Til hebræerne

12 Da vi altså er omgivet af sådan en stor sky af vidner, så lad os, ligesom dem, befri os for enhver vægt og for den synd der let indfanger* os,+ og lad os med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os,+ 2 mens vi holder vores blik fast rettet mod Jesus, der er Hovedformidleren af vores tro, ham der gør den fuldendt.+ For at opnå den glæde der lå foran ham, udholdt han smerten på en torturpæl* og foragtede den skam der var forbundet med det, og han har nu taget plads på højre side af Guds trone.+ 3 Ja, betragt nøje ham der har fundet sig i så mange onde ord fra syndere+ der modarbejder deres egne interesser, så I ikke skal blive trætte og give op.+

4 I den kamp I kæmper mod denne synd, er det endnu ikke kommet så vidt at jeres blod er blevet udgydt. 5 I har helt glemt de formanende ord der er henvendt til jer som sønner: “Min søn, afvis ikke Jehovas* retledning, og giv ikke op når du bliver korrigeret af ham, 6 for Jehova* retleder dem han elsker, ja, han straffer* enhver han tager imod som søn.”+

7 Det hører med til jeres oplæring* at I må holde ud. Gud behandler jer som sønner.+ Og hvilken søn bliver ikke retledt af sin far?+ 8 Hvis I ikke bliver retledt sådan som andre bliver det, er I ikke rigtige sønner, men uægte børn. 9 Vores fædre, som retledte os, var bare mennesker,* og dem respekterede vi. Skulle vi så ikke være endnu mere villige til at underordne os ham der er vores åndelige livs Far, så vi kan leve?+ 10 De retledte os en kort tid og efter hvad de selv mente var godt, men han gør det for at det kan gavne os, og for at vi kan få del i hans hellighed.+ 11 Lige når man får en retledning, synes man ganske vist ikke at den er behagelig, snarere smertelig. Men bagefter vil de der er blevet oplært af den, høste en frugt der fører til fred, nemlig retfærdighed.

12 Derfor skal I styrke de slappe hænder og de svage knæ.+ 13 Bliv ved med at gå lige frem ad vejen,+ sådan at den del der ikke er rask, ikke skal gå helt af led, men snarere blive helbredt. 14 Stræb efter fred med alle+ og efter den helliggørelse*+ der er nødvendig for enhver der vil se Herren. 15 Pas godt på at ingen af jer kommer til at gå glip af Guds ufortjente godhed, at ingen giftig rod får lov til at skyde frem så den skaber vanskeligheder og mange bliver besmittet af den.+ 16 Og pas på at der ikke er nogen som lever på en seksuelt umoralsk* måde,* eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt – ligesom Esau, der gav afkald på sine rettigheder som førstefødt for at få et enkelt måltid.+ 17 Som I ved, ønskede han senere at arve velsignelsen, men han blev afvist. Han prøvede indtrængende og grædende at få sin far til at skifte mening,+ men det nyttede ikke.*

18 I er ikke kommet til et bogstaveligt bjerg+ der er blevet sat i brand af ild,+ og heller ikke til en mørk sky, tykt mørke og uvejr+ 19 og til trompetstød+ og en stemme der taler.+ Da folket hørte stemmen, bad de sig fri for at høre mere.+ 20 De var blevet bange på grund af befalingen: “Selv et dyr skal stenes hvis det rører bjerget.”+ 21 Hele dette sceneri var så frygtindgydende at selv Moses sagde: “Jeg er bange og ryster.”+ 22 Men I er kommet til et Zions Bjerg+ og en by der tilhører den levende Gud, nemlig et himmelsk Jerusalem,+ og til titusinder* af engle 23 i deres store forsamling,+ til menigheden af førstefødte der er blevet indskrevet i himlen, til Gud, som er alles dommer,+ til det åndelige liv+ der leves af retfærdige som er blevet gjort fuldkomne,+ 24 til Jesus, der er mellemmand+ for en ny pagt,+ og til det blod der er blevet stænket, og som taler endnu bedre end Abels blod.+

25 Pas på at I ikke nægter at lytte til* ham der taler, for hvis de der nægtede at lytte til ham der overbragte en advarsel fra Gud her på jorden, ikke slap fri for straf, så vil vi da endnu mindre slippe fri hvis vi vender ryggen til ham der taler fra himlen!+ 26 Dengang fik hans stemme jorden til at ryste,+ men nu har han lovet: “Én gang til vil jeg ryste ikke bare jorden, men også himlen.”+ 27 Udtrykket “én gang til” peger på at noget der er blevet dannet, vil blive rystet og skal fjernes, for at det der ikke bliver rystet, kan blive stående. 28 Da vi altså skal modtage et rige der ikke kan rystes, beder vi om at vi må blive ved med at få den ufortjente godhed som gør det muligt for os at tjene Gud på en måde han godkender, med gudsfrygt og ærefrygt, 29 for vores Gud er en fortærende ild.+