5B Kristi nærværelse (parousiʹa)

Mt 24:3 — gr.: τὸ σημεῖον τῆς σῆς παρουσίας

(to sēmeiʹon tēs sēs parousiʹas)

Det græske substantiv parousiʹa betyder bogstaveligt „væren ved siden af“, „det at være ved siden af“. Det er sammensat af præpositionen paraʹ (ved siden af) og ousiʹa (væren). Ordet parousiʹa forekommer 24 gange i De Kristne Græske Skrifter, nemlig i Mt 24:3, 27, 37, 39; 1Kor 15:23; 16:17; 2Kor 7:6, 7; 10:10; Flp 1:26; 2:12; 1Ts 2:19; 3:13; 4:15; 5:23; 2Ts 2:1, 8, 9; Jak 5:7, 8; 2Pe 1:16; 3:4, 12; 1Jo 2:28. I Ny Verden-Oversættelsen gengives ordet hver gang med „nærværelse“.

Det tilsvarende verbum parʹeimi betyder bogstaveligt „at være ved siden af“. Det forekommer 24 gange i De Kristne Græske Skrifter, nemlig i Mt 26:50; Lu 13:1; Joh 7:6; 11:28; Apg 10:21, 33; 12:20 (fdn.); 17:6; 24:19; 1Kor 5:3, 3; 2Kor 10:2, 11; 11:9; 13:2, 10; Ga 4:18, 20; Kol 1:6; He 12:11; 13:5; 2Pe 1:9, 12; Åb 17:8. I Ny Verden-Oversættelsen gengives ordet med „være her“, „være til stede“, „være inde (om tid)“, „henvende sig“, „være nærværende“, „i øjeblikket“ og „være for hånden“.

Betydningen af parousiʹa fremgår klart af 2Kor 10:10, 11 og Flp 2:12, hvor Paulus taler om sin nærværelse i modsætning til sit fravær. Også sammenligningen mellem Menneskesønnens parousiʹa og „Noas dage“, i Mt 24:37-39, viser at ordet betyder „nærværelse“.

Liddell og Scotts A Greek-English Lexicon (LSJ), s. 1343, angiver det engelske ord presence (nærværelse) som første betydning af parousiʹa. Tilsvarende siger TDNT, bd. V, s. 859, under underoverskriften „Den almindelige betydning“: „παρουσία [parousiʹa] betegner især aktiv nærværelse.“

Ordet parousiʹa, „nærværelse“, er forskelligt fra det græske ord eʹleusis, „komme“, som forekommer én gang i den græske tekst, i Apg 7:52, som eleuʹseos (lat.: advenʹtu). Ordene parousiʹa og eʹleusis bruges ikke i flæng. TDNT, bd. V, s. 865, anfører: „Ordene [parʹeimi og parousiʹa] bruges aldrig om Kristi komme i kødet, og παρουσία betyder aldrig genkomst. Tanken om mere end én parousia findes først i den senere Kirke [ikke før Justinus, 2. årh. e.v.t.] . . . En grundlæggende forudsætning for at forstå urkristendommens tankeverden er at vi helt løsriver os fra denne opfattelse [at der er mere end én parousia].“

I bogen The Parousia, Portland, Maine (1879), s. 12-15, skriver dr. theol. Israel P. Warren: „Vi taler ofte om ’den anden advent’, ’det andet komme’, osv. [på dansk: Kristi genkomst], men Bibelen taler aldrig om ’en anden Parousia’. Af hvad art den end måtte være, ville den være noget særegent, noget der aldrig før var indtruffet og aldrig skulle indtræffe igen. Det ville være en nærværelse der adskilte sig fra og som overgik alle hans øvrige manifestationer over for menneskene, således at betegnelsen for den med rette burde stå alene, uden noget bestemmende tillæg ud over den bestemte artikel — THE PRESENCE [nærværelsen].

Ud fra denne betragtning af ordet er det tydeligt, mener jeg, at hverken det engelske ord ’coming’ [dansk: komme] eller det latinske ’advent’ er den bedste gengivelse af originalordet. De passer ikke sammen med dets etymologi; de stemmer ikke med tanken i det verbum som det er afledt af; de kan heller ikke passende erstatte det mere nøjagtige ord ’presence’ [dansk: nærværelse] i de tilfælde hvor oversætterne har brugt dette. Grundbetydningen af ordene er heller ikke den samme. ’Coming’ og ’advent’ indeholder først og fremmest forestillingen om at noget nærmer sig os, at noget bevæger sig hen imod os; ’parousia’ indeholder forestillingen om at noget er hos os, uden at sige noget om hvordan det begyndte. Handlingsindholdet i de første slutter med ankomsten; i det sidste begynder det med den. De første udtrykker bevægelse; det sidste udtrykker hvile. Handlingsforløbet i de første dækker et begrænset tidsrum, måske blot et øjeblik; i det sidste er det ubegrænset . . .

Hvis vore oversættere havde gjort det samme med dette tekniske ord ’parousia’ som de gjorde med ’baptisma’ — havde overført det uændret — eller, hvis de ville oversætte det, havde brugt det etymologisk helt modsvarende ord presence, og hvis det var blevet forstået rigtigt, som det så ville være blevet, at der ikke er noget der hedder en ’anden Nærværelse’, tror jeg at hele læren ville have været anderledes end den er nu. Man ville aldrig have hørt udtryk som ’anden advent’ og ’andet komme’. Kirken ville have lært at tale om HERRENS NÆRVÆRELSE som det der skulle indfri dens forventninger, hvad enten dette skete i en meget nær eller en meget fjern fremtid, det hvorunder verden skulle gøres ny, hvor både en åndelig og en legemlig opstandelse skulle finde sted og hvor retfærdighed skulle ske fyldest og evige belønninger uddeles.“

Bauer, sp. 1249, nævner at parousiʹa „blev det officielle ord for et besøg aflagt af en højtstående person, især om kongers og kejseres besøg i en provins“. I Mt 24:3 og i skriftsteder som 1Ts 3:13 og 2Ts 2:1 bruges ordet parousiʹa om Jesu Kristi kongelige nærværelse efter at han er blevet indsat som konge på tronen i de sidste dage for denne tingenes ordning.