Matthæus

26 Da nu Jesus havde sluttet hele denne tale, sagde han til sine disciple: 2 „I ved at om to dage er det påske,+ og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“*+

3 Da samledes de øverste præster og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, som hed Kajʹfas,+ 4 og de holdt råd+ om med list at pågribe Jesus og dræbe ham. 5 Men de blev ved med at sige: „Ikke i højtiden, for at der ikke skal blive optøjer blandt folket.“+

6 Mens Jesus befandt sig i Betaʹnia+ i Simon den Spedalskes+ hus, 7 kom en kvinde hen til ham med en alabastkrukke med kostbar, vellugtende olie,+ og hun gav sig til at gyde den ud over hans hoved mens han lå til bords. 8 Ved synet af dette harmedes disciplene og sagde: „Hvorfor denne ødslen?+ 9 Dette kunne jo have været solgt for en hel del og givet til fattige+ folk.“ 10 Jesus bemærkede det+ og sagde til dem: „Hvorfor prøver I at volde kvinden besvær? Det er jo en smuk gerning hun har gjort mod mig.+ 11 De fattige har I jo altid hos jer,+ men mig har I ikke altid.+ 12 For da hun hældte denne vellugtende olie over mit legeme, gjorde hun det som en forberedelse til min begravelse.+ 13 Jeg skal sige jer en sandhed: Overalt hvor denne gode nyhed forkyndes* i hele verden,* skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“+

14 Da gik en af de tolv, han der hed Judas Iskarioʹt,+ til de øverste præster 15 og sagde: „Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?“+ De traf aftale med ham om tredive sølvstykker.+ 16 Fra da af søgte han så stadig en gunstig lejlighed til at forråde ham.+

17 På den første af* de usyrede brøds dage+ kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvor ønsker du at vi skal træffe forberedelser til at du kan spise påske[måltidet]?“+ 18 Han sagde: „Gå ind i byen til den og den mand+ og sig til ham: Læreren siger: ’Min fastsatte tid er nær; jeg vil holde påsken med mine disciple i dit hjem.’“+ 19 Og disciplene gjorde som Jesus havde pålagt dem, og de traf forberedelser til påsken.+

20 Da det nu var blevet aften,+ lå han til bords med de tolv disciple.+ 21 Mens de spiste sagde han: „Jeg skal sige jer en sandhed: En af jer vil forråde mig.“+ 22 Og de blev meget bedrøvede og begyndte hver og én at sige til ham: „Herre, det er ikke mig, vel?“+ 23 Som svar sagde han: „Det er den der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig.+ 24 Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet+ om ham, men ve+ det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt!+ Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“ 25 Judas, som stod i begreb med at forråde ham, sagde som svar: „Det er ikke mig, vel, Rabʹbi?“ Han sagde til ham: „Du har selv sagt [det].“

26 Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød,+ og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker,+ og idet han gav det til disciplene sagde han: „Tag, spis. Dette betyder* mit legeme.“+ 27 Så tog han et bæger,+ og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: „Drik alle af det,+ 28 for dette betyder+ mit blod, ’pagtens+ blod’,+ der skal udgydes for mange+ til synders tilgivelse.+ 29 Men jeg siger jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af denne frugt af vintræet før den dag da jeg drikker den med jer ny* i min Faders rige.“+ 30 Til sidst, efter at have sunget lovsange,*+ gik de ud til Oliebjerget.+

31 Så sagde Jesus til dem: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’+ 32 Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæʹa.“+ 33 Men Peter sagde som svar til ham: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“+ 34 Jesus sagde til ham: „Jeg skal sige dig sandheden: I denne nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ 35 Peter sagde til ham: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Sådan sagde også alle de andre disciple.+

36 Da kom Jesus med dem til det sted+ der kaldes Getseʹmane, og han sagde til disciplene: „Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.“+ 37 Han tog Peter og de to sønner+ af Zebedæʹus med, og han begyndte at blive bedrøvet og at ængstes.+ 38 Så sagde han til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden.+ Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“+ 39 Og han gik lidt videre, faldt på sit ansigt, bad+ og sagde: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger+ gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil,+ men som du vil.“+

40 Og han kom hen til disciplene og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: „Magtede I ikke så meget som at holde jer vågne én time sammen med mig?+ 41 Hold jer til stadighed vågne+ og bed+ fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.+ Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“+ 42 Igen, for anden gang,+ gik han væk og bad, idet han sagde: „Min Fader, hvis det ikke er muligt at dette kan gå forbi uden at jeg drikker det, så lad din vilje ske.“+ 43 Og han kom igen og fandt dem sovende, for deres øjne var tunge.+ 44 Han forlod dem så og gik igen hen og bad, for tredje gang,+ idet han endnu en gang sagde de samme ord. 45 Så kom han hen til disciplene og sagde til dem: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder.+ 46 Stå op, lad os gå. Se! Den der forråder mig er kommet nær.“+ 47 Og endnu mens han talte, se! da kom Judas,+ en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd+ og køller, fra de øverste præster og folkets ældste.+

48 Den der forrådte ham havde givet dem et tegn og sagt: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham.“+ 49 Og han gik lige hen til Jesus og sagde: „Vær hilset, Rabʹbi!“+ og kyssede+ ham ømt. 50 Men Jesus+ sagde til ham: „Ven, i hvilken hensigt er du her?“ Så trådte de frem og lagde hånd på Jesus og anholdt ham.+ 51 Men se! en af dem der var med Jesus rakte hånden ud og trak sit sværd, og idet han slog efter ypperstepræstens træl huggede han øret af ham.+ 52 Da sagde Jesus til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads,+ for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.+ 53 Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?+ 54 Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, [som siger] at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ 55 I den time sagde Jesus til de mange mennesker: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig?+ Dag efter dag plejede jeg at sidde i templet+ og undervise, og dog anholdt I mig ikke. 56 Men alt dette er sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.“+ Da forlod alle disciplene ham og flygtede.+

57 De der havde anholdt Jesus førte ham af sted til Kajʹfas,+ ypperstepræsten, hvor de skriftlærde og de ældste var samlede.+ 58 Men Peter blev ved med at følge efter ham i god afstand, helt til ypperstepræstens gård,+ og efter at være gået indenfor sad han nu sammen med husets tjenere for at se hvad det ville ende med.*+

59 I mellemtiden søgte de øverste præster og hele Sanhedrinet* at finde et falsk vidnesbyrd imod Jesus, så de kunne bringe død over ham,+ 60 men de fandt intet, skønt mange falske vidner trådte frem.+ Omsider trådte to frem 61 og sagde: „Denne mand har sagt: ’Jeg er i stand til at rive Guds tempel* ned og bygge det op på tre dage.’“+ 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: „Har du intet svar? Hvad er det de vidner imod dig?“+ 63 Men Jesus tav.+ Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed+ ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias,+ Guds søn!“ 64 Jesus sagde+ til ham: „Du har selv sagt [det].+ Dog siger jeg jer: Fra nu af+ skal I se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme* på himmelens skyer.“+ 65 Da sønderrev ypperstepræsten sine yderklæder og sagde: „Han har spottet [Gud]!+ Hvad brug har vi mere for vidner?+ Se! Nu har I hørt [guds]bespottelsen.+ 66 Hvad mener I?“ De sagde som svar: „Han er skyldig til døden.“+ 67 Så spyttede de ham i ansigtet+ og slog+ ham med knytnæver. Andre gav ham lussinger,+ 68 og de sagde: „Profetér for os, Kristus.+ Hvem var det der slog dig?“+

69 Men Peter sad udenfor i gården; og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: „Du var også sammen med Jesus Galilæeren!“+ 70 Men han benægtede det over for dem alle og sagde: „Jeg ved ikke hvad du snakker om.“ 71 Efter at han var gået ud i portbygningen lagde en anden pige mærke til ham og sagde til dem der var der: „Den mand dér var sammen med Jesus Nazaræeren.“+ 72 Og igen benægtede han det, med en ed: „Jeg kender ikke det menneske!“+ 73 Lidt efter kom de der stod rundt om, hen til Peter og sagde: „Vist er du også en af dem, din dialekt røber dig jo.“+ 74 Så begyndte han at bande og sværge: „Jeg kender ikke det menneske!“ Og straks galede hanen.+ 75 Og Peter huskede hvad Jesus havde sagt: „Før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ Og han gik udenfor og græd bitterligt.+