Apostlenes Gerninger

20 Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene, og efter at have opmuntret dem og sagt farvel begyndte han på sin rejse til Makedonien.+ 2 Han rejste gennem disse områder og havde mange opmuntrende ord til dem der var der, og han kom til Grækenland. 3 Der var han i tre måneder, men da han skulle sejle til Syrien, fandt han ud af at jøderne havde planlagt at dræbe ham,+ så han besluttede at rejse tilbage gennem Makedonien. 4 Han blev ledsaget af Pyrrhus’ søn Sopatros fra Berøa, Aristark+ og Sekundus fra Thessalonika, Gajus fra Derbe, Timotheus+ samt Tykikos+ og Trofimos+ fra provinsen Asien. 5 Disse mænd rejste i forvejen og ventede på os i Troas.+ 6 Vi sejlede ud fra Filippi efter de usyrnede brøds fest,+ og fem dage senere kom vi til dem i Troas, og der blev vi i syv dage.

7 På den første dag i ugen, mens vi var samlet for at få et måltid, begyndte Paulus at tale til dem, for han skulle rejse dagen efter, og han fortsatte sin tale til midnat. 8 Der var en hel del lamper i det rum ovenpå hvor vi var samlet. 9 En ung mand der hed Eutykos, sad i vinduet, og han faldt i dyb søvn mens Paulus blev ved med at tale, og overmandet af søvnen styrtede han ned fra anden sal, og han blev samlet død op. 10 Men Paulus gik ned, bøjede sig over ham, tog ham i sine arme+ og sagde: “I skal holde op med alt det postyr, for han er i live.”+ 11 Han gik så op og indledte måltidet og spiste. Og han blev ved med at snakke med dem et godt stykke tid, lige til solen stod op, og så tog han afsted. 12 Men de førte drengen derfra i live og følte sig meget trøstede.

13 Vi gik nu ned til skibet og sejlede mod Assos, hvor vi ville tage Paulus ombord. Det havde han bedt os om, for han ville selv rejse til fods. 14 Da han stødte til os i Assos, tog vi ham med ombord og kom til Mitylene. 15 Og efter at være sejlet derfra næste dag kom vi til Kios. Dagen efter lagde vi til ved Samos, og den følgende dag nåede vi Milet. 16 Paulus havde besluttet at sejle uden om Efesos+ så han ikke skulle bruge tid i provinsen Asien. Han havde nemlig travlt, for han ville gerne nå at være i Jerusalem+ til pinsedagen,+ hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.

17 Fra Milet sendte han imidlertid bud til Efesos og tilkaldte menighedens ældste. 18 Da de kom til ham, sagde han til dem: “I ved godt hvordan jeg har båret mig ad blandt jer fra den første dag jeg kom til provinsen Asien.+ 19 Jeg har arbejdet hårdt for Herren i al ydmyghed+ og med tårer og under prøvelser som har ramt mig på grund af jødernes angreb, 20 mens jeg ikke har holdt mig tilbage fra at fortælle jer noget af det der var gavnligt,* eller at undervise jer offentligt+ og fra hus til hus.+ 21 Men jeg har vidnet grundigt for både jøder og grækere om at de skulle angre,+ vende sig til Gud og tro på vores Herre Jesus.+ 22 Tvunget af ånden rejser jeg nu til Jerusalem,+ selvom jeg ikke ved hvad der skal ske med mig der, 23 ud over at den hellige ånd i den ene by efter den anden igen og igen fortæller mig at der venter mig fængsel og trængsler.+ 24 Jeg betragter dog ikke mit liv som betydningsfuldt,* hvis bare jeg må fuldføre mit løb+ og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus,+ nemlig at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.

25 Jeg ved nu at ingen af jer som jeg har forkyndt Riget for, nogensinde skal se mig igen. 26 Derfor ønsker jeg at I i dag skal være klar over at jeg er ren for alles blod,+ 27 for jeg har ikke holdt mig tilbage fra at fortælle jer alt hvad Gud har besluttet.+ 28 Vær opmærksomme på jer selv+ og på hele hjorden, som den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd+ i, for at I kan være hyrder for Guds menighed,+ som han har købt med blodet af sin egen Søn.+ 29 Jeg ved at når jeg er borte, vil der komme undertrykkende ulve ind iblandt jer,+ og de vil ikke skåne hjorden, 30 og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fordreje sandheden for at få disciplene med sig.+

31 Hold jer derfor vågne, og husk at jeg i tre år,+ nat og dag, aldrig holdt op med at vejlede hver enkelt af jer med tårer. 32 Og nu ønsker jeg at Gud og budskabet om hans ufortjente godhed må beskytte jer, det budskab der kan gøre jer stærke og give jer arven blandt alle dem der er blevet helliget.+ 33 Jeg har ikke forlangt at få sølv eller guld eller tøj af nogen.+ 34 I ved selv at disse hænder har sørget for hvad jeg og de der var med mig, havde brug for.+ 35 Jeg har i alle ting vist jer at I, ved på samme måde at arbejde hårdt,+ skal hjælpe de svage og huske det Herren Jesus har sagt: ‘Der er større glæde ved at give+ end ved at få.’”

36 Og da han havde sagt det, knælede han sammen med dem alle og bad. 37 Og alle græd meget, og de omfavnede Paulus og kyssede ham, 38 for de var især kede af at han havde sagt at de ikke skulle se ham mere.+ Så fulgte de ham til skibet.