Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • 1. Timotheus 2
  • Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

Oversigt over 1. Timotheus

    • C. VEJLEDNING ANGÅENDE BØN OG ADFÆRD I MENIGHEDEN (2:1-15)

      • Bed for alle slags mennesker; Gud ønsker at alle slags mennesker skal frelses (2:1-7)

      • Vejledning angående bøn, passende opførsel og påklædning når man mødes for at tilbede (2:8-10)

      • ‘En kvinde skal ikke undervise eller udøve myndighed over en mand’ i menigheden (2:11-15)

1. Timotheus 2:1

  • anråbelse, bøn, forbøn og takkebøn: Ved at bruge forskellige udtryk der ligner hinanden, understreger Paulus hvor vigtigt det er at bede. (Se studienote til Flp 4:6). I den her sammenhæng henviser “forbøn” åbenbart til anmodninger til Gud på vegne af andre. Et eksempel på forbønner i Bibelen er Moses’ bønner for Mirjam og folket. (4Mo 12:10-13; 21:7) I De Kristne Græske Skrifter bliver kristne opfordret til at bede for andre. (2Kt 1:11; 2Ts 3:1; He 13:18, 19; Jak 5:14-18) Med ordet “takkebøn” minder Paulus endnu en gang de kristne om at de skal give udtryk for deres taknemmelighed gennem bøn. – 2Kt 4:15; Kol 2:7; 4:2.

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet,

    1/5/1996, s. 20

  • Register

    w96 1/5 20;

    w80 15/2 20-1; g78 22/6 20; w74 256; w65 14; g64 22/12 16; g62 8/9 7; w58 568; w55 79; w52 280; w46 164; w45 218; jh 150; w34 169; w33 201

1. Timotheus 2:2

  • alle dem der er i høje stillinger: Eller “alle dem der har myndighed”. Dette udtryk sigter til forskellige myndighedspersoner og embedsmænd. (Se studienote til Ro 13:1). Ordet konger i verset henviser både til lokale ledere og den romerske kejser. Da Paulus skrev til Timotheus (ca. 61-64 ), var det Nero der var kejser, og han herskede fra år 54 til 68.

    så vi kan blive ved med at leve fredeligt og uforstyrret: Paulus giver her en grund til at kristne skal bede for myndighedspersoner. Gud kan svare på sådanne bønner ved at påvirke myndighederne til at lade kristne fortsætte med at tjene ham uden at blive forfulgt, og leve fredeligt “med gudhengivenhed og alvor”. (Se også Jer 29:7). På den måde kan kristne måske få mere frihed til at forkynde så “alle slags mennesker” kan blive frelst. (1Ti 2:4) De første kristne i Efesos, hvor Timotheus var da Paulus skrev til ham, har ikke haft svært ved at forstå hvordan myndighedspersoner kunne påvirke deres tjeneste. Nogle år tidligere, på Paulus tredje missionsrejse (ca. 52-56), havde en embedsmand for eksempel beroliget en folkemængde der forsøgte at forhindre Paulus og hans rejsefæller i at forkynde. (ApG 19:23-41) Uanset hvordan verdslige herskere behandler Jehovas tjenere, vil de dog altid bede Gud om hjælp til at fortsætte deres forkyndelsesarbejde. – ApG 4:23-31.

    gudhengivenhed: Det græske udtryk der er brugt her (eusebeia), henviser til ærefrygt og dyb respekt for Gud. (Se studienote til 1Ti 4:7 for at læse om det græske ord der i det vers er oversat med “gudhengivenhed”). Det samme græske ord blev nogle gange brugt i Septuaginta. For eksempel forekommer det i Esa 11:2 og 33:6, hvor der i den hebraiske tekst står “frygt for Jehova”, et udtryk der ligeledes henviser til at have dyb respekt for Jehova Gud. Da 1Ti 2:2 blev oversat til syrisk (Peshitta) i det femte århundrede, blev det græske udtryk gengivet med “hengivenhed for Gud”, altså hvor ordet for “Gud” tydeligt forekommer. Nogle nyere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk har gengivet eusebeia med “frygt for Jehova” i det her vers og andre steder hvor det forekommer. (1Ti 3:16; 4:7, 8; 6:3, 6, 11) Men komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen nåede frem til at der ikke var klare beviser for at Guds navn skulle være i hovedteksten i dette vers. – Se Tillæg C, hvor grundene til at genindsætte Guds navn i andre vers gennemgås; se også studienote til Ro 10:12.

Krydshenvisninger

  • +Ne 1:11; Mt 5:44
  • +Jer 29:7

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet (studieudgave),

    11/2020, s. 15

    Indsigt, bind 1, s. 355

    Vagttårnet,

    1/5/1996, s. 20

    15/9/1993, s. 15

    1/11/1990, s. 12

    Rigets Tjeneste,

    11/1990, s. 4

    Vågn op!,

    22/2/1987, s. 8

  • Register

    w20.11 15; it-1 355; w96 1/5 20; w93 15/9 15; w90 1/11 12; km 11/90 4; g87 22/2 8;

    w80 15/2 20-1; g78 22/6 20; w65 14; w63 131, 159; g62 8/9 7; w58 568; w55 79; g54 1/2 13; w52 280; w46 164; jh 150; w34 169; w33 201

1. Timotheus 2:3

Krydshenvisninger

  • +Jud 25

Opslagsværker

  • Researchguide

    Ræsonnere, s. 104

  • Register

    rs 104;

    rs 104; w80 15/2 20-1; w73 246; or 16; w31 189

1. Timotheus 2:4

  • alle slags mennesker: Selvom det græske udtryk der er brugt her, mere bogstaveligt kunne oversættes “alle mennesker”, er gengivelsen “alle slags mennesker” på sin plads når man tager sammenhængen i betragtning. (Se flere eksempler i studienoter til Joh 12:32; ApG 2:17). Gud ønsker at alle mennesker “skal nå at angre og vende om” (2Pe 3:9), så han gør det muligt for alle at blive frelst, uanset deres køn, etnicitet, økonomiske situation eller sociale status. (Mt 28:19, 20; ApG 10:34, 35; 17:30) Men flere steder i Bibelen står der tydeligt at mange vil afvise denne mulighed og ikke blive frelst. (Mt 7:13, 21; Joh 3:16, 36; 2Ts 1:9) Så gengivelsen “alle slags mennesker” stemmer med de vers. En lignende gengivelse er også på sin plads tidligere i kapitlet, hvor Paulus siger til sine trosfæller: “Bed til Gud for alle slags mennesker …, for konger og alle dem der er i høje stillinger.” – 1Ti 2:1, 2.

    skal frelses: Bibelskribenterne bruger nogle gange udtrykkene “frelse” og “at frelse” for at gengive tanken om at blive befriet fra ødelæggelse eller en farlig situation. (2Mo 14:13, 14; ApG 27:20) Men ofte henviser udtrykkene til at blive befriet for synd. (Mt 1:21) Fordi døden er et resultat af synden, vil de mennesker der bliver frelst fra synd, have håb om at leve evigt. – Joh 3:16, 17; se studienote til 1Ti 1:1.

    få nøjagtig kundskab: Det er Guds vilje at mennesker skal få så nøjagtig kundskab om ham og hans hensigt som muligt. – Se studienoter til Ro 10:2; Ef 4:13 for at få en forklaring på det græske udtryk der her er gengivet “nøjagtig kundskab”.

Krydshenvisninger

  • +Esa 45:22; ApG 17:30; Ro 5:18; 1Ti 4:10; 2Pe 3:9

Opslagsværker

  • Researchguide

    Svar på bibelske spørgsmål, artikel 169

    Et håb om en lys fremtid, lektion 47

    Indsigt, bind 1, s. 761

    Ræsonnere, s. 104

  • Register

    ijwbq artikel 169; lff lektion 47; it-1 761; rs 104;

    rs 104; w80 15/2 20-1; w78 15/5 14; w78 15/12 13; lp 108; g78 22/6 21; g78 22/11 20; w74 256, 297; w73 246; w72 452; or 16; g64 22/12 16; s 165; w39 213; jh 150; w34 168-9; nw 40; w31 189; w30 188

1. Timotheus 2:5

  • mellemmand: Udtrykket “mellemmand” henviser til Jesus’ juridiske rolle i forbindelse med den nye pagt. I He 9:15 bliver Jesus kaldt “mellemmand for en ny pagt”. (Se Ordforklaring: “Mellemmand” og studienote til Ga 3:19). Jesus “gav sig selv som en dækkende løsesum for alle” og dannede på den måde grundlaget for at både mænd og kvinder kunne blive en del af den nye pagt. (1Ti 2:6) Det er en pagt mellem Gud og de 144.000 salvede. – Lu 22:20; He 8:6, 10-13; Åb 7:4-8.

Krydshenvisninger

  • +5Mo 6:4; Ro 3:30
  • +He 8:6; 9:15
  • +1Kt 11:25
  • +ApG 4:12; Ro 5:15; 2Ti 1:9, 10

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et håb om en lys fremtid, lektion 27

    Indsigt, bind 2, s. 259-260

    Vagttårnet,

    15/12/2008, s. 13-14

    15/2/1991, s. 17

    15/12/1989, s. 30

    15/8/1989, s. 30-31

    15/2/1986, s. 14-15

    Fredsfyrsten, s. 10-11

  • Register

    lff lektion 27; w08 15/12 13-14; it-2 259-260; w91 15/2 17; w89 15/8 30-31; w89 15/12 30; w86 15/2 14-15; ws 10-11;

    w80 15/2 20-1; w79 15/6 24; g78 22/6 21; w75 37, 127; po 185; w74 147-8, 222, 417; w73 83, 186, 519; g73 22/2 7; w72 180; kj 329; or 16; w66 248; im 216, 267; g65 22/7 22; g64 8/4 9; w63 272; w62 179; sr55 41; w57 125; w53 366; w51 41; s 180; w39 213; jh 150; w34 168-9

1. Timotheus 2:6

  • gav sig selv som en dækkende løsesum: Det græske udtryk der er oversat med “dækkende løsesum”, er antilytron, som er sammensat af to dele: anti, “i bytte for; tilsvarende; i stedet for”, og lytron, “løskøbelse; løsesum”. Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv som et offer der fuldstændigt svarede til det liv Adam mistede ved at gøre oprør mod Gud. Jehova kunne acceptere Jesus’ offer som en “dækkende løsesum” fordi det levede helt op til hans høje normer for retfærdighed. I mange bibeloversættelser står der bare “løsesum” i dette vers, ligesom i Mt 20:28 og Mr 10:45, hvor det græske ord lytron forekommer. (Se studienote til Mt 20:28; Ordforklaring: “Løsesum”). Men Paulus bruger ordet antilytron, som kun findes her i De Kristne Græske Skrifter. Et opslagsværk definerer udtrykket som “en løsesum, løskøbelsespris, eller nærmere en tilsvarende løsesum”. (A Greek and English Lexicon to the New Testament, af John Parkhurst) Derfor er det passende at der i verset står “dækkende løsesum”. – Se også studienote til 1Kt 15:45.

    for alle: Eller “for alle slags mennesker”. – Mt 20:28; Joh 3:16; se studienote til 1Ti 2:4.

Krydshenvisninger

  • +Mt 20:28; Mr 10:45; Kol 1:13, 14; Tit 2:13, 14; 1Pe 1:18, 19

Opslagsværker

  • Researchguide

    Svar på bibelske spørgsmål, artikel 104

    Kom nær til Jehova, s. 142-143

    Et håb om en lys fremtid, lektion 27

    Indsigt, bind 1, s. 621-622

    Indsigt, bind 2, s. 206-207

    Vagttårnet,

    15/6/2011, s. 13

    15/4/1999, s. 12

    15/7/1997, s. 6-7

    15/6/1992, s. 5-6

    15/2/1991, s. 12-13, 17

    15/8/1989, s. 31

    15/2/1986, s. 14-15

    Treenigheden, s. 15

  • Register

    ijwbq artikel 104; lff lektion 27; cl 142-143; w11 15/6 13; w99 15/4 12; w97 15/7 6-7; it-1 621-622; it-2 206; hp 107; w92 15/6 5-6; w91 15/2 12-13, 17; w89 15/8 31; ti 15; w86 15/2 14-15;

    w83 1/1 12; w80 15/2 21; hp 107; g79 22/1 21; w76 182; w75 37, 127; po 185; w74 147-8, 222, 256, 417; w73 83, 186, 519; g73 22/2 7; w72 180, 298; bf 197; kj 329; or 16; g71 22/4 18; w66 111; im 229, 232; w65 293, 298, 305; w64 286; w63 55, 80; w62 198; sr55 41; g59 8/11 17; w57 125; nh 190; w54 219; w53 366; w52 314; s 165, 168; w39 214; w38 214; jh 151; w34 169

1. Timotheus 2:7

  • jeg blev udnævnt til forkynder: De Kristne Græske Skrifter viser tydeligt at Paulus tog sin opgave alvorligt. For eksempel bruger han her og i 2Ti 1:11 tre forskellige udtryk (“forkynder”; “apostel”; “lærer”) der hver fremhæver et særligt aspekt af hans tjeneste. Han var “forkynder”, dvs. han bekendtgjorde Guds budskab ligesom Jesus og Johannes Døber havde gjort. (Mt 4:17; Lu 3:18; se studienote til Mt 3:1). Noa var ligeledes “en forkynder af retfærdighed”. – 2Pe 2:5.

    apostel: Jesus udvalgte Paulus til at være “apostel”, eller “en der er sendt ud”. (ApG 9:15; Ro 1:5) Paulus omtaler også sig selv som “apostel for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje” og “apostel for nationerne”. – 1Kt 1:1; Ro 11:13 og studienote; se studienote til Ro 1:1.

    jeg taler sandt og lyver ikke: Paulus har måske følt behov for at understrege at han talte sandt, fordi der var nogle der påstod at han var en falsk apostel. Nogle af de kristne var åbenbart blevet påvirket af den påstand. (2Kt 11:4, 5; Ga 1:6, 7, 11, 12) Nogle af dem der forsøgte at sprede falske rygter om Paulus, har måske været blandt de falske lærere som Timotheus måtte irettesætte i Efesos. (1Ti 1:3, 4) Paulus brugte et udtryk der lignede de eder der var almindelige i Romerrigets juridiske verden. Dermed forsikrede han Timotheus og andre kristne i Efesos om at han var en sand apostel. Lignende udtryk findes i Ro 9:1 og Ga 1:20.

    en lærer for nationerne: Som lærer hjalp Paulus sine tilhørere til at ræsonnere og overbeviste mange om at de skulle tro på Jesus. (ApG 17:2; 28:23; se studienote til Mt 28:20). Han var “lærer for nationerne” fordi han underviste mange ikkejøder. Udtrykket understreger hvor globalt det forkyndelses- og undervisningsarbejde de første kristne påbegyndte, var.

Krydshenvisninger

  • +ApG 9:15
  • +Ro 1:5; Ga 2:7, 8
  • +Ga 1:15, 16

Opslagsværker

  • Register

    w80 15/2 21; w71 392; w38 214

1. Timotheus 2:8

  • mændene alle steder bliver ved med loyalt at løfte hænderne i bøn: Paulus taler her om det at lede menigheden i en offentlig bøn, en forret som kun mænd får. (1Kt 14:34; 1Ti 2:11, 12) Udtrykket “løfte hænderne” henviser til en stilling der var almindelig at indtage når man bad på Bibelens tid. En mand der bad en offentlig bøn, løftede måske hænderne mod himlen når han bad om Guds godkendelse. (Se også 1Kg 8:22, 23). Men man kunne også indtage andre stillinger når man bad, og Bibelen siger ikke noget om at én stilling er bedre end en anden. (1Kr 17:16; Mr 11:25; ApG 21:5) Det der betød noget, var ens indstilling. I verset understreger Paulus at den der beder, skal være ‘loyal’. Det græske ord for “loyal” som bliver brugt her, kan også gengives “hellig”, “ren” eller “helliget”. Det der betyder noget for Jehova, er altså personens moralske renhed, loyalitet og tillid til ham. – Se også studienote til Tit 1:8.

    uden vrede og diskussioner: Denne inspirerede vejledning er i harmoni med et af de kvalifikationskrav der er til kristne tilsynsmænd, som Paulus omtaler senere i sit brev, nemlig at en tilsynsmand ikke må være diskussionslysten. (1Ti 3:1, 3) Paulus understreger at man ikke kan bede offentlige bønner hvis man er diskussionslysten, eller som en oversættelse siger, hvis man har “vrede og diskussionslystne tanker”. Sådan nogle negative tanker kunne let komme til udtryk i ens bøn. Denne vejledning stemmer med Paulus’ ord til de kristne om at fjerne harme, vrede og splittelser fra sig. – Ef 4:31; Flp 2:14; Kol 3:8 og studienote.

Krydshenvisninger

  • +Sl 141:2
  • +Tit 1:7; Jak 1:20
  • +Flp 2:14

Opslagsværker

  • Researchguide

    Indsigt, bind 2, s. 1133

    Indsigt, bind 2, s. 1009-1010

    Vagttårnet,

    15/11/2002, s. 19

    15/11/1992, s. 23

  • Register

    w02 15/11 19; it-2 1009-1010, 1133; w92 15/11 23;

    w83 1/12 21; w79 15/7 15; w75 447

1. Timotheus 2:9

  • pænt og præsentabelt: Eller “anstændigt”. I den her sammenhæng henviser det græske ord der bliver brugt, til tøj der er ærbart og passende. Den slags tøj ville egne sig for en tjener for Gud.

    beskedent: I den her sammenhæng henviser beskedenhed til at man tager hensyn til sin egen samvittighed og andres følelser og meninger. En kristen der er beskeden, vil undgå tøj der er uanstændigt, tiltrækker sig upassende opmærksomhed eller kunne forarge eller få andre til at snuble. – 1Kt 10:32, 33.

    sundt sind: Eller “god dømmekraft; sund fornuft”. – Se studienote til 1Ti 3:2.

    ikke pynte sig med avancerede frisurer, guld og perler eller meget dyrt tøj: Eller “ikke pynte sig med hårfletningsfrisurer, guld og perler eller meget dyrt tøj”. På Paulus’ tid var der mange hedenske kvinder der pyntede sig meget prangende for at vise hvor rige og betydningsfulde de var. De flettede deres hår i kunstfærdige frisurer, satte guldsmykker i fletningerne, gik i meget dyrt tøj og brugte mange smykker. Selv de der ikke var kristne, betragtede det som overdrevet. Den slags udsmykning var bestemt upassende for kristne, for det kunne føre til konkurrenceånd og fjerne fokus fra den sande tilbedelse. Paulus opfordrede derfor kristne kvinder til at have god dømmekraft og undgå at gå til ekstremer i forbindelse med deres udseende. Peter gav lignende vejledning da han sagde til trofaste kvinder at de ikke skulle fokusere på deres ydre skønhed, men på “hjertets skjulte menneske”. – 1Pe 3:3, 4; se også Ord 31:30.

Medier

  • Kvinders frisurer i romertiden

Krydshenvisninger

  • +1Pe 3:3, 4

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet (studieudgave),

    12/2023, s. 20

    Et håb om en lys fremtid, lektion 52

    Indsigt, bind 2, s. 589-590

    Indsigt, bind 1, s. 248-249

    Bliv i Guds kærlighed, s. 65-66

    Vagttårnet (studieudgave),

    5/2016, s. 16-17

    Vagttårnet,

    1/6/2015, s. 9

    15/2/2009, s. 20-21

    1/5/2005, s. 29

    1/12/2003, s. 22

    1/8/2002, s. 17-18

    15/8/1992, s. 14

    1/6/1991, s. 30

    15/8/1988, s. 17-18

    15/3/1987, s. 6

    ‘Guds kærlighed’, s. 56-57

    Jehovas vilje, lektion 8

    Unge spørger, bind 1, s. 79

    Vågn op!,

    8/10/2005, s. 27

    8/8/1998, s. 21

    8/3/1995, s. 21-24

    8/9/1992, s. 24

    22/6/1990, s. 19

    Skolebogen, s. 131-132

    Rigets Tjeneste,

    5/1996, s. 3

    Ræsonnere, s. 222

  • Register

    w23.12 20; lff lektion 52; lvs 65-66; w16.05 16-17; w15 1/6 9; jl lektion 8; yp1 79; w09 15/2 20-21; lv 56; w05 1/5 29; g05 8/10 27; w03 1/12 22; w02 1/8 17-18; be 131-132; g98 8/8 21; it-1 248-249; it-2 589-590; km 5/96 4; g95 8/3 21-24; w92 15/8 14; g92 8/9 24; w91 1/6 30; rs 222; g90 22/6 19; yp 94-95; w88 15/8 17; w87 15/3 6;

    rs 222; w83 1/8 20; g83 8/7 20; bw 78; w79 15/8 11; w79 15/11 19; g79 22/11 21; w78 1/11 22; g78 22/1 21; g78 8/9 21; yy 56; g76 8/11 19; w74 227; w73 24, 71, 500; w72 383; w69 515; w67 430; g65 22/2 11; w64 297; w63 67; w62 71, 359; w55 209

1. Timotheus 2:10

  • elsker Gud: Eller “har respekt for Gud”. Det græske ord der bruges her (theosebeia), er en kombination af ordene for “Gud” og for “kærlighed”, “hengivenhed” eller “respekt”. Det henviser til dyb respekt for og kærlighed til Gud og til den sande tilbedelse af ham. Det er nært beslægtet med ordet eusebeia, der er gengivet “gudhengivenhed”, men indeholder altså også det græske ord for “Gud”. (Se studienoter til 1Ti 2:2; 4:7). Det forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Men det bliver også brugt i Septuaginta, for eksempel i 1Mo 20:11 og Job 28:28, hvor der på hebraisk står “frygt for Gud” eller “frygt for Jehova”, dvs. kærlighed til og dyb respekt for ham. I nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk står der her i 1Ti 2:10 “frygter Jehova”. Men komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen nåede frem til at der ikke var tilstrækkelig støtte i grundteksten for at indsætte Guds navn i dette vers. – Tillæg C, der handler om hvorfor man har valgt at genindsætte Guds navn i andre vers; se også studienote til Ro 10:12.

Krydshenvisninger

  • +Ord 31:30

Opslagsværker

  • Researchguide

    Et håb om en lys fremtid, lektion 52

    Vagttårnet (studieudgave),

    5/2016, s. 16-17

    Jehovas vilje, lektion 8

    Vagttårnet,

    1/5/2005, s. 29

    1/12/2003, s. 22

    1/8/2002, s. 17-18

    Vågn op!,

    8/10/2005, s. 27

    Skolebogen, s. 131-132

    Ræsonnere, s. 222

  • Register

    lff lektion 52; w16.05 16-17; jl lektion 8; w05 1/5 29; g05 8/10 27; w03 1/12 22; w02 1/8 17-18; be 131-132; rs 222;

    rs 222; g79 22/11 21; g78 8/9 21; g76 8/11 19; w74 227; w73 24, 71; w67 430; g65 22/2 11; w64 297; w62 71; w55 209

1. Timotheus 2:11

  • En kvinde skal være stille … når hun tager imod undervisning: Paulus modsiger her det syn mange jødiske religiøse ledere på hans tid havde, nemlig at kvinder ikke skulle undervises ud fra Skrifterne. Han vidste at den slags traditioner ikke fandt støtte i De Hebraiske Skrifter, og det var heller ikke en holdning Jesus havde. Faktisk underviste Jesus gerne kvinder. (Jos 8:35; Lu 10:38-42; Joh 4:7-27) Paulus skriver under inspiration at i menigheden skal en kvinde “være stille” når hun bliver undervist. Han bruger et græsk ord der også kan gengives “rolig”. Vejledningen han giver her, minder om hvad han tidligere havde skrevet til menigheden i Korinth, hvor nogle kvinder måske forstyrrede møderne. – Se studienote til 1Kt 14:34.

    ydmygt underordne sig: Med den her inspirerede vejledning opfordrer Paulus kristne kvinder til at anerkende og støtte Jehovas ordning for ledelse i menigheden. Det efterfølgende vers viser at Gud har givet mænd det ansvar at undervise i menigheden. (1Ti 2:12) Det er ikke kun i forbindelse med kvinder at Paulus taler om at underordne sig. For eksempel siger han at Jesus vil “underkaste sig Gud” (1Kt 15:27, 28), og at “menigheden underordner sig Kristus” (Ef 5:24). Han siger også til alle kristne mænd og kvinder at de skal være lydige mod dem der fører an, og være “villige til at give efter”. – He 13:17.

Krydshenvisninger

  • +1Kt 11:3; Ef 5:24

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vågn op!,

    8/7/1994, s. 13

    Ræsonnere, s. 220

  • Register

    g94 8/7 13; rs 220;

    rs 220; g78 8/9 20; w73 407-8; ns 43-4; w64 302; el 158; w59 47; g56 1/2 12; w53 46; el52 153; w49 1/8 237; w47 134

1. Timotheus 2:12

Krydshenvisninger

  • +1Kt 14:34

Opslagsværker

  • Researchguide

    Indsigt, bind 1, s. 942

    Vagttårnet,

    15/1/2007, s. 4

    1/3/1989, s. 6

    Vågn op!,

    8/7/1994, s. 12-13

    8/7/1987, s. 23

    Ræsonnere, s. 220

  • Register

    w07 15/1 4; it-1 942; g94 8/7 12-13; rs 220; w89 1/3 6; g87 8/7 23;

    rs 220; w81 15/6 13; cj 99; g78 8/9 20; g77 8/12 20; kmt 4/76 3; w73 407-8; w72 351, 500; g69 22/12 14; g68 22/11 20; w65 296; ns 43-4; w64 302, 325; el 158; g62 22/7 17; w60 363; qm 234; g56 1/2 12; w53 46; el52 153; w49 1/8 237; w48 374; w47 134; v-1 160; w30 148

1. Timotheus 2:13

  • Adam blev skabt først, derefter Eva: Paulus henviser til rækkefølgen under skabelsen som led i sin forklaring af hvorfor kristne kvinder ikke skal ‘undervise eller udøve myndighed over en mand’ i menigheden. (1Ti 2:12; 1Mo 2:7, 18-22) Paulus siger ikke at Jehova skabte Adam som bedre end Eva, men at han skabte Adam først. Jehova gav ham et ansvar, nemlig at være hoved for familien. Da Gud skabte Eva, gav han også hende en ærefuld opgave – hun skulle være “en hjælper” for sin mand, “en som passer til ham”. (1Mo 2:18) Paulus viser at ordningen for ledelse var en del af Jehovas oprindelige hensigt med mennesker, og at den var til før mennesker syndede og blev ufuldkomne. (1Kt 11:3) Paulus’ argumentation indikerer også at Gud i den kristne menighed har givet forskellige opgaver til mænd og kvinder.

Krydshenvisninger

  • +1Mo 2:18, 22; 1Kt 11:8

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vågn op!,

    8/7/1987, s. 23

  • Register

    g87 8/7 23;

    g78 8/9 20; g69 22/12 14; ns 43-4; w64 302, 426; w63 429; g62 22/4 5; nh 86; w49 1/8 227; w47 134

1. Timotheus 2:14

  • Og Adam blev ikke bedraget: Under inspiration kommer Paulus her med en detalje som ikke findes i beretningen i 1. Mosebog. Adam vidste udmærket godt hvad han gjorde; han var ikke blevet bedraget. Han vidste for eksempel at slangen havde løjet for Eva da den sagde at hun ikke ville dø hvis hun var ulydig mod Gud. (1Mo 3:4-6, 12) Men i stedet for at vende sig til Jehova for at få hjælp fulgte han samme kurs som Eva og syndede. På den måde svigtede han den opgave Gud havde givet ham som familiens overhoved. Han bar et stort ansvar, og Paulus siger at “synden kom ind i verden gennem ét menneske”, altså gennem Adam. – Se studienote til Ro 5:12.

    kvinden blev grundigt bedraget og brød Guds lov: Det ord der her er oversat med “brød Guds lov”, henviser til en der overtræder sine begrænsninger. Eva var helt klar over hvad Gud havde befalet angående træet til kundskab om godt og ondt, og hun gentog det endda for slangen. (1Mo 3:3) Paulus siger at hun blev “grundigt bedraget” og lyttede til slangens løgne. Faktisk sagde Eva selv: “Slangen narrede mig, så jeg spiste.” (1Mo 3:13) Hun var dog langt fra uskyldig; hun valgte selv at gøre oprør mod Jehova. Det er også værd at bemærke at Eva selv traf beslutningen uden at tale med familiens overhoved. Hun levede heller ikke op til sit ansvar som en loyal hjælper for sin mand. I stedet brugte hun sin indflydelse på en forkert måde over for Adam og pressede ham til at synde. (1Mo 2:18; 3:1-6, 12) Paulus bruger eksemplet med Eva til at vise at de begrænsninger Jehova opstiller, både er en velsignelse og en beskyttelse.

Krydshenvisninger

  • +1Mo 3:6, 13

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet (studieudgave),

    6/2020, s. 4

    Indsigt, bind 1, s. 32, 514-515

    Indsigt, bind 2, s. 908, 926, 930

    Vågn op!,

    8/9/1998, s. 26

  • Register

    w20.06 4; g98 8/9 26; it-1 32, 514-515; it-2 908, 926, 930;

    lp 58; g78 8/9 20; w72 301; w70 561; im 176; w65 294-5, 297, 299; ns 43-4; w64 441; w63 357; g62 22/4 5; g62 22/8 4; w61 345; yw 60; w59 354; w56 356; nh 86; rm 56; w49 1/8 237; w47 134; tf 86; w45 172; w43 204; w32 11

1. Timotheus 2:15

  • en beskyttelse for en kvinde at få børn: Hvis en kvinde fik børn, passede dem og tog sig af husholdningen, ville det være “en beskyttelse” mod at sladre og blande sig i andres sager. (1Ti 5:11-15) Hendes hårde arbejde i familien og hendes “tro, kærlighed og hellighed” ville give hende et nært forhold til Jehova.

    sundt sind: Eller “god dømmekraft; sund fornuft”. – Se studienote til 1Ti 3:2.

Fodnoter

  • *

    Bogst.: “de”.

Krydshenvisninger

  • +1Ti 5:14
  • +1Ti 2:9, 10

Opslagsværker

  • Researchguide

    Vagttårnet (studieudgave),

    6/2017, s. 5-6

    Vagttårnet,

    15/9/2008, s. 30

    1/5/2005, s. 29

    15/1/1991, s. 30

    1/3/1988, s. 19-20

  • Register

    w17.06 5-6; w08 15/9 30; w05 1/5 29; w91 15/1 30; w88 1/3 19-20;

    w69 334; w65 297; w51 228; g44 152

Forskellige oversættelser

Klik på et versnummer for at få vist bibelverset fra andre oversættelser.

Generelle

1. Tim. 2:2Ne 1:11; Mt 5:44
1. Tim. 2:2Jer 29:7
1. Tim. 2:3Jud 25
1. Tim. 2:4Esa 45:22; ApG 17:30; Ro 5:18; 1Ti 4:10; 2Pe 3:9
1. Tim. 2:55Mo 6:4; Ro 3:30
1. Tim. 2:5He 8:6; 9:15
1. Tim. 2:51Kt 11:25
1. Tim. 2:5ApG 4:12; Ro 5:15; 2Ti 1:9, 10
1. Tim. 2:6Mt 20:28; Mr 10:45; Kol 1:13, 14; Tit 2:13, 14; 1Pe 1:18, 19
1. Tim. 2:7ApG 9:15
1. Tim. 2:7Ro 1:5; Ga 2:7, 8
1. Tim. 2:7Ga 1:15, 16
1. Tim. 2:8Sl 141:2
1. Tim. 2:8Tit 1:7; Jak 1:20
1. Tim. 2:8Flp 2:14
1. Tim. 2:91Pe 3:3, 4
1. Tim. 2:10Ord 31:30
1. Tim. 2:111Kt 11:3; Ef 5:24
1. Tim. 2:121Kt 14:34
1. Tim. 2:131Mo 2:18, 22; 1Kt 11:8
1. Tim. 2:141Mo 3:6, 13
1. Tim. 2:151Ti 5:14
1. Tim. 2:151Ti 2:9, 10
  • Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Læs i Ny Verden-Oversættelsen (nwt)
  • Læs i Studiebibelen (1993)
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
1. Timotheus 2:1-15

Det første brev til Timotheus

2 Nu giver jeg først og fremmest denne opfordring: Bed til Gud for alle slags mennesker med anråbelse, bøn, forbøn og takkebøn, 2 for konger og alle dem der er i høje stillinger,+ så vi kan blive ved med at leve fredeligt og uforstyrret, med gudhengivenhed og alvor.+ 3 Det er noget Gud, vores Frelser,+ betragter som smukt, og det glæder ham, 4 for det er hans vilje at alle slags mennesker skal frelses+ og få nøjagtig kundskab om sandheden. 5 Der er én Gud+ og én mellemmand+ mellem Gud og mennesker,+ et menneske, Kristus Jesus,+ 6 der gav sig selv som en dækkende løsesum for alle+ – noget der skulle vidnes om når tiden var inde. 7 Det var for at jeg skulle vidne om dette,+ at jeg blev udnævnt til forkynder og apostel+ – jeg taler sandt og lyver ikke – til at være en lærer for nationerne+ der skulle undervise dem i troen og sandheden.

8 Jeg ønsker derfor at mændene alle steder bliver ved med loyalt at løfte hænderne i bøn,+ uden vrede+ og diskussioner.+ 9 Hvad kvinderne angår, så skal de klæde sig pænt og præsentabelt, beskedent og med et sundt sind. De skal ikke pynte sig med avancerede frisurer, guld og perler eller meget dyrt tøj,+ 10 men på den måde som er passende for kvinder der siger at de elsker Gud,+ nemlig med gode gerninger.

11 En kvinde skal være stille og ydmygt underordne sig+ når hun tager imod undervisning. 12 Jeg tillader ikke at en kvinde underviser eller udøver myndighed over en mand; hun skal være stille.+ 13 Adam blev skabt først, derefter Eva.+ 14 Og Adam blev ikke bedraget, men kvinden blev grundigt bedraget+ og brød Guds lov. 15 Det vil imidlertid være en beskyttelse for en kvinde at få børn,+ hvis hun* da fortsætter med at leve i tro, kærlighed og hellighed og med et sundt sind.+

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del