Hebræerne

11 Tro+ er den sikre forventning* om ting der håbes+ på, det klare bevis* på virkeligheder* som ikke ses.+ 2 Ved denne fik fortidens mænd* jo godt vidnesbyrd.+

3 Ved tro fatter vi at tingenes ordninger*+ er blevet bragt i stand* ved Guds ord,+ så det der ses er blevet til af ting som ikke er synlige.+

4 Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end [det] Kain [bragte],+ ved hvilken [tro] han fik det vidnesbyrd at han var retfærdig, idet Gud aflagde vidnesbyrd+ om hans offergaver; og ved den taler han endnu, skønt han er død.+

5 Ved tro blev Eʹnok+ taget bort så han ikke så døden, og han var ingen steder at finde fordi Gud havde taget ham bort;+ før han blev taget bort fik han nemlig det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag.+ 6 Men uden tro+ er det umuligt at have [hans] velbehag,+ for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til+ og at han belønner*+ dem som ivrigt søger ham.+

7 Ved tro byggede Noa+ gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så,+ en ark+ til redning for sin husstand; ved denne [tro] fordømte han verden,+ og han blev arving til den retfærdighed+ der er en følge af tro.

8 Ved tro adlød Abraham+ da han blev kaldet til at gå ud til et sted han skulle få i arv; og han drog ud skønt han ikke vidste hvor han kom hen.+ 9 Ved tro bosatte han sig som udlænding i løftets land som i et fremmed land+ og boede i telte+ sammen med Isak+ og Jakob,+ der sammen med ham var arvinger til det selv samme løfte.+ 10 For han ventede på byen+ som havde faste grundvolde, [byen] hvis bygmester* og ophavsmand er Gud.+

11 Ved tro fik også Sara+ selv kraft til at undfange, og det skønt hun var ude over aldersgrænsen,+ eftersom hun anså ham for trofast som havde givet løftet.+ 12 Derfor blev der også som følge af én [mand],+ og det en der var så godt som død,+ født [børn] så talrige som himmelens stjerner og som sandskornene ved havets bred, der ikke kan tælles.+

13 I tro døde alle disse,+ skønt de ikke havde erfaret [opfyldelsen af] løfterne,+ men de så dem [opfyldt] langt borte+ og hilste dem velkommen* og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.+ 14 De der siger sådan giver jo til kende at de ivrigt søger et fædreland.+ 15 Og hvis de var blevet ved med at huske på det de var draget ud fra,+ havde de haft lejlighed til at vende tilbage.+ 16 Men nu tragter de efter et bedre, det vil sige et der hører himmelen til.+ Derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at blive påkaldt som deres Gud,+ for han har gjort en by+ rede til dem.

17 Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet,+ så godt som ofrede* Isak, ja, han som med glæde havde taget imod løfterne søgte* at ofre [sin] enestefødte,+ 18 skønt der var sagt til ham: „Det der skal kaldes ’dit afkom’, skal komme gennem Isak.“+ 19 Men han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde;+ og derfra fik han ham også tilbage på en billedlig måde.*+

20 Det var også ved tro at Isak velsignede Jakob+ og Esau+ med henblik på det der skulle komme.

21 Ved tro velsignede den døende Jakob+ hver af Josefs sønner+ og tilbad, idet han støttede sig* til den øverste ende af sin stav.+

22 Ved tro mindede Josef, nær sit livs ende, om Israels sønners udgang;+ og han gav befaling om sine ben.+

23 Ved tro blev Moses af sine forældre skjult i tre måneder efter sin fødsel,+ fordi de så at det lille barn var kønt+ og de ikke frygtede kongens ordre.+ 24 Ved tro nægtede* Moses, da han var blevet stor,+ at lade sig kalde søn af Faraos datter,+ 25 idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd, 26 da han anså Messias’* skændsel+ for større rigdom end Ægyptens værdier; han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen.+ 27 Ved tro forlod han Ægypten,+ ikke af frygt for kongens harme,+ for han holdt stand som så han den usynlige.+ 28 Ved tro havde han fejret påsken*+ og foretaget* påføringen af blodet,+ for at ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte.+

29 Ved tro gik de gennem Det Røde Hav som over tørt land,+ mens ægypterne blev opslugt da de vovede sig ud i det.+

30 Ved tro faldt Jerikos mure efter at man havde gået rundt om dem* i syv dage.+ 31 Ved tro undgik skøgen Raʹhab+ at omkomme sammen med dem som havde handlet ulydigt, fordi hun modtog spionerne med fred.+

32 Og hvad mere skal jeg sige? Tiden vil jo ikke slå til for mig hvis jeg fortsætter med at fortælle om Giʹdeon,+ Baʹrak,+ Samson,+ Jefta,+ David+ såvel som Samuel+ og de [andre] profeter,+ 33 som ved tro nedkæmpede riger,+ øvede retfærdighed,+ opnåede løfter,+ stoppede løvers gab,+ 34 slukkede ilds magt,+ undslap sværds æg,*+ fra at være svage blev fyldt med kraft,+ blev tapre i krig,+ jog fremmedes hære på flugt.+ 35 Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse;+ men andre [mænd] blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. 36 Ja, andre fik deres prøve i form af latterliggørelse og piskeslag, ja mere end det, i form af lænker+ og fængsel.+ 37 De blev stenet,+ de blev prøvet,+ de blev gennemsavet, de døde+ idet de blev myrdet med sværd, de gik omkring i fåreskind,+ i gedeskind, mens de led nød,+ trængsel,+ mishandling;+ 38 dem var verden ikke værd. De flakkede om i ørkener og bjerge og jordens huler+ og grotter.

39 Og skønt alle disse fik godt vidnesbyrd ved deres tro, erfarede de ikke [opfyldelsen af] løftet,+ 40 da Gud havde forudset noget bedre+ for os,+ for at de+ ikke skulle gøres fuldkomne+ uden os.+