Romerne

1 Paulus, en Jesu Kristi træl,+ kaldet+ til at være apostel+ og udtaget til at forkynde Guds gode nyhed+ 2 som han forud har lovet gennem sine profeter+ i de hellige skrifter, 3 [nyheden] om hans søn, som efter kødet+ er kommet af Davids afkom,*+ 4 men som efter helligheds ånd+ med kraft+ er blevet fastslået at være* Guds søn+ ved opstandelse fra de døde+ — ja, Jesus Kristus vor Herre, 5 gennem hvem vi* har modtaget ufortjent godhed+ og et apostelhverv+ for at fremme lydighed af tro for hans navns skyld blandt alle nationerne,+ 6 blandt hvem også I er kaldede til at tilhøre Jesus Kristus — 7 til alle der er i Rom som Guds elskede, kaldede+ til at være hellige:+

Måtte I have ufortjent godhed og fred+ fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.+

8 Først og fremmest takker+ jeg min Gud gennem Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro bliver omtalt i hele verden.+ 9 Gud, som jeg med min ånd yder hellig tjeneste* i forbindelse med den gode nyhed om hans søn, er nemlig mit vidne+ på hvordan jeg altid, uden ophør, nævner jer i mine bønner,+ 10 idet jeg beder om at det dog nu ved Guds vilje+ endelig må lykkes mig at komme til jer. 11 For jeg længes efter at se jer,+ så jeg kan give jer del i en eller anden åndelig gave+ for at I kan styrkes; 12 eller rettere, for at vi hos jer sammen kan opmuntres+ ved hinandens tro,+ både jeres og min.

13 Men jeg ønsker ikke at I skal være uvidende om, brødre,+ at jeg mange gange har sat mig for at komme til jer+ — men hidtil er jeg blevet hindret — for også at kunne få nogen frugt+ blandt jer ligesom blandt de andre nationer. 14 Både over for grækere og over for barbarer,* både over for vise+ og over for uforstandige er jeg forpligtet: 15 derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed+ også for jer i Rom.+ 16 For jeg skammer mig ikke over den gode nyhed;+ den er nemlig en Guds kraft+ til frelse for enhver som tror,+ for jøde først*+ og så for græker;+ 17 i den bliver nemlig Guds retfærdighed+ åbenbaret som følge af tro+ og til fremme af tro, sådan som der står skrevet: „Men den retfærdige skal leve som følge af tro.“+

18 For Guds vrede+ åbenbares fra himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed+ hos mennesker som undertrykker sandheden+ ved uretfærdighed,+ 19 for det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem;+ Gud har jo gjort det kendt for dem.+ 20 Hans usynlige+ [egenskaber] ses nemlig klart fra verdens* skabelse af,+ både hans evige kraft+ og hans guddommelighed,*+ idet de fornemmes i de ting der er frembragt,+ så de er uden undskyldning;+ 21 for skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke,+ men blev tomhjernede+ i deres overvejelser, og deres uforstandige hjerte blev formørket.+ 22 Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige+ 23 og byttede den uforgængelige Guds herlighed+ ud med noget der lignede billedet+ af et forgængeligt menneske og af fugle og firføddede skabninger og krybdyr.+

24 Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed,+ så deres legemer+ kunne vanæres iblandt dem,+ 25 ja, dem der ombyttede Guds sandhed+ med løgnen+ og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste frem for Skaberen, som er velsignet for evigt. Amen.* 26 Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber,+ for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige,+ 27 og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden+ og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd+ øvede hvad der er uanstændigt*+ og pådrog sig den fulde løn+ som deres vildfarelse+ fortjente.

28 Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab,+ sådan overgav Gud dem til en sindstilstand+ [han] ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig,+ 29 fyldt som de var med al slags uretfærdighed,+ ondskab,+ havesyge,+ slethed;+ fulde af misundelse,+ mord,+ strid,+ svig,+ ondsindethed;+ sladderagtige,+ 30 bagtalere,+ gudshadere, uforskammede,+ hovmodige,+ pralende,+ opfindsomme med hensyn til at gøre fortræd,+ ulydige mod forældre,+ 31 uden forstand,+ ikke ordholdende,*+ uden naturlig hengivenhed,+ ubarmhjertige.+ 32 Skønt disse fuldt ud kender Guds retfærdige bestemmelse,+ at de som øver sådanne ting fortjener døden,+ bliver de ikke alene ved med at gøre dem, men giver også dem der øver dem deres bifald.+