Apostlenes Gerninger
15 Nogle mænd kom ned fra Judæa og begyndte at lære brødrene: “Hvis I ikke bliver omskåret sådan som Moses’ Lov siger,*+ kan I ikke blive frelst.” 2 Men Paulus og Barnabas var uenige med dem, og efter at de havde diskuteret en hel del med dem, aftalte man at Paulus, Barnabas og nogle af de andre skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem+ for at fremlægge spørgsmålet.
3 Efter at menigheden havde fulgt dem på vej, fortsatte de så gennem både Fønikien+ og Samaria. De fortalte i detaljer hvordan folk fra nationerne var blevet omvendt, og det blev alle brødrene rigtig glade for at høre. 4 Da de kom til Jerusalem, tog menigheden og apostlene og de ældste venligt imod dem, og de fortalte om de mange ting Gud havde gjort ved hjælp af dem.+ 5 Men nogle fra farisæernes sekt der havde fået tro, rejste sig fra deres pladser og sagde: “Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at overholde Moses’ Lov.”+
6 Så apostlene og de ældste samledes for at tage sig af denne sag. 7 Efter at der havde været en heftig diskussion, rejste Peter sig og sagde til dem: “Brødre, I ved at Gud fra begyndelsen udvalgte mig blandt jer så folk fra nationerne gennem mig kunne høre den gode nyheds ord og få tro.+ 8 Og Gud, som kender hjertet,+ viste at han godkendte dem, ved at give dem den hellige ånd,+ ligesom han havde givet den til os. 9 Og han gjorde slet ingen forskel på os og dem,+ men rensede deres hjerte på grund af deres tro.+ 10 Så hvorfor udfordrer I Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke+ som hverken vores forfædre eller vi har været i stand til at bære?+ 11 Tværtimod tror vi på at vi bliver frelst ved Herren Jesus’ ufortjente godhed+ på samme måde som dem.”+
12 Hele gruppen blev nu tavs, og de lyttede til Barnabas og Paulus mens de berettede om de mange tegn og undere som Gud havde gjort gennem dem blandt folk fra nationerne. 13 Da de var færdige med at tale, svarede Jakob:+ “Brødre, hør på mig.+ 14 Simeon+ har i detaljer fortalt hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk der skulle bære hans navn.+ 15 Det passer med profeternes ord, sådan som der står skrevet: 16 ‘Efter dette vil jeg vende tilbage og genrejse Davids faldne hus, og jeg vil bygge dets ruiner op igen og genopbygge det 17 så de mennesker der er tilbage, ivrigt kan søge Jehova sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn, siger Jehova, som gør disse ting+ 18 der har været kendt fra gammel tid.’+ 19 Derfor mener jeg at man ikke skal gøre det vanskeligt for dem fra nationerne som vender sig til Gud,+ 20 men skrive til dem at de skal holde sig fra det der er besmittet af afguder,+ fra seksuel umoral,+ fra det der er kvalt, og fra blod.+ 21 For fra gammel tid* er Moses’ ord blevet forkyndt i by efter by, og hans ord bliver oplæst i synagogerne hver sabbat.”+
22 Så besluttede apostlene og de ældste, sammen med hele menigheden, at sende nogle udvalgte mænd blandt dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte Judas der blev kaldt Barsabbas, og Silas,+ som var ledende mænd blandt brødrene. 23 De skrev følgende og lod dem overbringe brevet:
“Fra apostlene og de ældste, jeres brødre, til de brødre i Antiokia,+ Syrien og Kilikien som er fra nationerne: Kære brødre! 24 Vi har hørt at nogle herfra, uden at have fået instrukser om det fra os, har foruroliget jer med det de har sagt,+ og prøvet at bringe jer ud af ligevægt. 25 Derfor har vi enstemmigt besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vores kære brødre Barnabas og Paulus, 26 der begge har sat livet på spil for vores Herre Jesus Kristus’ navns skyld.+ 27 Vi sender derfor Judas og Silas så de mundtligt kan meddele jer det samme.+ 28 Den hellige ånd+ og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen ekstra byrde på jer ud over følgende nødvendige ting: 29 I skal holde jer fra det der er ofret til afguder,+ fra blod,+ fra det der er kvalt,+ og fra seksuel umoral.+ Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!”
30 Disse mænd blev altså sendt afsted, og de tog ned til Antiokia, samlede alle disciplene og afleverede brevet. 31 De læste det og glædede sig over opmuntringen. 32 Judas og Silas var også profeter, så de opmuntrede brødrene med mange foredrag og styrkede dem.+ 33 De blev der et stykke tid, og så sendte brødrene dem afsted med fred, tilbage til dem der havde udsendt dem. 34 —— 35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, hvor de sammen med mange andre underviste og forkyndte den gode nyhed om Jehovas ord.
36 Efter nogle dage sagde Paulus til Barnabas: “Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i de byer hvor vi har forkyndt Jehovas ord, for at se hvordan de har det.”+ 37 Barnabas var besluttet på at tage Johannes, der blev kaldt Markus, med.+ 38 Men Paulus havde ikke lyst til at tage ham med, i betragtning af at han havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde hjulpet dem med arbejdet.+ 39 Så de kom op at skændes og skiltes i vrede, og Barnabas+ tog Markus med og sejlede til Cypern. 40 Men Paulus udvalgte Silas og tog afsted efter at brødrene havde bedt Jehova om at vise ham ufortjent godhed.+ 41 Han rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne.