelthederne, kan man bestille løbesedler og gøre menigheden bekendt med hvornår foredragene vil blive holdt.

Talere

Selv om vi i dette tillæg giver nogle forslag til hvordan stoffet kan udarbejdes og fremføres, vil det tage nogen tid og kræve et stykke arbejde at forberede foredragene. Hvis den lokale menighed har ældste nok bliver det ikke noget problem; der er ingen der vil blive overbebyrdet. Men hvad nu hvis det ikke er tilfældet?

De lokale ældste kan eventuelt kontakte nærliggende menigheder. Måske kan to eller tre menigheder fordele deres talere imellem sig. Alle som sendes ud skal selvfølgelig være ældste. Forslag: Broderen som har det første foredrag i serien, kan holde det i A-menigheden. Næste uge kan han holde det i B-menigheden (hvor serien er planlagt en uge senere), og den tredje uge i C-menigheden. Broderen som har det andet foredrag holder det ugen efter i hver af de tre menigheder, i den rette rækkefølge, og så fremdeles. På den måde skal en broder ikke forberede mere end ét af disse foredrag, og mere end én menighed vil høste gavn af hans forberedelse. På den måde vil alle menighederne også høre foredragene i den rigtige rækkefølge.

Forberedelsen af foredragene

Som du ser af de følgende dispositioner hører der ret meget stof med til hvert foredrag, fra to til fire kapitler i bogen. Hvis du skal holde et af foredragene kan du simpelt hen ikke nå at behandle alle de gode detaljer i det tildelte stof fra bogen om Paradisets genoprettelse. Du kan heller ikke nå at læse og forklare alle versene i det bibelpensum som dit foredrag omhandler. Du er nødt til at udvælge dit stof med omhu hvis tilhørerne skal få et godt overblik over bogens indhold og forstå foredragets idé eller formål.

Dispositionerne vil hjælpe dig. Når du ved hvilket foredrag du skal holde, bør du læse dispositionen så godt at du er helt klar over hvilken retning foredraget skal tage. Læs derefter det stykke i Bibelen som du skal behandle, og gennemgå dernæst omhyggeligt de tildelte kapitler i bogen.

Du vil se at vi koncentrerer os om bestemte paragraffer og skriftsteder. Det øvrige stof i bogen vil hjælpe dig til at forstå sammenhængen. Men vi opmuntrer dig til kun at behandle de paragraffer som særligt fremhæves i dispositionen. Det er meningen at de anførte skriftsteder i dispositionen skal læses. Hold foredragets tema for øje. Alt dette vil være en udfordring, men i den udstrækning du klarer opgaven vil tilhørerne høste gavn af din indsats.

I flere tilfælde henviser vi til en paragraf uden for de kapitler i bogen som foredraget behandler. Det er for at du kort kan kommentere den historiske baggrund. Men det skal gøres meget kort, da andre foredrag i serien vil behandle det mere indgående. Det er kun taget med for at du kan give baggrunden for det stof som du fremfører.

Af og til vil du måske gerne henlede opmærksomheden på en bestemt paragraf i bogen. Måske vil du lade en kvalificeret oplæser læse et stykke fra bogen eller nogle vers i Bibelen. Du må også gerne bruge en tavle eller stille nogle enkelte spørgsmål for at repetere i løbet af foredraget, hvis du mener det vil hjælpe tilhørerne til at huske oplysningerne.

Brødrene i menigheden ser frem til dit foredrag. Ved din omhyggelige og velgennemtænkte forberedelse er vi sikre på at dit foredrag virkelig vil blive en velsignelse.

1. Paradiset genoprettes — hvordan? (pm, kap. 1-3; Hag. 1:1-15)

Vi har god grund til at håbe at Paradiset bliver genoprettet. (Kap. 1; 15 min.) Der er ingen tvivl om at folk ønsker et paradis; det er en af grundene til bekymringen over forureningen. Håbet er ikke blot en ønskedrøm. En gyldig grund til at nære et sådant håb er at Jesus bekræftede at der engang fandtes et jordisk paradis. (§ 4-7, 11) Beviser nøjagtigheden af Første Mosebog 2:7-10, 14. (Læs fra Douay, § 12.) Lå i et område hvor jøderne senere var landflygtige. (§ 13) Jesus lovede også at Paradiset ville blive genoprettet. (§ 16, 17; forklar hvordan han vil „være med“ forbryderen.) Håbet er også velbegrundet fordi det er Guds hensigt at genoprette Paradiset. (§ 21-23) Selv om Gud fjernede det første paradis efter at menneskene havde mistet retten til det, viste han i profetisk målestok at han atter kan skabe paradisiske forhold. (§ 31; Es. 35:1, 2, 5-7, 10) Historien beviser således at det vigtigste er Guds velsignelse, ikke menneskers kunnen.

Eksemplet med de jøder der vendte hjem fra fangenskabet viser at man kun kan opnå et paradis hvis man sætter den sande tilbedelse først. (Kap. 2; 20 min.) Guds velsignelse er nødvendig, for han har endog magt over vejret. Man må vise den sande tilbedelse behørig opmærksomhed for at opnå hans velsignelse. Ses i tilfældet med de hjemvendte jøder. (§ 3-6) De opgav arbejdet på det tempel de var vendt hjem for at genopbygge. (Hag. 1:1, 2; § 15-19) I stedet bekymrede de sig om deres egne materielle interesser. Men i stedet for at nyde fremgang og paradisiske forhold, led de nød. (Hag. 1:3-6) Problemet var at de ikke satte den sande tilbedelse først; manglede derfor Guds velsignelse. (§ 24-26) Bør tjene til vejledning for os der håber på Paradisets genoprettelse.

Gud vil afgjort genoprette Paradiset — for dem der adlyder ham som deres hersker. (Kap. 3; 20 min.) Gud understregede at man, for at ændre sin dårlige situation, må gøre de rette handlinger. (Hag. 1:7; giv hovedtanken i v. 8-11) Ikke let; de der har myndighed over en eller øver indflydelse på en — ægtemænd, forældre, arbejdsgivere, lærere, staten — bryder sig måske ikke om det. Jøderne var i en lignende situation. (§ 4) Alligevel adlød de Gud som deres hersker. (Hag. 1:12-14; § 14-17) Det samme kræves af kristne som ser hen til at Gud vil genoprette Paradiset. Vi finder en nutidig parallel i det åndelige „Guds Israel“. (§ 20-23) De salvedes offentlige vidnegerning blev standset i 1918; de var som fanget i det åndelige Babylon. I 1919 tog de atter deres retmæssige åndelige domæne i besiddelse. (§ 27) Trods forbud mod publikationer måtte de adlyde Gud og give det åndelige tempel førstepladsen. Det gjorde de, under ledelse af den større Zerubbabel, der også blev forudskildret ved ypperstepræsten Josua. De nød godt af hans tjeneste. (§ 30, 34, 35) Vi må også adlyde Gud som vores hersker og sætte vor lid til ham. Menneskene kan ikke genoprette Paradiset — men han vil gøre det! Hvis vi lydigt praktiserer sand tilbedelse vil vi opnå livet i dette paradis.

2. Guds tempel bliver stående mens nationerne rystes (pm, kap. 4-7; Hag. 2:1-23; Zak. 1:1-6)

Nationerne vil blive rystet og tilintetgjort, men vi kan alligevel nære håb. (Kap. 4; 20 min.) Mange ser med fortvivlelse på fremtiden; overser den virkelige grund til at den onde ordning vil ophøre — den mangler Guds godkendelse. (Sl. 127:1) Det han godkender og velsigner vil bestå, som det fremgår af eksemplet med jøderne. (Kort: pm 245, § 18) Havde grund til at fatte mod; Gud støttede dem. (Hag. 2:4, 5; § 8, 9) Ville fuldføre og indvi templet. (Hag. 2:6, 7; § 12, 13) Henledte tanken på Sinaj bjerg og tabernaklet. (Giv hovedtanken i 2 Mos. 19:16-19; § 18-20) Større og vigtigere opfyldelse af Haggaj 2:6 angår Riget og Guds åndelige tempel. (Hebr. 12:25-28; § 27, 33-38) De onde åndelige himle blev rystet efter 1914; tilintetgørelsen hører stadig fremtiden til. (§ 42-44; Åb. 20:11) Det ugudelige menneskesamfund blev først rystet ved at blive underrettet om Guds magtovertagelse. Vil ende med tilintetgørelse. (§ 45, 46, 48, 50, 52) Men vi kan nære håb, for Guds rige og hans åndelige tempel vil bestå.

Vær med til at tilbede nu i det tempel der vil bestå. (Kap. 5; 10 min.) Før nationerne rystes helt i stykker, kommer „folkenes skatte“ hid. (Hag. 2:7; § 4, 5) Opfylder Esajas 2:2-4; ikke åndelige israelitter, men folkenes skatte. (§ 8, 10, 11) Tilbeder „i hans tempel“. (Åb. 7:9, 15a) Ikke i den forgård hvor de israelitiske præster tjente, men i hedningernes forgård. (§ 15) Gud beskytter dem. (Åb. 7:15b; § 16, 17) Zerubbabels tempel opnåede større herlighed end Salomons. Begge skildrer imidlertid det herlige åndelige tempel, hvis Allerhelligste er Guds bolig i himmelen. (Hag. 2:9; Hebr. 9:23, 24; § 23-26) Som en åndelig søn på jorden tjente Jesus i dette tempels Hellige og i præsternes forgård. Kom efter opstandelsen ind i det Allerhelligste. (§ 27, 28) De salvede på jorden tjener også i det Hellige og i præsternes forgård. (§ 30) Både de og ’de andre får’ nyder nu fred i det åndelige tempel. (§ 37) De vil overleve sammen med det.

Gud kræver frygtløs, helhjertet tilbedelse. (Kap. 6; 10 min.) Gud oprejste også Zakarias for at styrke jøderne. (§ 2) Gik måske trægt med tempelbyggeriet; blev tilskyndet til at ’vende om’. Måtte være frygtløse, helhjertede for at opnå hans fulde gunst. (Zak. 1:3, 4; § 9-12) Det samme i den nutidige parallel; de salvede frygtede mennesker. (§ 17) Efter 1919 vendte de frygtløst og helhjertet om til arbejdet; han ’vendte om’ til dem med gunst. (§ 32, 33) Alle som håber at overleve den kommende ’rystelse’ må yde frygtløs, helhjertet tilbedelse.

De der yder ren tilbedelse velsignes. (Kap. 7; 15 min.) En som er åndeligt ren, kan blive uren. (Hag. 2:13; § 4, 8) Hvis man var ligeglad med templet kunne man ikke bringe rene ofre; måtte være med i byggearbejdet. (§ 9, 12) På samme måde måtte de salvede renses for menneskefrygt og ligegyldighed. (§ 13, 16) Velsignelser fulgte. (Hag. 2:19; § 19, 20) Når Gud ryster nationerne vil han beskytte sit folk. (Giv hovedindholdet af Hag. 2:21, 22; § 26, 27, 32) Zerubbabel som en seglring, dyrebar for Gud; Jesus nu den dyrebare leder. (Hag. 2:23; § 36-39) Hvis man praktiserer ren tilbedelse vil man ikke blive rystet sammen med nationerne.

3. Hvordan Jehova giver sit folk fremgang og velstand (pm, kap. 8-10; Zak. 1:7-3:10)

Jehova giver sit folk fremgang og velstand ved at vise det barmhjertighed. (Kap. 8; 20 min.) Fremgang og velstand afhænger af Guds gunst. Hans gunst kan ændre fattigdom til velstand. Gud er villig til at vise barmhjertighed, som det ses af eksemplet med de jøder der vendte hjem for at genopbygge templet. (Kort: pm 90, § 1) De andre nationer mente ikke at Jerusalem var noget at bekymre sig om. (Zak. 1:8-12; § 12, 17) Men Gud havde ikke længere mishag i byen; tiden for genopbygningen var inde, og intet kunne standse den. (Zak. 1:13-17; § 25, 27, 28) Nationerne havde mishandlet, forfulgt Guds folk; han lovede barmhjertighed. (§ 30, 31) I nutiden har han handlet på samme måde med de salvede, som styres af den større Zerubbabel fra det himmelske Zions bjerg. (§ 33) Blev forfulgt og var som forladt, men Gud har vendt sig til dem; har vist barmhjertighed, så menighederne blomstrer. (§ 37-40) Trøster også sit folk med løftet om at knuse forfølgerne. — Zak. 2:1-4; § 42, 46, 48, 50-53.

Gud giver sit folk fremgang og velstand ved at beskytte det. (Kap. 9; 20 min.) Virkelig velstand er kun mulig hvis ens liv og ejendele beskyttes. Vi kan forvente at Gud vil beskytte dem der udgør hans regeringsorganisation. (§ 5-7, 12, 17) Lovede at være en beskyttende „ildmur“ omkring det åndelige Jerusalem for at fremme sit folks vækst. (Zak. 2:5-9; § 22, 26, 30-33) Hans tjenere er som hans øjesten. (Zak. 2:12; § 45) Opfordrer folk af alle nationer til at slutte sig til hans tjenere, der har fremgang og velstand og nyder hans beskyttelse. (Zak. 2:14-16) Gud vogtede „den hellige jord“ for de landflygtige jøder; førte også den salvede rest tilbage til dens land. (§ 56-59) Deres åndelige velstand beviser at han har ’fæstet bo’ i deres midte. Folk af nationerne har sluttet sig til de åndelige israelitter; har håb om liv på jorden. — § 61-65.

Gud hjælper sit folk til at bevare renheden så det kan nyde fremgang og velstand. (Kap. 10; 15 min.) Logisk at forvente hindringer for og modstand mod den åndelige velstand. Satan er imod, ligesom han var imod Josuas bestræbelser vedrørende templet. (Zak. 3:1, 2; § 6, 7) Josua et billede på Jesus. (§ 2-4) Urenhed i Guds øjne er en hindring for fremgang og velstand. Josua „uren“ i den forstand at det folk han repræsenterede havde forsømt tempelarbejdet. (Zak. 3:3, 4; § 13, 14) Det samme med „resten“ for en tid. (§ 15, 17) Det rene præsteskab skildrer „spirens“ større præsteskab. (Zak. 3:8-10; § 32-35) At „stenen“ er på plads garanterer at templet vil blive fuldført; skildrer Messias, der er topstenen i Jehovas tilbedelsesordning. (§ 36-40, 43) Den åndelige velstand bringer fred nu og fører til evigt liv. — § 45.

4. Har De taget standpunkt for den hersker Gud støtter? (pm, kap. 11-14; Zak. 4:1-7:14)

Store ting udrettes af en hersker som Gud støtter. (Kap. 11; 15 min.) Folk som er undertrykt af en korrupt hersker har ofte ingen mulighed for at ændre forholdet. (Ordsp. 29:2) Gud støtter en retfærdig hersker for hele jorden. Forudskildret ved hans støtte til Zerubbabel. (Kort: pm 239, § 4) Jødernes bestræbelser for at genopbygge templet under Zerubbabel mødte et „bjerg“ af hindringer. Men Gud støttede Zerubbabel med sin ånd, jævnede modstanden ud. (Zak. 4:6-9; § 10-15) Templet ville blive fuldført, topstenen sat på plads. I nutiden har den større Zerubbabel fremmet arbejdet med at genoprette tilbedelsen i det åndelige tempel trods modstand. (§ 21-24) Med et billede blev det vist at Guds ånd (olien) havde afgørende betydning. (Zak. 4:1-3, 11-14; § 31, 32) Zerubbabel og Josua gav nationen del i ånden; Jesus leder ånden til kristne der anerkender ham som deres hersker. — § 34-36.

For at tage standpunkt for Guds udnævnte hersker må man forkaste ondskab. (Kap. 12; 15 min.) Ikke nok at anerkende Guds hersker; må også forkaste ondskab. (§ 2) Zakarias 5:1-4 viser at tyve og de der sværger falsk forbandes. Tyveri (en form for afgudsdyrkelse) omfatter også det at fordreje Bibelens lære. (§ 12-14, 18) De edsbrydende gejstlige hævder at stå på Guds og Jesu side, men har brudt pagten. Vi kan ikke være som dem. (§ 22-25) Ondskab må fjernes fra Guds folk. (Zak. 5:5-11) Fik ikke lov at forblive blandt jøderne, men blev sendt til Babylon. (§ 30, 32, 35) Gud vil skille de onde ud fra sine tjenere. (§ 38, 39) Vi må have samme syn på tingene hvis vi vil tage standpunkt for ham og hans udvalgte hersker.

Guds beskyttelse omfatter også dem på jorden der tager standpunkt for Guds hersker. (Kap. 13; 15 min.) Vi har allerede set at Gud støtter Jesus, ligesom han støttede Zerubbabel, men vil det betyde at mennesker opnår beskyttelse? Det næste syn giver svaret. (Zak. 6:1-5) Vognene repræsenterer skarer af engle som beskytter Guds folk. (§ 5, 9) Kommer frem mellem Guds kongedømme og Jesu kongedømme. Eftersom de begge er konger og har herredømme, kan det skildres som to herredømmer eller riger. (§ 6-8) Beskyttelsen omfatter alle som stiller sig på Guds herskers side. (Giv hovedtanken i Zak. 6:6, 7; § 11, 12, 16) De der opnår beskyttelse i dag vil se tempelarbejdets storslåede fuldførelse. Josua et billede på Jesus, præstekongen som har udført tempelarbejdet siden 1919. (Zak. 6:11-13, 15; § 22, 23) Folk kommer i stigende tal til templet for den rene tilbedelse. Deres domæne nyder beskyttelse; vil overleve den kommende trængsel. — § 26-30.

Tager man standpunkt for Guds hersker må man også acceptere hans domme. (Kap. 14; 10 min.) Mange synes at Guds normer er for strenge eller at domsfuldbyrdelsen ved Harmagedon er grusom. Den der har taget standpunkt for Guds hersker vil ikke modstå eller sørge over hans domme. Jøderne sørgede over fuldbyrdelsen af Guds domme. (Giv hovedtanken i Zak. 7:3-6; § 4-6) Gud forventede ikke at de gjorde sådan; de fastede eller spiste i virkeligheden for sig selv. Skulle have forladt det onde og øvet godt. (Zak. 7:7-11) Vi skal ikke sørge og klage fordi de salvede engang blev tugtet, og heller ikke modstå andre domme fra Gud eller hans hersker. (§ 13) Stiller man sig på herskerens side må man støtte ham for selv at modtage hans støtte.

5. Fred til alle som lytter til Jehova (pm, kap. 15-17; Zak. 8:1-10:12)

Sand fred forbundet med at lytte til Jehova. (Kap. 15; 20 min.) Politikerne siger de vil indføre fred; de der lytter til dem skuffes — opnår ingen varig fred. Gud er den eneste pålidelige kilde til fred. (Sl. 29:11) Ses i hans handlemåde med de jøder der vendte hjem fra fangenskabet. (§ 4) Lyt til hvad Jehova sagde: Zion skulle blive stedet for den sande tilbedelse. (Zak. 8:3; § 6) Folket skulle opnå fred. Gud har handlet på tilsvarende måde med de salvede siden deres genrejsning. (Zak. 8:4, 5; § 8-10) Ikke for vanskeligt for Gud. (Zak. 8:6; § 12) De ændrede forhold overrasker imidlertid iagttagerne. (Zak. 8:11-13; § 21, 22) For at bevare freden må man lægge ret adfærd for dagen. (Zak. 8:16, 17) Spørg: ’Lytter jeg til hvad Gud har sagt om sådanne ting, og handler jeg derefter?’ I dag ønsker folk af mange nationer fred; de lytter til Jehova og slutter sig til de åndelige jøder. (Zak. 8:20-23; § 34-39, 44) Men hvad sker der med dem der ikke hører hvad Gud siger?

Træf Deres valg — fred eller krig. (Kap. 16; 20 min.) I et fortidigt eksempel forudsagde Gud ulykke for Syrien, Fønikien. (Giv hovedtanken i Zak. 9:1-5; § 5, 6, 8-10) Filisterlandet fordømt, men en rest valgte fred med Gud. (Zak. 9:6-8; § 14-17) I dag har nogle også forladt blodtørstige guder og valgt fred og beskyttelse som sande tilbedere. (§ 19-22) Zakarias 9:9, 10, vedrørende fred, opfyldt på Jesus. (§ 25, 28) Bringer Guds folk fred, modstanderne krig. (§ 29) De salvede, ikke kristenheden, har valgt ham som konge. (§ 30-33) De salvede er sikre på fred, for Gud forsvarer dem. (Zak. 9:15; § 46, 47) Han er deres nænsomme, fredelige hyrde. — Zak. 9:16, 17; § 48-51.

De der lytter til Jehova modtager yderligere velsignelser. (Kap. 17; 15 min.) I modsætning til ulykken over dem der modstod Gud, blev jøderne velsignet med livgivende regn. (Zak. 10:1; § 4-6) På samme måde har Gud givet de salvede åndelige velsignelser i voksende omfang. (§ 7) Gælder ikke dem der følger verdslige „hyrder“. (Zak. 10:3; § 11-14) I fortiden blev landflygtige fra alle tolv stammer genforenet i deres land. (Zak. 10:6, 7; § 19-21) På tilsvarende måde blev både den ældre og den yngre del af de salvede velsignet med enhed. (§ 23, 24) De genindsamlede tilbedere „bliver mange“ med hans velsignelse. (Zak. 10:8; § 31, 33-35) Fordi de har lyttet til Jehova har de overvundet alle hindringer. (Zak. 10:12; § 40) Alle må fortsat lytte til Jehova og adlyde ham for at eje fred.

6. Hvor meget betyder Guds hyrde for Dem? (pm, kap. 18-20; Zak. 11:1-13:9)

Vigtigt at vi værdsætter Jehovas udvalgte hyrde. (Kap. 18; 20 min.) Menneskene har hårdt brug for en pålidelig leder eller hyrde der vil behandle dem godt. De fleste værdsætter ikke Guds hyrde. Herskere sammenlignes meget rammende med hyrder. (§ 1, 8) Fortidens „hyrder“ mishandlede det folk der havde Gud som sin store hyrde. (Zak. 11:4, 5; § 10, 11) På samme måde har de gejstlige behandlet de folk der ser hen til dem, som ’slagtefår’. (§ 12-15) Gud brugte Zakarias som hyrde; billede på Jesus. (Zak. 11:7, 8; § 20, 21, 28-31) Jesus gjorde det af med tre skarer der med urette optrådte som hyrder for folket. (§ 32, 33) De fleste vurderede Jesus lavt som hyrde. (Zak. 11:12, 13; § 37-44, 48) Kristenheden, der foregiver at elske Jesus, forkaster ham i virkeligheden; forfølger hans tjenere, afviser deres budskab. (§ 50) En prøve for os: Sætter vi størst pris på Jesus og hans rige, eller på jordiske lederes løfter og vejledning? Vigtigt at afgøre det nu. — Zak. 11:15-17; § 51, 54-56.

Manglende værdsættelse af Jesus fører til udslettelse. (Kap. 19; 20 min.) Et yderligere bevis på at kristenheden ikke værdsætter hyrden (Jesus) skildret i det næste kapitel. Det åndelige Jerusalem udsættes for et angreb. (Zak. 12:1-4, NW; § 3-6) Efter at Riget var oprettet kom de åndelige judæere under belejring, men angriberne fik „slemme rifter“. (§ 10-13) Selv om de salvede tilsyneladende er et nemt bytte, vil angriberne blive tilintetgjort. (Zak. 12:7, 9; § 19-22) De der angribes og reddes nærer dyb værdsættelse af Jesus. (Zak. 12:10; § 30-32) De ved at han er Guds folks hyrde; de er besluttede på at se hen til ham og følge ham.

Jehovas hyrde er med til at rense Guds folk. (Kap. 20; 15 min.) Bør nære inderlig kærlighed til Jesus. Hans offer gør det muligt for os at blive renset for synd; repræsenteret ved ’brønden’ i Zakarias 13:1, NW. Viste at der var behov for en guddommelig foranstaltning til renselse. (§ 4-8) De salvede genrejst i 1919, renset. (§ 11-13) Hyrden lod dem ikke i stikken. De første disciple ’spredt’ men beskyttet; det samme med de salvede i nutiden. (Zak. 13:7; § 29-33) De der ikke er trofaste mod Gud og hans hyrde afskæres når templet inspiceres. Falske rajgræslignende kristne og „onde træl“ afskåret fra Guds folks åndelige domæne; et mindretal bevaret. (Zak. 13:8, 9; § 34, 39-45) De trofaste ser fortsat hen til Gud, nærmer sig ved hjælp af genløseren, Jesus. Og ’den store skare’ ser frem til den tid da hyrden vil lede dem frem til menneskelig fuldkommenhed og evigt liv.

7. Teokratiets sejr indvarsler Paradiset (pm, kap. 21, 22; Zak. 14:1-21)

Jehovas herredømme vil sejre over de trodsige nationer. (Kap. 21; 30 min.) Jehovas vidner har længe forkyndt den kommende krig mellem Gud og nationerne; ikke indbildning men grundet på Bibelen. Da beviserne for at vi lever i „de sidste dage“ tager til, er vi interesseret i enkeltheder vedrørende denne krig. Indbefatter et angreb på det himmelske Jerusalems repræsentanter. (Zak. 14:2a, 3; § 3, 4) Nationerne „vrededes“, forfulgte „resten“; førte i virkeligheden krig mod Riget. (Åb. 11:15, 18; § 11-15, 18) Det endelige angreb hører endnu fremtiden til. (§ 20) Der er beskyttelse at finde. Jehova og Jesus er konger; deres riger eller herredømmer sammenlignes med de to halvdele af et bjerg der er revnet; yder beskyttelse. (Zak. 14:3-5; § 23-34) Mørkt og koldt for de angribende nationer, men lyst for dem der holder fast ved Teokratiet. (Zak. 14:6, 7; § 35-38) „Levende vande“ til ’den store skare’ og de døde. (Zak. 14:8, NW; § 42-45) Gud kendt over hele jorden. (Zak. 14:9; § 52, 53) Udfordrerne der misbruger Guds navn udslettes; hvad enten „plagen“ er bogstavelig eller ej, vil de gå til grunde. (Zak. 14:12, 13; § 57-60) På denne måde sejrer Teokratiet.

Et paradis for dem der glæder sig over at praktisere sand tilbedelse. (Kap. 22; 25 min.) Fjernelsen af de udfordrende nationer baner vej for Paradiset. Jesus antydede at forbryderen ville komme der ved en opstandelse. (Luk. 23:43, NW; § 3, 4) De overlevende vil arbejde på at genoprette Paradiset, men et åndeligt paradis kommer i første række. (§ 5, 6) De opstandne må tage den sande tilbedelse op; må ikke være ligeglade. (Zak. 14:16-19; § 7, 10, 11) Fejrer ikke en højtid fra Moseloven, men vil glæde sig over Jesu offer og Rigets foranstaltninger. (§ 14-16) Alt vil tjene til Guds pris. (Zak. 14:20, 21; § 18-21) De der fortsat lever i Paradiset vil ikke interessere sig for økonomisk vinding, men for sand tilbedelse. (§ 25, 26) Den syvende skabelsesdag slutter med at jorden er et paradis; alle tilbeder Teokraten. — § 29.